Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af SotD
Jeg synes omvendt ikke det så ud til at han var voldsomt besværet. Froome forcerede helt vildt, i en acceleration han selvfølgelig ikke selv kunne holde. Selve accelerationen gjorde at Contador havde problemer med at holde hjul, men i det sekund Froome satte sig ned i det dræbende tempo, som han ville kunne køre væk fra Contador i kom han relativt hurtigt og nemt (så det ud til) tilbage igen.

Jeg er efterhånden blevet en ret stor fan af Warren Barguil. Det er uhyggeligt hvor hurtigt han udvikler sig. Fra at han, for 2 år siden, vandt Tour de l´Avenir og så til at han hapsede to etapesejre i sidste års Vuelta, er han nu top 10 Grand Tour materiale i en alder af bare 22 år. Endda en Grand Tour som indeholder Contador, Froome, Valverde, Purito og Aru. Selv med Quintana og Nibali ville han have holdt sig i top 10. Det er voldsomt imponerende. Endda helt uden kvalificeret hjælp når han har haft det lidt strengt i bjergene. Han er ganske vist langt efter top 5, men med blot 2 minutter op til 6. pladsen virker det til at det er et realistisk mål for ham næste sæson - Altså top 5 i en Grand Tour, afhængig af kvaliteten af modstandere.

For et par år siden var jeg overbevist om at Romain Sicard ville blive en potentiel top 5 GT rytter, men nu tror jeg man skal smide Barguil ind i ligningen i stedet...

Om 3 år (hvis alt går bare nogenlunde planmæssigt), så har Frankrig et modbydeligt setup af Grand Tour ryttere med Rolland, Pinot, Bardet og Barguil.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Barguil er bestemt en meget spændende rytter. Feltet er dog, bortset fra de fem forreste i klassementet, meget svagt. At Samuel Sanchez, der ellers stort set ikke har ét eneste resultat i hele sæsonen, er best of the rest siger en del. Dog stadig imponerende holdbarhed af Barguil, specielt alderen taget i betragtning.
Skrevet af Il_Preferito
Barguil er et større talent end både Bardet og Pinot. Sådan hedder det sig i hvert fald i franske kredse. Spændende om han ender op med at skulle vente et år på at tage til SKY.

Efter en mildt sagt skuffende indsats i Tour of Britain tordnede Sir Wiggo lige 53.6 i snit af på de 8.8km TT i dag. Jeg tvivler på han kan gøre noget ved Tony Martin om 1½ uge, men formen er der.

En ret misvisende overskrift tråden har fået sig, i øvrigt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
En ret misvisende overskrift tråden har fået sig, i øvrigt.


Hvorfor? Contador har vundet 1 Grand Tour (om lidt) i år, Froome 0.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Ok, det er med den tidsramme. Jamen så er der ingen problemer.

Så kunne den vel også næsten hedde Contador - Magnus Cort 1-0.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg glæder mig i øvrigt til at se enkeltstart i aften. Især nu hvor ruten er så kort og de tungeste favoritter er smuttet.

Der er selvfølgelig én af dem tilbage, og det er Adriano Malori. I Tirreno smadrede han Tony, Cancellara og Wiggo på en af samme længde. Men hvor meget har han tilbage i posen?

Bookmakerne har Froome som favorit, hvilket selvfølgelig primært er på baggrund af den korte TT i Dauphine. Der var dog, som jeg husker det, en ok bakke på - i dag ser den ud til at være helt flad, og så burde han komme til kort mod Malori.

Ellers er Rohan Dennis jo ekspert i at blive nr. 2 på enkeltstarter i 2014, så han er der nok også. Trek-duoen Vandewalle og Sergent tror jeg også på gode ting fra(selvom jeg savner Jungels hos dem).

Og så tror jeg at Valverde og Bling også kommer til at gøre det godt i dag. Contador selvfølgelig også, med den form han er i.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Så kunne den vel også næsten hedde Contador - Magnus Cort 1-0.

Ja, især fordi Cort var udset til tage kampen op imod Froome.

Christpher Juul hev en 9. plads hjem på enkeltstarten i England. Han er stærk for tiden.

Mht. de unge franske løver, så har bliver det spændende at se udviklingen. Det er godt for TdF, hvis der kan komme, om ikke vinderemner, så podiekandidater fremover.
Både Pinot, Bardet og Barguil kører virkelig godt opad, og meget afhænger af, hvordan holdene sættes op omkring dem.
Så længe Barguil er på Giant-Shimano, så skal han nok ikke forvente den store opbakning, medens både Pinot og Bardet kan forvente mere hjælp. AG2R kan virkelig mønstre en stærkt etapeløbshold med gode folk i bjergene, medens FDJ nok skal opgradere, så Jeannesson ikke skal trække læsset alene.

Meget afhænger selvfølgelig også af, hvem af de tre, der udvikler den bedste enkeltstart.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SotD
Ok, det er med den tidsramme. Jamen så er der ingen problemer.


