Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af tobi
Endelig! Ganske suveræn spurtsejr til Sagan. Den havde de også fortjent i dag.

Og fedt at Cort igen blander sig - nu med en fjerdeplads. Det er en ret skarp debut på WorldTouren, må man sige.
Skrevet af repos , moderator
Så går det løs med årets første klassiker i morgen. San Remo bliver aldrig mit favoritløb. Dertil er det for låst, og afgøres for sent. Det er stort set skåret efter samme skabelon hvert år, og størstedelen af de hurtige folk sidder med henover Poggio.

Min klare favorit er Kristoff. Han bliver bare bedre og bedre, og har allerede flere fornemme sejre i år. Desuden er han klart den af sprinterne, der har den bedste afslutning i forhold til løbets distance.

Med Saxobriller, så kan det være positivt, at Sagan ikke har vist det vilde i år. Det kan betyder, at han, modsat de seneste år, ikke mandsopdækkes så intensivt.

Udover de rendyrkede sprintere som Cavendish, Greipel, Demare etc., så kan Etixx spille Kwiatkowski ud og så virker Van Avermat til at være i glimrende form. Endelig så vil jeg også holde et vågent øje med Orica og specielt Matthews.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Sagan bliver med statsgaranti mandsopdækket. Han er Tinkoff-Saxos eneste mulighed og det ved alle de andre godt.

Jeg tror Cavendish vinder. Etixx tog ingen chancer i Tirreno, hvor halvdelen af holdet stod af på næstsidste etape. Derudover har de både Kwiacrush og Stybar, der kan gøre en forskel, når Cav skal fragtes ned til sidst.

Cancellara slutter altid på podiet i MSR, så han fortjener vist også at blive nævnt. Og så tror jeg Movistar bliver et lidt ubehageligt bekendtskab, når de sender både ugudelige Valverde og Lobato, der blev nr. 4 sidste år.

Og så selvfølgelig Ben Swift og Team Sky.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Nerazzurri
Degenkolb hører imø. også til blandt favoritterne. Bouhanni vinder ikke, men en top 5 er vel realistisk, såfremt han kommer med over Poggio.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af SotD
Hvad med en type som Bonifazio? Han har set stærk ud i år. Jeg er med på, at han næppe vinder, men kunne han være et bud på en outsider til en podieplads?

Jeg kender ikke ret meget til hans holdbarhed, derfor spørgsmålet.
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Fælles for Bouhanni og Degenkolb er dog, at de begge har virket til at være i rædderlig form i begyndelsen af denne sæson.

Jeg tror Degenkolb gik alt, alt for dybt i Dubai og Andalucia. I Paris-Nice var han helt væk, hvilket toppede da han en af dagene læste forkert på skiltene i spurten.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Nerazzurri
@Ilpref


Jeg havde ikke lige luret Degenkolb og Bouhanniss dårlige form, men det er vel konsekvensen af ikke at have fulgt særlig meget med siden VM. Tak for info.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af Il_Preferito
Når det er sagt, så kan de selvfølgelig begge sagtens være i spil.

Kommer Cavendish og Kristoff med til stregen, sidder de to der nok også. De har bare ikke ramt noget som helst i Paris-Nice. Og især Bouhanni virker slet ikke i samme hopla som sidste år.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Man kan vel så også sige, at Kristoff heller ikke var sådan vildt imponerende i Paris - Nice efter at han vandt første etape. En fjerde-, sjette- og ottendeplads i de andre spurter er ikke prangende.

Det til trods er han vidt og bredt opfattet som den største favorit til i morgen (en holdning jeg i nogen grad deler), og selvfølgelig er Degenkolb også blandt favoritterne.

Derimod så Cavendish jo også helt elendig ud i Tirreno, så hvorfor skulle man ikke, med den logik du bruger omkring Degenkolb, kunne sige at Cavendish ikke er gået alt, alt for dybt i San Luis, Dubai, Almería og Kuurne? Ham tror jeg i hvert fald ikke på. Og ja, jeg er med på at han var lidt småsyg lidt inden Tirreno.

