Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Il_Preferito
Så blev det tre for fire i l´Avenir, efter Søren Kragh tog sin anden etapesejr.

Imponerende at det endnu ikke er endt i en massespurt. Det siger en del om U23-scenen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
De river godt nok det løb rundt, må man sige. Det er jo helt vildt.
Skrevet af Il_Preferito
Puha, han er slet ikke mig, men sikke en snilde og overbevisning Valverde kører afslutninger som denne med.

Imponerende cykelrytter, det skal han have.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Det var da også helt absurd, at Sagan kunne sidde med på den afslutning. Det havde jeg godt nok ikke forventet, og jeg havde nærmest brugt det meste af dagen på at himle med øjnene over folks manglende realitetssans, hver gang jeg hørte ham nævnt som favorit. Verdens bedste cykelrytter.
Skrevet af Il_Preferito
Meget enig, men det redder ham så også, at hverken Katusha eller Movistar tør åbne op i bunden. Havde de gjort det, tror jeg de havde fået gjort kål på ham.

Men han er godt nok god. Skal vi gætte på, at han vinder sølv til VM?
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Ja, det er jeg ret enig i, men der blev nu alligevel kørt temmelig stærkt opad. Det er selvfølgelig klart, at hvis de havde sparket til den fire kilometer fra mål på det helt stejle stykke, så havde han ikke været der, men det ville nok også næsten med sikkerhed garantere at initiativtageren ville tabe etapen, så det er jo en balancegang. Og nu vandt han jo ikke, så taktikken var vel fin nok fra de andre hold.

Men det dræbte mit managerhold.
Skrevet af tobi
Ja, det kan godt være at sølv og bronze er givet på forhånd (Valverde tager selvfølgelig bronzen).
Skrevet af Il_Preferito
Helt klart, det havde kostet for holdet der havde grebet initiativet. Men Movistar eller Katusha kunne jo godt have ofret en mand til at minimere gruppen - om det havde været nok til at smide Sagan af, er så nok mere tvivlsomt.

Han er blevet voldsomt god til at klatre. Måske et løb som Amstel pludselig ikke er så langt væk længere.

Jeg har heldigvis kun et af de hold, hvor man ikke kan skifte. Det andet tager simpelthen for meget af min tid.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Sagan bliver et monster til VM. Det ville være et passende tidspunkt at ende rækken af sekundære placeringer i de store løb, men det bliver sikkert en lidt mere overset rytter, der får lov at løbe med sejren, mens Sagan og Valverde kigger på hinanden og må nøjes med de to nederste placeringer på podiet. Det har man jo set før.

Det er vildt så stærk han er opad, Sagan, når man tænker på, at han ikke er blevet lettere de sidste par år. Jeg tror bestemt, at han kunne være en faktor i Ardennerne, smed han et par kg muskelmasse, men så må han give køb på noget power på brostenene og i spurterne, og det tror jeg ikke han har tænkt sig, hvilket jeg sagtens kan forstå. Han burde da næsten forsøge at tage Amstel med i købet næste forår, det løb bør være perfekt for ham, og han var jo ufattelig tæt på i 2012.

Skrevet af UdAfBusken
I øvrigt fantastisk af danskerne igen i Avenir. Det er altså et kæmpetalent, som Søren Kragh slår i afslutningen, altså Van der Poel. Han bliver stor en dag.

