Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af UdAfBusken
Horner havde jeg lykkeligt glemt alt om. Porte skal selvfølgelig også på, og Nieve, med den nuværende form, er også et godt bud, jeg tror bare at det er usandsynligt at han får chancen, når han kun spiller tredjeviolin. Men ja, han har kørt rigtigt godt opad på det seneste.
Skrevet af Il_Preferito
Purito Rodriguez´ erklærede mål er etapesejre. Han kommer primært for at forberede sig til Vueltaen.

Jeg tror og håber han holder sig i skindet og Katusha så kører for Spilak.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos , moderator
I øvrigt håber jeg, vi snart får de unge danske ryttere at se i TdF. En rytter som Valgren kunne være fin at se, og synes sgu ind i mellem, de føres for langsomt frem.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af UdAfBusken
Enig. På den måde vil han også være frisk og kunne ramme topformen i Vueltaen senere på året, som han ikke er uden chancer i.

Spilak har jeg primært på, fordi jeg mener han har talentet til en god placering og ikke har nogen åbenlyse svagheder (varmen, måske?). Han kører godt opad, en mere en habil enkeltstart og er solid i udfordrende terræn som fx brostenene, som faktisk ikke er helt ukendte for ham. Det kan dog sagtens være, at han er helt ude af billedet allerede inden løbet for alvor begyndt.
Skrevet af Barbuti
Britisk Sky Sports har lavet en fed artikel om 2. etape i England. De smører nok tykt på i forhold til mulighederne for dramatik og hårdheden, men der er noget om det trods alt - det bliver en vild etape, hvis fx Garmin, Movistar eller TS beslutter sig for at lægge taktiske fælder for Sky og give den fuld småkage langt ude fra.

http://www1.skysports.co…days-racing
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af Il_Preferito
Lige præcis den etape tror jeg nu SKY er pænt forberedte på.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Rasmus Quaade har lige smadret konkurrenterne i de danske TT-mesterskaber. Christopher Juul Jensen og Michael Valgreen fuldendte podiet.

Og så har jeg helt glemt at få skrevet, at Cavendish har meldt fra til de britiske mesterskaber i linjeløb i weekenden, fordi han døjer med bronkitis. Skidt optakt til Touren.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Ja, hatten af for Quaade. Han kan om nogen sætte et mål og gå 100% efter det. Flot.
Skrevet af SotD
Rasmus Quaade har lige smadret konkurrenterne i de danske TT-mesterskaber. Christopher Juul Jensen og Michael Valgreen fuldendte podiet.


De unge drenge dominerer godt nok på højt niveau (altså efter dansk målestok). Det er virkelig betryggende for fremtiden.

Jeg har ikke været i stand til at finde et fuldt resultat, men var Jakob Fuglsang og Lars Bak ikke med?

Det er i øvrigt virkelig sørgeligt at Quaade ikke for alvor kan få ro på sig selv, og lære cykelsportens mest basale ting, nemlig at sidde på hjul i et felt. Hvis han da bare kunne køre 150km etaper i varierende tempi på relativt højt niveau, så ville han jo være en fantastisk brugbar rytter. Han ville jo med stor sandsynlighed kunne trænes til, at levere top, eller subtop, resultater i enkelstarter på World Tour niveau.
Silkeborg IF
Skrevet af hårdtype
Jeg er lidt overrasket over at se Valgren i top tre, det lover godt for fremtiden. Dog lidt skuffende at Lasse Norman ikke blander sig i toppen men den var måske for lang eller lider han stadig af skaderne han har haft i løbet af sæsonen?
Skrevet af UdAfBusken
Det er ikke længe siden at Norman styrtede ret heftigt i Fyen Rundt, så han er nok stadig lidt mærket.

Pref, din forudsigelse om at G kommer til vinde de britiske mesterskab i enkeltstart hænger desværre i en tynd tråd. Efter første mellemtid er Wiggins over et halvt minut foran din kære G.
Skrevet af Il_Preferito
De var ikke med nej, SotD.

Ja, jeg har også netop set det, Busk. Det var mest af alt ønsketænkning, og så fordi både Rowe og Kennaugh har tippet ham, så tænkte de havde noget info om ruten og sådan, når det nu er i Wales. Men Wiggins er i en klasse for sig selv.

Han bliver også den eneste der for alvor kommer til at true Tony Martin til TT-VM i år, tror jeg.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Hicks
Quaades enkeltstart er snart i verdensklasse. Hold op han kører stærkt. Og godt at se at Valgren også er med her. Hans talent er kæmpestort. Det tegner lovende for de unge. Mere end nogensinde...
Skrevet af SotD
Quaades enkeltstart er snart i verdensklasse. Hold op han kører stærkt. Og godt at se at Valgren også er med her. Hans talent er kæmpestort. Det tegner lovende for de unge. Mere end nogensinde...