Det ved jeg ikke. Det er ikke mig der har lavet den jo.

Så kunne den vel også næsten hedde Contador - Magnus Cort 1-0.


Som Sir_C ville have skrevet: Stram op.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Et råd der ofte kunne sendes andres vej også.

Malori har vundet aftenens TT. Klart bedst i mål lige nu og vejene er blevet uhyggeligt glatte siden han kom i mål.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Et råd der ofte kunne sendes andres vej også.


Ofte... Dette er ikke én af de gange.

Malori bør vinde ja...
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Du må trods alt være ekspert.

Trist at regnvejret ødelægger den spænding der måske kunne have været om etapesejren, men jeg tror nu alligevel klassementfolkene havde haft svært ved at matche Maloris tid. Rohan Dennis var nok kommet tæt(tere)på, men det er umuligt at vide hvornår regnen satte ind hos ham.

Og eftersom jeg lige så ham for lidt siden, så lad mig rose Jesus Hernandez, som jeg ellers normalt synes er lidt af en nulbon. En flot Vuelta, hvor han især i sidste uge har været rigtig god.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af SotD
Ja, når man ser på at han hidtil i denne sæson kun har gennemført 2 ud af de 6 løb han har kørt, så er det ret imponerende at han holder sig til blandt de bedste klatrere i løbet.

Det er ikke meget den mand har vist i løbet af sin karriere i øvrigt. Sad lige og nørdede det lidt igennem forleden dag da jeg diskuterede med en kammerat, som mente at han var mindst ligeså god som Chris Anker Sørensen.
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
Voldsomt antiklimaks med den her afsluttende enkelstart... Jeg kunne lige have set det for mig, at der var podiepladser på spil med 25-30 sekunders mellemrum. Så var de skøjtet rundt.
Silkeborg IF
Skrevet af Mr_bum
Det er godt nok sjældent, at man ser en GT-vinder blive nr. 101 på den sidste enkeltstart. I øvrigt må jeg sige, at selvom Vueltarrangørerne plejer at skabe en god rute, så har de i mine øjne fejlet ved ikke at gøre enkeltstarten længere. Selvfølgelig er det ikke (kun) deres skyld, at afstandene i toppen er så store. Men det er dog sjældent, at de bedste ligger inden for 30-45 sek. før den sidste enkeltstart.

Med det sagt har det dog været et fedt cykelløb med en fortjent sejr til Contador. Og forhåbentlig bliver touren 2015 et episk løb mellem de bedste.

Ærgerligt at der nu er over 7 måneder til den næste Grand Tour. Heldigvis er der en masse anden cykling i mellemtiden
Skrevet af Il_Preferito
F.eks. er der kun 2 uger til du kan se Simon Gerrans blive verdensmester.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Ja, ham skal de ikke komme hjem sammen med. Men det hold han havde i dag var jo også tre gange så stærkt som det næststærkeste. De sad vel seks mand blandt de sidste 35. Og så er det svært at gøre noget, når der er så langt fra toppen af Côte de Polytechnique til målstregen.

En sådan overlegenhed vil Australien næppe kunne mønstre til VM, så det bliver sværere for ham at få det kontrolleret til sidst.

Personligt bryder jeg mig ikke om ham, og jeg håber han kommer til at føle, hvordan Sagan altid gør - at alle vil af med ham, og at han selv bliver ansvarlig for at holde det samlet. Han er dog så taktisk velfunderet, at dette ikke synes som en ligeså umulig opgave, som det tilsyneladende er for slovakken.
Skrevet af Mr_bum
Så bliver jeg skuffet, hvis det ikke er det jeg får at se. Så er det sagt!
Skrevet af Il_Preferito
Han har diamanter lige nu, og selvom Australiens hold ikke bliver ligeså godt som Oricas var i dag, så er han genial til sådan nogle løb.

I dag var han suveræn. Da det var nødvendigt at lukke med godt 10km igen, gjorde han det. Og så lænede han sig tilbage og ventede på at hans folk kunne komme tilbage og kunne kontrollere.

Det der adskiller ham fra Sagan er at han vil være iskold, selv hvis de markerer ham hårdt. Han kommer ikke til at arbejde ekstra af den grund.

Men nu var kommentaren jo også primært en lille spøg. For VM virker meget åbent i år - Især fordi der er rigtig mange vi ikke aner hvor står.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
VM-holdet bliver rent Tinkoff, og modsat hvad en eller to andre herinde har tænkt kunne være en idé, så bliver det for Matti hele vejen.

Matti, Chris Anker Sørensen, Chris Juul, Nicki, Mørkøv og Valgren.

Quaade og Norman kører TT.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Fornuftig udtagelse, når nu ikke Bak og Fuglsang måtte være med. Selvfølgelig skal der køres for Matti. Han er mesterskabsrytteren, og blandt de øvrige kan Valgren på sigt blive det.

Hvem har i øvrigt givet udtryk for andet end, at Matti skal være kaptajn?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
annonce
0