Med hensyn til løbets gang, så håber jeg virkelig, at der sker noget på Poggio, og med omlægningen af ruten er der kun to kilometer fra bunden til mål - en kilometer mindre, end der plejer. Det burde give ryttere som Valverde, Kwiatkowski, van Avermaet, Gilbert, Stybar, Cancellara og måske Sagan yderligere incitament til at køre væk på Poggio.

Spændende skal det i hvert fald nok blive, omend det først bliver de sidste 20 kilometer. Der skulle vist være sidevind, men man skal nok hedde Rolf for at håbe og tro, at der bliver den vilde udskilning inden Cipressa, nu hvor Le Manie stadig er taget ud af løbet.
Skrevet af Il_Preferito
Nu skrev jeg vist heller ikke noget om deres favoritværdighed/at de ikke måtte nævnes i favoritfeltet, blot at de begge virkede til at være i dårlig form.

Og hvorfor Cavendish ikke har gået for dybt? Netop fordi man blandt andet valgte at trække ham, da der var fare for han kunne være havnet i en lidt kedelig situation. Derudover startede han jo netop med at være lidt under par i San Luis, hvor eksemplet med Degenkolb var det modsatte. Han kørte en mildest talt imponerende etapesejr hjem i Dubai, for så derefter at fade.

I Tirreno smed Cav kæden på 1. etape, hvor jeg godt tør lægge hovedet på blokken og sige, at den havde han vundet. På næstsidste etape skuffede han ganske rigtigt, men det er værd at regne med, at vejret var frygteligt to dage i streg og at man ikke tog nogle chancer, netop fordi han havde været syg i Sydafrika.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Det var nu også mest femte etape, jeg hæftede mig ved, med hensyn til Cavendish i Tirreno. Og min pointe var, at det kunne være, at grunden til at han var træt der, var at han tidligere på sæsonen havde gået for dybt - fordi det var sådan, du forklarede Degenkolbs dårlige Paris-Nice. Jeg tror dog ikke selv på forklaringen (med hensyn til nogen af dem), så lad os ikke dvæle mere ved det.

Det jeg så, var i stedet, at der ikke skulle meget opadgående terræn til, før Cavendish ikke var med mere. Måske var det vejrets skyld - det kan man selvfølgelig ikke afskrive. Det skulle vist også blive lidt dårligt vejr i morgen (men ikke som de sidste par år).

Så jeg tror, at han får det svært. Men det troede alle selvfølgelig også for seks år siden, og der modbeviste han selvfølgelig skeptikerne, så det kan sagtens ende med, at jeg kommer til at se dum ud i morgen.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg tror Cavendish vinder og det tror jeg af to årsager. Først og fremmest, fordi han i år satser på MSR og har forberedt sig "ordentligt" til det. Dernæst, fordi holdet har præcis det samme og alle folk på holdet har allerede været med Cavendish ved flere lejligheder i denne sæson.

De virker voldsomt godt forberedt og jeg har ikke set Cav så tynd så tidligt, som han er i år. Men enig, næstsidste etape i Tirreno kan sagtens ses som lidt af en terminsprøve og den dumpede både han og Etixx med et brag.

Meget handler nok om hvor godt Kwiacrush og Stybar er kørende på dagen. De skal både kunne lukke for Cancellara, BMC-duoen og Valverde, ligesom de skal kunne bringe Cav tilbage, når han bliver sat på Poggio.

Min forventning er så bare, at hvis Bouhanni, Kristoff, Greipel, etc. kommer med til stregen, så gør Cavendish også. Og han har jo trods alt været i "hovedfeltet" de sidste to år, når de har nået målstregen. Men der har han selvfølgelig så også begge år tabt spurten og der er blevet kortere fra toppen af Poggio og ned til stregen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Etixx har i hvert fald haft en god optakt i dag i Ronde van Zeeland. De besatte første- til fjerdepladsen, og for god ordens skyld også ottende-, 11.- og 18.-pladsen. Det var nok ikke det stærkest besatte felt, men det må alligevel anses som værende en relativt markant præstation.
Skrevet af SotD
I og med kun 20 ryttere gennemførte løbet (I følge Procyclingstats), så er det dog også svært ikke at fylde top 20 med ryttere...