Ærgerligt, at der ikke vises cykelløb derfra, for der bliver virkelig kørt godt cykelløb, som det ofte er tilfældet i u23, hvor det er sværere at kontrollere og de stærke ryttere lettere kan gøre forskellen, hvilket man også ser ved at feltet igen går glip af sejren. I dag var det dog ikke morgenudbruddet, der kørte hjem, men derimod en stærk gruppe, der rev sig løs i finalen.
Skrevet af Gaggen25
Reelt set kan han vel vinde alle trøjer i alle løb, undtagen den samlede sejr i etapeløb med deciderede bjergetaper.
Han er uhørt vild. Udover hans vanvittige evner opad, på bakker, på flad vej, på enkelstarter og nedad, kan han også køre med de absolut bedste sprintere i verden. Han var cm. fra at slå Greipel i en spurt i Touren, og igår slår han både Degenkolb og Bouhanni i en ren sprint. Selv samme ryttere kommer ind 5 minutter efter feltet på en 100+ plads idag. Ser man på top 30 på etapen idag er det udelukkende bjergryttere og klassementsfolk, Udover Sagan selvfølgelig.
Ord kan ikke beskrive hvor vild han er.
123
Skrevet af tobi
Han var åbenbart enig med mig i vurderingen af, at afslutningen var for hård til ham. Men hvis han ikke halvvejs havde opgivet en kort stund med 2-300 meter til mål, tror jeg endda godt han kunne have vundet, da han tabte et par vigtige positioner der og skabte et for stort hul til Valverde.

Med hensyn til om han skal prøve sig af i Ardennerne er jeg helt enig i, at han bør prøve Amstel igen. De to gange han har forsøgt sig havde han dog ikke kørt Paris-Roubaix, og det vurderes åbenbart at være et for hårdt program med alle klassikere til og med Amstel. Jeg kan dog ikke helt se, hvorfor det skulle være, og eksempelvis Greg van Avermaet var flyvende i Amstel i år på trods af at han også havde kørt alle klassikere indtil da. Man skal selvfølgelig også huske på, at hans unge alder måske kan få sportsdirektører til at være lidt varsomme med at overbebyrde ham, men det virker efterhånden lidt latterligt. Nu har han kørt fire Tours de France og har i hvert fald i tre af dem vist en helt overnaturligt god restitutionsevne.

Flèche Wallone tror jeg dog ikke han kan gøre sig gældende i (det viste tredje etape af Touren med al ønskelig tydelighed), og Liège er nok også lige tanden for hård til ham. Men det er jeg efterhånden ikke engang sikker på længere.

Det hele er dog lidt svært at vurdere, fordi han de sidste to sæsoner ikke har været imponerende i klassikerne, men med det niveau han har vist siden Tour of California vil jeg sige, at alt efterhånden er muligt. Og jeg er næsten helt sikker på, at han får brudt monumentforbandelsen næste år.

Med hensyn til VM tror jeg bare han er for handikappet af at være fra Slovakiet. Han har altså kun sin mere eller mindre uduelige storebror og Velits-tvillingerne ved sin side, og det er næppe nok, når man er storfavorit. Men der må simpelthen også være andre interessenter i forhold til en massespurt, så mulighederne er der selvfølgelig for at han kan blive verdensmester.

Og hvis vi så lige zoomer ind på Vueltaen igen (og væk fra Sagan):
Det er selvfølgelig stadig tidligt, men jeg kunne godt forestille mig at Valverde har en større chance for at vinde i år end de sidste mange år (som jeg vidst også har nævnt et par gange før - men nu er min tro blevet yderligere bestyrket). Quintana virker ikke helt skarp, når han sådan bliver sat af ryttere som Tom Dumoulin, og Froome har heller ikke fået en særlig god start, hvilket virkelig bør være bekymrende, da han normalt altid er bedst i starten af sine Grand Tours. Sidste år i Vueltaen var det selvfølgelig ikke tilfældet, men der skyldtes hans mindre gode start sandsynligvis en lille smule manglende form efter hans skadespause. I år skyldes den formentlig i højere grad træthed fra Touren, så det er mere tvivlsomt om han pludselig er i superform i næste uge.

Aru har heller ikke været helt oppe at ringe på de to hårde etaper, og det samme har Landa heller ikke. Rodríguez var rigtig god i forgårs, men manglede lidt i dag, og de sidste to år har Valverde også været niveauet over ham i Vueltaen. Men alt er selvfølgelig stadig helt åbent, og vi bliver meget klogere på fredag.

Og i øvrigt synes jeg det var ret genialt, at Valverde selv refererede til dagens finale som en Valverde-afslutning.
Skrevet af Il_Preferito
Valverde er generelt ret genial og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne holde af ham. Det er bare så pokkers svært, når der kun går to sekunder før man kommer i tanke om fortiden.

