Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af UdAfBusken
Jeg har været væk de seneste par dage, så jeg har desværre ikke fået set noget cykelløb.

Aru bekræfter endnu engang sit kæmpe talent. Sammenligningen er oplagt (ikke så meget på baggrund af ryttertypen dog), og i min optik er han mere talentfuld end Vincenzo, når det kommer til at køre opad. Selvfølgelig er han ikke nær så komplet ( endnu), og det betyder heller ikke, at han med sikkerhed bliver en bedre rytter. Men i hvert fald virker han til at være the Real Deal.

Ærgerligt at Quintana udgår, da jeg ikke rigtig ser andre udfordre Contador. Det var dog allerede slut for colombianerens vedkommende efter enkeltstarten.
Skrevet af Il_Preferito
Valverde må være en af klodens dummeste cykelryttere. Hvorfor ikke angribe i dag og slå de 3-4 stærkeste i en spurt og få 10 sekunder?

I stedet nøjes han så med at blive 4, men tage ét sekund ude i en spurt inden stigningen. Edit. Det får han så ikke engang. Klovn.

Og Bouhanni som nr. 5 i dag - VM-ruten er hårdere end i dag, men han ser meget giftig ud lige nu.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Ja, vildt med Bouhanni.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Intet mindre end fantastisk etape i dag.

Vanvittig stigning til sidst, hvor først udbryderne slås forbilledeligt. Imponerende ryk af Hesjedal til sidst, der kørte stigningen helt rigtigt.

Og hos favoritterne var der svaghedstegn fra Contador, der dog må finde en del fortrøstning i at det trods alt ikke blev til mere end godt 10 sekunders tab til Froome og især at Valverde ikke havde nok i posen i dag.

Lad os håbe det giver folkene omkring Contador lidt mere mod på at angribe tidligere, så vi kan få et tættere klassement.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af hårdtype
Så må snakken om at contador har været fantastisk kørende også snart stoppe. I min verden har det nærmere været de andre der har været dårligt kørende. Nu kommer der flere lange stigninger og i min verden er Froome næsten favorit til den samlede sejr nu.

Mht. til dagens etape synes jeg det så ud til at Hesjedal fik en del hjælp af de mange motorcykler der lå mellem ham og Zaugg på den sidste kilometer men det er muligt han havde vundet alligevel.
Skrevet af Il_Preferito
Froome favorit til den samlede sejr efter én etape, hvor han for første gang er bedre end Contador(og det med 10 sekunder), men vi må ikke tale om at Contador er fantastisk kørende, fordi han har været bedste mand i halvanden uge? Ok så.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Mht. til dagens etape synes jeg det så ud til at Hesjedal fik en del hjælp af de mange motorcykler der lå mellem ham og Zaugg på den sidste kilometer men det er muligt han havde vundet alligevel.


Det undrede også mig en del, at selv da der var 15-20 meter imellem Zaugg og Hesjedal havde han to motorcykler liggende foran sig. Han må have fået en god del pace af dem, han er jo en type der helst aser og maser i et konstant tempo, og hvis motorcyklerne har kørt i det rette tempo, så kan de vel have trukket ham op.

At han så alligevel så ud til at have overskud, og Zaugg måske for sent rigtigt fattede hvor tæt Hesjedal kom på er så en anden ting. Det lignede at Zaugg blev overrasket over at han lige pludselig kom tæt på der med 400 meter igen, og så først da begyndt at træde lidt hårdere i pedalerne...

Man forstår godt at han kun har én sejr i karrieren, når han ikke kan gøre sådan en etape her færdig. Der mangler sgu noget vilje til at æde sig selv, når han kan køre ind uden at snot-tud-brøle af ærgelse.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Nu så jeg ikke etapen, men måtte nøjes med en gennemgang på feltet.dk. Der fremgik det, at det var en meget stejl stigning, så hvis de har været nede og køre 12-15 km/t bør fordelen af motorpacing ikke være ret stor.
Skrevet af SotD
Det ved jeg nu ikke. Jeg har kørt en del stigninger hvor jeg har siddet i det røde felt, og jeg har altid fået et psykologisk overskud hvis jeg har kunnet sidde med hovedet helt nede i styret og fokusere på et hjul der var lige foran mig, fremfor selv at skulle opfinde en kadence der både holdt mig i live, og hev mig tættere på ham der kørte 20 meter foran mig.

Det er muligt at det fysiologisk ikke giver noget som helst, men psykologisk kan det i hvert fald godt give noget - for mig.

Procenterne startede vel først for alvor med 2,7km igen, men der varierede de så tilgengæld fra 12 til 17 så vidt jeg lige kunne læse mig frem til på skærmen. Til sidst fladede det lidt ud, men om det betyder at det steg med 8 procent eller deromkring skal jeg ikke kunne sige.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
http://m.feltet.dk/nyhed…_i_italien/

Fandme et imponerende resultat af Quaade, der har imponeret mig utroligt meget den sidste måneds tid. Sidste etape blev kørt i dag, og den endte i en massespurt, og Quaade sluttede som nr 3 samlet. Det er måske ikke det stærkeste felt, men det er stadig en fantastisk udvikling han har gennemgået i denne sæson. 1 og 2 sammenlagt tog i øvrigt over tre minutter på feltet på første etape pga et udbrud, og trækker man tiden fra, som Antonini og Wohrer vandt her, havde Quaade faktisk vundet løbet samlet.
Skrevet af SotD
Jeg kender ikke en eneste rytter i løbet udover Trefor rytterne. Hvor lavt niveau er det her på? Kan det ikke handle om, at tempoet ganske enkelt har været så lavt at han kunne følge med?