Men at man får lov til at stikke afsted med 3 mand og vinde med over to minutter er alligevel underligt... Edward Theuns fortsætter den flotte stime af 4-5. pladser. Ham er jeg lidt lun på, og håber han får en rigtig god klassiker-sæson. Han kører Dwaars Door, Gent - Wevelgem og Scheldeprijs i år, og som han kører nu kan han principielt køre top 10 i dem alle.
Silkeborg IF
Skrevet af repos , moderator
Feltet blev pillet ud af løbet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af SuckMe
Il P, hvad er dit problem med Valverde? Det er efterhånde trættende at se på dit skaberi ang. Toprytteren Alejandro. Han er en forygende endags rytter, måske den bedste de sidste mange år, og har udstået sin straf for længst. Tør øjnene og tag en kiks.
Skrevet af SuckMe
Il P, hvad er dit problem med Valverde? Det er efterhånde trættende at se på dit skaberi ang. Toprytteren Alejandro. Han er en forygende endags rytter, måske den bedste de sidste mange år, og har udstået sin straf for længst. Tør øjnene og tag en kiks.
Skrevet af Il_Preferito
Hehe, dig igen. Hvad var det nu du hed sidst?

Jeg kan ikke lide Valverde og det har jeg aldrig kunnet. Jeg har omvendt heller aldrig lagt skjul på, at han er en fabelagtig cykelrytter.

Men når man gør sit ypperste for at stritte imod en karantæne - selvom man er blevet DNA-matchet til en positiv dopingprøve - og man helt tydeligt blev beskyttet af sit nationale forbund, selvom man var tæskehamrende skyldig, ja så må man leve med ikke at have en stjerne i min bog. Og jeg tror Valverde sover trygt om natten det til trods.

Derudover er jeg heller ikke forelsket i ryttere, der af "uforklarlige årsager" er i stand til at være i (top)form fra februar til september, men den slags diskussioner hører, vel egentligt som ovenstående også, til i en anden tråd herinde. Men det kan selvfølgelig bare være fordi Valverde tager virkelig mange maverulninger hver dag..
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Barbuti
Der er MANGE brugere på foraer rundt omkring, der absolut ikke bryder sig om Valverde.

Jeg er heller ikke lun på ham. Men det var fedt at han tog etapesejren fra Lance på Courchevel i 2005!
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af UdAfBusken
Jeg har glædet mig meget til dagens løb de seneste par dage. Det er dog ærgerligt, at ruten er, som den er, synes jeg. Le Manie mangler desværre, og selvom stigningen ikke er en del af finalen, så bidrager den bare til at gøre benene møre, hvilket gør det nemmere for de stærke ryttere at lave en udskilning på Poggio, der jo ikke i sig selv er vildt skræmmende.

Kristoff er min klare topfavorit. Jeg kan ikke forestille mig, at han bliver sat på Poggio eller Cipressa, så eneste scenarie, hvor han ikke kører mig om sejren, er hvis en gruppe eller en enkelt rytter kører væk og holder hjem. Selv i en spurt mod Cavendish har Kristoff gode chancer efter 293 km.

Cancellara er blevet fast inventar på podiet de seneste år, og han vil selvfølgelig være med fremme igen. Skal han vinde, er han dog nødt til at køre væk alene eller i en lille gruppe, og jeg tror desværre ikke, at han har styrken til at køre væk alene længere. Jeg håber dog, at han vil give det et forsøg.

Etixx har et utroligt stærk hold, men jeg tror at Kwiat og Stybar er låst til at hjælpe Cavendish, medmindre han tidligt i løbet melder om dårlige ben. BMC har en god duo til at køre aggressivt med Gilbert og GVA, og jeg tror at de vil være med til at animere løbet.

annonce
0