Edit. Bare for at understrege, at han er cool nok. Efter dagens etape: "Judging from the shadow on the ground, I could see it was Sagan on my wheel." Overskud, selvom det selvfølgelig er nemt at sige bagefter.

I øvrigt er Vueltaen og dens organisation total opsummeret i dagens faktum (stjålet fra Dan Martin): Road booken lovede 1350 højdemeter på dagens etape. Der var 2250.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Valverde er også mit bud på den samlede sejr og var det egentlig også inden løbet gik i gang. Valverde plejer at være endnu stærkere i Vueltaen efter at have kørt Touren, hvorimod de fleste (hvis ikke alle) af hans konkurrenter sandsynligvis ikke kan ramme samme niveau, som de tidligere har ramt i år. Og så virker han bare til lige at være 5% skarpere i år (hvilket lyder absurd med tanke på, at han har rundet de 35).
Skrevet af tobi
Kan du ikke bare gense denne etapeafslutning et par gange:

https://www.youtube.com/…5FCiesljn10

Den står for mig som en af de mest sympatiske gestusser jeg nogensinde har set i cykelsporten.

Og ja, det er ved at være lidt en farce at de ikke kan lave ordentlige ruteprofiler. Så svært kan det vel heller ikke være, når alle andre arrangører tydeligvis godt kan finde ud af det.

2250 højdemeter lyder dog af meget i forhold til hvad vi så. Selvom det var en høj bro, de skulle over i Cádiz.

Edit: Og jeg kan i øvrigt berolige mine fans med, at mit managerhold alligevel ikke blev dræbt (jeg må jo hellere følge op på mine teasere). Folk havde åbenbart forventet at Bouhanni og Degenkolb kunne noget i dag...
Skrevet af Il_Preferito
Jo, den hjælper skam på det. Og jeg er også blødt op overfor ham, især i år. Det han lavede i LBL er noget af det fedeste jeg længe har set og jeg har stor respekt for det.

Det kan sagtens være at Dan Martins Garmin-computer er ligeså dårligt kalibreret som hans taktiske evner, men jeg føler mig også ret overbevist om at 1350 i hvert fald ikke slår til.

Jeg er, som formand i din fanklub, utroligt lettet over at høre om dit managerhold. I morgen må du dog nok hellere få i hvert fald Degenkolb.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Martin var da i øvrigt også helt bag om dansen i afslutningen. Han burde da have været en sikker top fem. I øvrigt en underlig episode i dag med en tilskuer, der for hen til Ben Kings cykel, da denne styrtede på etapen, hvor han ihærdigt forsøgte at vikle den ud af en anden cykel og endda kort satte sig op på den, før King egentlig gerne selv ville af sted. Alt sammen med en cigaret i mundvigen.

Og ja, jeg tænkte nok, det var lige rigeligt længe jeg trak spændingen for, hvordan det gik. Det kan være jeg skal oprette en tråd i manager-afdelingen af bold.snak, og i detaljer gennemgå alle overvejelser og tanker omkring mit hold for at feede min fanskare. ;-)
Skrevet af UdAfBusken
Får vi endnu en dansk etapesejr i Avenir? Würtz sidder fremme i udbruddet, der nærmer sig toppen af sidste stigning. 30 sekunder efter udbrydergruppen sidder franske Martin og italienski Ciccone (begge klatrere, der kan køre et hæderligt klassement), som har angebet fra feltet, og 20 sekunder senere kommer feltet. Bliver udbruddet ikke hentet inden toppen, er det ganske sandsynligt, at de får lov at kæmpe om det, da det herfra kun går ligeud eller nedad på hjemvejen.
Skrevet af maarkap
Jeg går ud fra at det er live opdateringer du tjekker - så er spørgsmålet bare, hvor? :)
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Mr_bum
Jeg har lige fundet denne: http://direct.directvelo…spoirs.html

Og det lykkedes altså Mads Würtz at slå de 3 andre i udbruddet og tage den 4. danske etapesejr ud af 5 mulige. Det er ganske enkelt imponerende
annonce
0