Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af UdAfBusken
Mathias Brandle vil om kort tid forsøge at slå timerekorden. Det er ikke lang tid, han har kunnet forberede sig på det.

Det virker som om, at timerekorden er ved at få betydning igen, hvilket jeg synes er spændende.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg gætter på at Brändle har fået lidt travlt, fordi han godt ved der kommer en verdensmester i enkeltstart, der i 2015 pulveriserer timerekorden. Så hvis han skal noteres i historiebøgerne, skal det være snart.

Men enig, det er lækkert at den begynder at have lidt prestige igen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Movistar bekræfter at Quintana satser hele butikken på Touren næste år, og først senere tager man stilling til om Vueltaen også skal have et forsøg. Man overvejer derudover at sende ham til Dwaars door Vlaanderen - som man gjorde med Valverde i år - for at forberede ham på brosten i løbssituation.

Og så skylder jeg nok at uddybe omkring Nibali og en eventuel kontraktforlængelse med Astana. For han skal selvfølgelig melde ud at han er interesseret, men det tror jeg ikke nødvendigvis er hele sandheden.

Han har allerede kontrakt til 2016 og hvis man vælger at forlænge den nu, vil det udelukkende være for signalværdien i det - Og det er der kun én part der tjener på, nemlig Astana. Nibali har flere gange i løbet af denne sæson været meldt mildt utilfreds med ledelsen og især Vino, og det er ikke utænkeligt at han vil søge et andet sted hen. Men hvem har råd til at betale de 15 mio for 3 år(for det er ikke 4, som jeg fik skrevet i første indlæg om det)? Tinkoff, hvis Contador forsvinder, men hvor skulle han så rejse hen? SKY har "ikke brug for ham". BMC virker som et uhyggeligt dårligt match. Katusha? Gud forbyde det.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Her er video fra Montvernier, som aldrig tidligere har været med i TdF:

http://vimeo.com/49712985
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
WADA følger trop og har også valgt at anke Roman Kreuzigers frifindelse til CAS.

Ud over fortsat at pege på, at blodpasset virkelig er UCI´s hjertebarn, vil jeg tillade mig at konstatere, at sagen mod Kreuziger formentlig er ganske solid.

2 år i skyggen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Nicki Sørensen stopper som bekendt sin aktive karriere, og er i dag blevet offentliggjort som sportsdirektør og træner hos Tinkoff-Saxo. Et lille plaster på såret i forhold til den deroute hans karriere tog de sidste par på på holdet, vil jeg tro.

Spændende om træningsøvelserne involverer lidt let havearbejde.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
CULT kædes kraftigt sammen med Nuyens. Det er efterhånden noget af et alderdomshjem, de er i gang med at samle sig. De skal selvfølgelig have ryttere, der kan åbne døre.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af UdAfBusken
Nuyens er stadig et så stort navn, at han kan være en gevinst for Cult. Jeg håber dog, at han er den sidste i rækken af gamle topryttere, skulle han komme til holdet.

Men det er selvfølgelig en svær balancegang. Cult vil nok gerne fortsat have et hold med mange unge, lovende ryttere, men de er ikke et stort nok navn til at tiltrække ryttere, der kan levere på det niveau fra dag 1 og stadig have udviklingspotentiale.
Skrevet af Il_Preferito
Nuyens vandt Flandern i 11 og han er belgier. Det er noget der giver pondus, når man satser på mange løbsinvitationer i det belgiske.

Og så tror jeg i øvrigt ikke han er færdig på topniveau. Ligesom han selvfølgelig også er bedre end langt de fleste af de unge(danske)ryttere de kan få.

Med kun 16 pladser - og 14 kontrakter - er man nødt til at balancere dansk og/eller talent overfor navn. Det er også derfor Lander er i klemme, lige nu.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af FootItaly
Jeg tror personligt godt at Contador kan vinde alle de 3 store løb, med en god mængde rødbøf og nok saftevand er alt muligt... selv det at brække skindebenet og vinde Vuelta´en 3-4 uger efter.
Skrevet af Hicks
Nuyens vil være en glimrende signing for Cult, også selvom han har et mildt sagt svingende niveau. Han er lige præcis den døråbner holdet har brug, i hvertfald når det kommer til de belgiske løb i foråret. Jeg er dog i tvivl om hvor gode hans resultater kan blive, for der godt nok langt mellem snapsene.

I øvrigt troede jeg Touren var slut?
Skrevet af Il_Preferito
De internationale medier har så småt samlet Fuglsangs interview med Rasmus Staghøj fra sidste uge op, hvori han fik udtalt sig om dopingproblemerne på Astana.

Det er imidlertid følgende citat der fylder mest:

"Jeg kan til en vis grad godt forstå folk, der tvivler på mit valg af hold, men så kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvilke hold man så kan stole på. Jeg ville heller ikke stole på alle fra Tinkoff-Saxo. Der er også nogen dér, der har en mindre pæn fortid, som jeg ikke ville stole på".

Det bliver gjort til at Fuglsang ikke stoler på Tinkoff-Saxo og så kan rivegildet ellers begynde.

Og når vi er ved Tinkoff-Saxo, så meldes det på rygtebørsen at man har skrevet kontrakt med Javier Vila, der skal være sportsdirektør på holdet. Det seneste i rækken af tvivlsomme personager der er blevet ansat som sportsdirektører hos Oleg Tinkov.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Hicks
Egentlig utroligt at der findes så mange i dette land, der stadig mener at Riis er forfulgt. Jeg sidder stadig og venter på ADD´s rapport. Den ændrer forhåbentlig lidt på det billede...
Skrevet af Il_Preferito
Hehe, jeg støder også ofte på det, men det er nok ligeså meget folk der er fan af enten Tinkoff-Saxo eller(især)Alberto Contador, der kommer til Riis´ forsvar igen og igen.

