Snak

Nej, Virenque var intet taktisk geni. Dog synes jeg ikke der findes noget mere fascinerende, end at se ryttere som Virenque og Rasmussen tage ude på lange togter i bjergene, for at erobre bjergtrøjen og etapesejre.

At Virenque skulle op og "angribe" på hver stigning har uden tvivl kostet i sidste ende, og han har altid haft så meget kriller i benene at hans taktiske hjerne har været slået fra.



Hvordan skal jeg så forholde mig til det postulat? Jo, jeg læser hvad du skriver.

Det er vel så dig der læser noget andet end det jeg mener jeg skriver. Du mener jeg skriver at Virenque er taktisk klog, jeg mener at han er taktisk dum, fordi ikke har været i stand til at lade hjernen være 1. prioritet fremfor benene.

Og hvis ovenstående IKKE har været tilfældet, så har Virenque ikke blot været taktisk svag, han har været en idiot.

Richard har selv indrømmet, at han ikke skulle være den hurtigste grisevogn på havnen. Så måske ikke idiot, snarere på sinkeniveau...

Det er helt fint at du synes godt om Virenque, det kan jeg sådan set sagtens følge.

Det jeg så reelt set mener er jo at han ikke kunne have vundet, og så kan du jo lire alt af om prioriteringer, fascination for bjergtrøjen, og den ene bjergspurt efter den anden.

HVIS Virenque har prioriteret bjergtrøjen over klassementet må det vil også være i erkendelse af at han ikke kunne vinde løbet. Så firkantet er jeg.

Og hvis ovenstående IKKE har været tilfældet, så har Virenque ikke blot været taktisk svag, han har været en idiot.

Jeg har på intet tidspunkt kunne li´ Virenque. Jeg var stor tilhænger af Zülle fordi han lignede en bankmand, og ikke kunne køre i regnvejr. Derudover har jeg været fan af Dufaux og Beloki. Har altid hadet Virenque. Og Pantani egentlig også.

Men vi er helt enige i at manden er snotdum. Måske det største franske cykeltalent i 30-40 år, men taktiks sans som en skovsnegl.

@ SotD

Jeg tror at Virenque kunne have taget et minut på en af de etaper der sluttede nedad, fremfor opad.

Nu var Riis jo netop formentlig feltets i særklasse bedste på nedkørsler.

Nej, Virenque var intet taktisk geni. Dog synes jeg ikke der findes noget mere fascinerende, end at se ryttere som Virenque og Rasmussen tage ude på lange togter i bjergene, for at erobre bjergtrøjen og etapesejre.

Det var fascinerende da de var unge og ikke var i stand til at vinde løbet, men da Michael Rasmussen var i stand til at vinde så man ham jo ikke angribe fra sans og samling. Der var han nemlig taktisk utrolig klog. Han vidste godt at han skulle bruge mange minutter fordi han ikke var god til enkelstart, men han kørte ikke 140km solo for at få bjergtrøjen til sidst.

Hvis man skal kombinere taktisk sans og flot kørsel så var Jalabert nok mesteren. Han kunne kombinere det faktum at han aldrig ville være i stand til at vinde løbet, med at få den bedst tænkelige placering i klassementet, vinde etaper og bjergtrøjen. DET er taktisk.

Presajs Kramer

Indurain og Riis er vel de bedste nedkørere i 90´erne.

Nu var Riis jo netop formentlig feltets i særklasse bedste på nedkørsler.

Det er jeg på ingen måde enig med dig i. At han var bedre end Ullrich siger sig selv. Den mand var elendig. Men både Virenque og Dufaux var efter min mening markant bedre.

Indurain og Riis er vel de bedste nedkørere i 90´erne.

Savoldelli var vel den bedste, men det har nok været i slut 90´erne.

Men både Virenque og Dufaux var efter min mening markant bedre.

I min verden svarer det lidt til at påstå at storebror Schleck skulle være bedre nedad, end Il Falco Savoldelli nogensinde var.

SotD, det er fair nok, at du mener at Virenque kunne have slået Riis i 1996, hvis han havde satset på det fra start.

Det er dog første gang jeg er stødt på den teori.

Ulrich-teorien har været luftet før.

@ SotD

Så må jeg minde dig om Isola2000 i 1993.

Der var ingen, der som Riis og Indurain kunne lyn-analysere en nedkørsel, og bevare overblikket, mens de bare tævede ned med 90-100 i timen.

I det hele taget var det med overblik langtfra Festina-rytteres force. Husker tydeligt en gang i 97, hvor Dufaux og Virenque satte et angreb ind mod Ullrich - men Riis kørte dem ind, nemt som ingenting. Årsag: Festina-rytterne havde angrebet i den ´lange vej´ af en rundkørsel.

Alle husker da transmissionen til Isola 2000 startede med en forpustet Jørn Mader, der fortalte, at Rominger var i angreb, hvorefter man sekundet efter så Indurain med 100 km/t indhente Rominger på nedkørslen.

Jeg betragter heller ikke Festina som taktikere på niveau med eksempelvis ONCE

Razz, jeg er nu rimelig sikker på, at Indurains nummer, hvor han kørte fra motorcyklerne, var i Pyrenæerne det år?

Det står i en af mine bøger, må lige støve det op ved lejlighed.

Alle husker det - altså undtagen Razz.

Det lyder iøvrigt sandsynligt med Pyrenæerne, da det var Romingers sidste chance og det år kørte de med uret.

Virenque viste da i sine unge år taktisk - eller måske snarere strategisk - sans ved hurtigt at komme så langt bag ud at han kunne få lov til at tage bjergtrøjen på en af de store bjergetapper.

Rolf var også en ganske stabil nedkører, specielt på de teknisk svære nedkørsler eller i regnvejr. Det er dog så ikke tour-snak.

Rolf anses af mange som fuldkommen rent teknisk.

Derudover er hans respons på doping-beskyldninger i verdensklasse

Hehe, ja han må i den grad føle sig snydt for et utal af sejre...

Så må jeg minde dig om Isola2000 i 1993.

Må være ærlig og sige at cykelsport fra før 1994 for mig er ikke eksisterende. Jeg har set klip osv., men generelt fulgte jeg først med fra 94. 95 var der hvor jeg begyndte at se alle etaper af Tour´en. I 96 begyndte jeg at se Giro´en også, og så er det gået slag i slag siden...

Min favorit bjergrytter var i øvrigt Escartin. Jeg har altid været glad for spanske klatrere. Escartin var efter min mening en af de få taktisk kloge Kelme ryttere, hvorfor han også var den eneste der reelt skabte resultater før Botero og senere Heras. Begge var også ryttere jeg var dybt fascineret af. Heras dog kun indtil han skiftede til US Postal.

Jeg har altid været tilhænger af de såkaldte Sub-top ryttere. Jo bedre de bliver, desto mindre kan jeg lide dem. Contador var jeg helt skudt i, da han som ung begyndt at dominere de små spanske etapeløb og kørte godt med over de store bjerge uden dog at presse de helt store. I dag hader jeg ham.