Ja, det er også min vurdering, men der er jo heller ikke langt fra at være et verdensklassetalent, og så til konsekvent at få 7-10 pladser på enkelstarter. Der findes jo et hav af australiere, som popper op hele tiden, som han har haft mere end almindeligt svært ved at slå.

Men det er selvfølgelig synd at en potentiel top 5 TT rytter, ikke kan bruges i World Tour feltet fordi han ikke kan bruges til noget som helst.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Nu er det jo heller ikke fordi, at han kan køre top enkeltstarter året rundt. Det Quaade er så exceptionelt dygtig til er at sætte sig et mål, arbejde stenhårdt henimod det og præstere fantastisk på dagen. Selvfølgelig er han også en dygtig rytter på enkeltstartscyklen, men det niveau han viste i dag vil han nok have sværere ved at finde, hvis han kører for et World Tour hold og skal køre løb og være i form året rundt.

Skrevet af Il_Preferito
Et par overraskelser blev det alligevel til hos Team SKY(rolig nu, det er ikke Wiggo):

Froome, Porte, G, Nieve, Kiryienka, David Lopez, Bernie(!!!!), Zandio og Danny Pate.

Det betyder med største sandsynlighed at Kennaugh ikke er kommet sig godt nok over sin sygdom, og så har man nok lært en lektie eller to fra sidste år, hvor støtten til Froome på flade og mellem-etaper, simpelthen var for ringe.


Og nåe ja, Thor Hushovd indstiller karrieren efter VM.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Lidt sjovt at Zandio er med på bekostning af eksempelvis Sioutsou, var Zandio ikke ret skidt kørende i Dauphine?
Skrevet af Il_Preferito
Tjae, Zandio har været med Froome både i Romandiet og Dauphine i år. Og så er hans mellemnavn jo "Rutine".

Jeg er mere overrasket over Dany Pate.

Holdudtagelsen er efter min mening et udtryk for 2(måske 3)ting:

1. Man erkender at Froome er voldsomt langt fra at være en leder, og derfor pakker man holdet med rutine omkring ham. G er yngste mand, og han er 28.

2. Man har lært af fejlene fra sidste år, hvor holdet var pakket med klatrere. I år virker det mere balanceret(og derfor også stærkere). Froome får brug for Bernie og G på 5. etape, og han får brug for Zandio og D Pate som "bodyguards" på de flade etaper.

3. Man stoler så meget på Porte, Nieve og Kiryienka(og selvfølgelig Froome), at man godt tør give plads til en ekstra mand der har fokus på det flade.

Havde man haft en skadesfri trup, havde der selvfølgelig ikke været plads til Bernie og Pate. Og nok heller ikke Lopez.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Barbuti
Il_pref;

Helt enig i din analyse. Sidste år sejlede SKY fuldstændigt. Det kan der vist ikke herske to meninger om.

Det man måske savner er en mand, der kan styre tropperne og holde overblikket når det går opad. A la Michael Rogers. Man har det qua Zandio og Eisel på det flade, men jeg ser ikke hverken Porte, Nieve eller Kiryienka som værende den taktiske strateg, der kan "make the calls", når det går opad.
Det ligner, at man sætter sin lid til toget igen og forsøger at køre konkurrenterne trætte, når det går opad.

Vil dét så fungere? Mjah..jeg synes touren adskiller sig væsentligt fra tidligere ved i år at have rigtigt mange kortere stigninger, omkring 8/10km, med stigningsprocenter, der er højere end hvad vi er vant til at se i Frankrig, og ligner mere noget Tirreno - Adriatico eller Baskerlandet Rundt. Jeg er især spændt på, hvordan Sky vil reagere på udfordringerne på etaperne i Vogeserne, især 9. og 10., hvor det går op og ned hele dagen af små krogede veje - som Giro d´Italia etaper, når de er allerbedst. Eller som ONCEs legendariske angeb i Massif Central på Mende etapen i 1995. Her kan der lægges fæller for alvor, og folk som Marcel Kittel kan få bøvl med tidsgrænsen.

4 folk (Froome, Porte, Nieve og Kiryienka) til at styre slagets gang på den slags etaper er ikke meget, når man er oppe mod hold som Garmin, Astana, Belkin, Movistar og Tinkoff/Saxo.

Jeg tror vi får en fed tour i år!
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af UdAfBusken
Zandio og Pate bør også køre godt nok opad til at kunne hjælpe til på de første par stigninger. Men ja, jeg er enig i at Sky kan få det svært. Umiddelbart tror jeg også at Tinkoff Saxo matcher dem godt.
annonce
0