ADD´s undersøgelse har jeg ikke de store forventninger til, desværre. Oprindeligt lovede man jo en afklaring før jul i 2013 og vi venter stadig efter seneste udskydelse.

Der er selvfølgelig kommet et lille pres med Cooksons udtalelser i sidste uge, men jeg tror det bliver meget svært at stable en sag på benene, når langt det meste(efter alt at dømme)vil falde for forældelsesfristen.

Man har jo heller ikke længere en licens man kan tage fra Bjarne Riis, selvom livstidskarantæne måske kan komme på tale, hvis man virkelig prøver at gå linen ud(hvilket jeg ærlig talt tvivler på). De kan evt. hyre Travis Tygart i ADD.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Hicks
Jeg er sådan set ligeglad med om han får en straf eller ej. Det vigtigste for mig er at vi får syn for sagen og dermed lukket det kapitel. Dog kan selv ikke mit mest optimistiske jeg, forestille sig det skulle ændre noget som helst ved den almene danskers syn på Riis. Der er tilmed stadig folk derude der mener Rasmussen er den værdige vinder af Touren 07´. Jeg antager det er de samme mennesker der er tale om.
Skrevet af Il_Preferito
Det er jeg meget enig i, altså at offentligheden skal have syn for sagen.

Jeg synes ikke Michael Rasmussen er den værdige vinder af Tour de France 2007, men når man læser Verner Møllers "Løgn over løgn", er det svært ikke at føle at Rasmussen blev gjort til syndebuk for noget der var større end bare ham. Og hvad der kunne være sket, hvis Rasmussen ikke havde insisteret i at udforske og udnytte regelsættet til det yderste.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Michael Rasmussen har i hvert fald betalt en enorm høj pris i forhold til andre dopingsyndere. Han har utvivlsomt ikke haft mange venner i feltet allerede dengang, og endnu færre sidenhen, men han fremstår i mine øjne som en af de mest sympatiske skikkelser i cykelverdenen.

Han er velformuleret, skarp, observant og har sine meningers mod. Det har han betalt en ufattelig høj pris for.
Gu´ er og var en ej folkelig, men de gange jeg har hørt længere interviews etc. med ham, så har jeg siddet med fornemmelsen af en mand, der krænger sig selv ud, og fortæller sandheden.

Jeg foretrækker til enhver tid Michael Rasmussen fremfor for typer som CAS, der for enhver pris skal forsøge at være folkelig. Det er dog nok et lige så højt ønske for TV2, der har dyrket den ulidelige vinkel, siden Skibbys skulle vrides for enhver skæv vinkel.

Den vinkel har betydet, at TV2 har haft uendelig vanskeligt ved at pejle sig ind på en fornuftig vinkel på cykelsporten, selvom det dog har bedret sig de seneste år.

Jeg håber, den nye generation af ryttere nægter at spille med på den galej, og i stedet sætter faglig- og sagligheden i fokus.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Det har han nemlig, og det er endnu en historie til det paradoks cykelsporten og doping er.

Han kan lave en klub med fyre som Lance Armstrong og Ricardo Ricco, der også er blevet persona non grata i sporten, efter at doping-indrømmelserne er landet. De har det tilfælles at de ikke har vist voldsomme tegn på at have angret efterfølgende.

Paradokset opstår så, når folk som Basso, hele den amerikanske klikke der vidnede mod Lance og egentligt også Valverde og Contador, kan få lov at komme tilbage og bliver hyldet som helte - Den eneste forskel er hvordan de har ageret efter dopingdommen(Valverde falder selvfølgelig lidt ud der).
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Hicks
Jeg er helt på det rene med at Rasmussen blev stukket i ryggen af sine egne, og der generelt har været kørt en art hetz mod ham. Men han er hverken den reelle, værdige eller moralske vinder af Touren i 07´. Jeg skrev hvad jeg skrev for at udstille den gængse fladpandede danske juli-fan.

I virkeligheden mener jeg at Rasmussen fortjener en art hyldest, da han er en af de få der virker til at have brudt med de normale regler rytterne i mellem. Her tænker jeg naturligvis på omertaen. Han har som repos skrev, virket meget oprigtig og har desuden givet flere detaljer omkring sin doping, end de fleste andre. Det er vel kun amerikanerne og Jaksche der kan følge med her.
Skrevet af Il_Preferito
Men forskellen på ham(og Jaksche, som jeg beklageligvis glemte i forrige indlæg)og amerikanerne, er at sidstnævnte fik lov at komme tilbage og endda havde alt at vinde ved at fortælle - Rasmussen fik ikke en skid(jo, der har selvfølgelig været et økonomisk incitament), tværtimod blev han sortlistet af DCU, UCI og derved alle hold på prokontinental-niveau eller højere.

Han bliver aldrig min kop te - og jeg synes heller ikke han er reel, værdig eller moralsk vinder af Touren 07 - men det er sgu nogle gange lidt skammeligt at se hvad der skete med hans karriere, når man tænker på at de to der kunne følge med på eksempelvis Aubisque(og som endte med at blive 1 og 3 samlet), fik lov at køre videre og én af dem regnes for vor tids måske bedste etapeløbsrytter.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
annonce
0