Jeg har ikke set ham køre godt i felterne, men det er sgu da lækkert hvis det rent faktisk forholder sig sådan, at han kan sidde med på helt almindelige halvhurtige flade etaper. Så er han pludselig et ret sejt dansk kort at kunne spille i HC løb, eller måske endda enkelte på World Tour niveau.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
-
Skrevet af Il_Preferito
Mon ikke Quaade også er et af de første navne på blokken hos Cults pro-kontinental hold? Det tror jeg.

Hvis en god indsats til TT-VM da ikke gør han aktuel endnu højere oppe, selvom det nok er for meget at bede om. Men han har virkelig været god i år.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Det var et 2.2 løb, så selvom niveauet ikke er tårnhøjt, er en samlet podieplads bestemt et godkendt resultat for Trefor (og de danske kontinentalhold generelt). Andreetta, der vandt bjergetapen, har nogle gode resultater i de italienske u23 løb, Roglic har været med fremme i nogle af de Østeuropæiske 1.2 og 2.2 løb, og Shilov har også nogle ganske gode resultater, blandt andet en etapesejr i Volta ao Portugal.

Jeg hæfter mig desuden ved Quaades gode kørsel hele løbet igennem. På den indledende holdtidskørsel var han eftersigende et bæst, men det er ikke noget nyt. På første etape bliver han 6´er, altså 3´er i feltets spurt, på de to andre flade etaper bliver han 12 og 13, og sidder altså sikkert med i front, og på bjergetapen bliver han så 2´er. Meget stabilt, må man sige.

At du ikke har set Quaade køre stærkt i linjeløb må stå for egen regning. Han kørte et særdeles godkendt Post Dk Rundt, hvor han var brølstærk på sidste etape og en medvirkende faktor i Valgrens samlede sejr. Senere vandt han så en Post Cup afdeling, hvor han slog blandt andre Cort i finalen.

Jeg glæder mig til at se ham til VM.
Skrevet af UdAfBusken
Mon ikke Quaade også er et af de første navne på blokken hos Cults pro-kontinental hold? Det tror jeg.

Hvis en god indsats til TT-VM da ikke gør han aktuel endnu højere oppe, selvom det nok er for meget at bede om. Men han har virkelig været god i år.


I mine øjne er det også et oplagt match, specielt nu hvor Cult er prokontinentale. Jeg håber, at Skelde og co. tænker det samme.

Jeg tror endnu ikke, at han har vist nok, til at komme i betragtning på World Tour niveau, men endnu en stærk præstation til VM kan måske gøre, at et hold er villige til at tage chancen med ham. Kører han i top 10 igen vil han have slået fast, at han har det fysiske potentiale til højeste niveau (hvilket jeg mener han har), og så er det "bare" om at slibe kanterne til og fortsat lægge på.
Skrevet af Duck
Jeg så "Greg LeMond: slaying the badger", og den kan jeg godt anbefale. Historien er ganske givet velkendt for de fleste brugere herinde, men billedsiden er virkelig god, med mange fine optagelser fra 80´erne.
Skrevet af UdAfBusken
Ift gårsdagens kamp mellem favoritterne er jeg enig med Pref, det er tåbeligt at erklære Froome favorit til at vinde samlet på baggrund af én etape, hvor han tog 7 sekunder fra Contador. Den sidste enkeltstart er så kort, at tidsforskellene bliver små, så han skal i hvert fald ud og hente et minut på Contador opad for at have en chance for at vinde løbet.

I dag tror jeg ikke, at Froome tager tid på Contador. Selvom Froome satte de andre i går, så ser han stadig ikke fantastisk ud, og jeg synes tidligere han har vist, at når han lige mangler det sidste kan han godt være med på de lidt kortere, mere eksplosive stigninger, men kan godt knække lidt på de lange, seje.
Skrevet af hårdtype
Jeg må nok hellere lige præcisere. Selvfølgelig mente jeg ikke bogstavelig talt at Froome er favorit og jeg skrev nu også næsten. Jeg synes bare der har været en tendens til at glemme ham helt på trods af at han kun var 1.25 efter. Jeg synes umiddelbart han har set bedre ud jo længere stigningerne har været pga. den kalkulerende kørsel men vi får måske mere svar i dag.
Jeg fastholder at jeg ikke synes Contador har været fantastisk kørende men han er selvfølgelig stadig favorit. Jeg tror ikke på Valverde som udfordrer til førertrøjen men han kan køre et podie hvis Froome ikke rammer formen.
Skrevet af UdAfBusken
Barguil kører med hjertet og ser ud til at have godt ben. Godt løb af ham.

Valverde ser iskold ud, men han kan godt knække. Det er sgu utroligt, hvis Froome kan blive ved med at hænge på, når de andre virkelig skruer farten.
Skrevet af Il_Preferito
Skal vi lige have en ny status på Contadors kørsel, hårdtype?

Igen en dramatisk og fed etape. Vejret, duellerne og kørslen - Underholdning over hele linjen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
annonce
0