Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af repos
- Årets rytter
Alejandro Valverde.
Jeg istemmer mig koret, der hylder hans sæson. Han har præsteret over hele sæsonen og flere forskellige typer løb. Det er stærkt, og han slutter også klart øverst på UCIs rangliste.

- Årets hold
Det bliver Movistar. Gode præstationer fordelt over hele sæsonen, og så kørte Valverde og Quintana taktisk klogt ved flere lejligheder, og kunne som de eneste udfordre SKY i Touren.

- Årets endagsløb
Tæt løb mellem PR og VM. Jeg snupper VM, fordi Sagans tålmodighed var imponerende. Han skulle stort set gøre det selv, og han ventede og ventede og ventede på det rette moment. Hans nedkørsel var et studie i teknik og elegance, og her smed han Van Avermat endegyldigt.
Degenkolbs sejr i PR var lige så imponerende, hvor han kørte løbet forfra og foregreb begivenhederne.

- Årets etapeløb
Giro d´Italia. Løbet er en god blanding etapemæssigt, og Contador var alene mod Astana, der selv kludrede i det ved at ofre Landa. Mortiroloetapen var klart den bedste i de store GTs, og alene den var hele løbet værd.
TdF var navnemæssigt stærkt besat, men både Contador og Nibali var hurtigt ude af ræset, og så blev det en ret uspændende affære, hvor Quintana ikke rigtig kunne true Froome.

- Årets præstation
Jeg snupper sgu Kiriyenkas guldmedalje på enkeltstarten. Det er skønt, når en hjælperrytter får lov at udfolde sig, og at sætte Tony Martin så eftertrykkeligt til vægs var der ingen, der havde regnet med.
Selv om jeg ikke er vild med SKY, så har et blødt punkt for Kiriyenka, og han er en rytter, der aldrig svigter sit hold, og samtidig formår at køre sin egen chance, når den byder sig.

- Årets gennembrud
Igen tæt løb, men jeg snupper Mikel Landa, der var særdeles velkørende i både Giroen og Vueltaen med flotte etapesejre og generelt solid kørsel. Hans åbne og ærlige facon virker tiltalende, og det var sgu en befrielse, at han ikke pakkede problemsnakken ind.
Chavez, Alaphillippe, Zakarin og Vuillermoz kunne også have været gode bud.

- Årets dansker
Ingen tvivl om Würtz. Verdensmester for U/21 overgår alt, hvad der ellers er præsteret af danske resultater i denne sæson, og når han samtidig krydrer det med enkeltstarten i PDR og etapesejr i l´Avenir, så er han umulig at komme udenom.
I kanditatfeltet bagefter er Guldhammer, Breschel og Søren Kragh.

- Årets flop.
Marcel Kittel er desværre umulig at komme udenom. Fra at være et monster har han haft en sæson, hvor han slet ikke har været synlig. Det er har været umådeligt skufffende fra feltets hurtigste mand.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af maarkap
For lige at opsummere bold brugernes mening.

- Årets rytter

Froome:1
Valverde: 5
Sagan: 2

- Årets hold

Tinkoff Bank: 1
MTN Qhubeka: 1
Astana: 2
BMC: 2

Etixx: 1
Moviestar: 1

- Årets endagsløb:

VM: 3
Paris-Roubaix: 3

Flandern rundt: 1
Gent-Welegem: 1

- Årets etapeløb

Tour de France: 2
Giro d´Italia: 3
Vuelta Espana: 2
Criterium du Dauphine: 1

- Årets præstation

Sagans VM sejr: 2
Tom Domoulins vuelta: 2
Degenkolb 2xMonumenter (eller bare Paris-Roubaix): 2

Adam Yates San Sebastian sejr: 1
Kireyenka VM sejr:1

- Årets gennembrud

Landa: 3
Alaphillippe: 2
Aru: 1
Benoot: 1
Chaves: 1

- Årets dansker:

Oksen fra hammel: 1
Mads Würtz: 5
Bjarne Riis: 1
Søren Kragh Andersen: 1
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Il_Preferito
Saxo Bank trækker sig som ventet som sponsor for Tinkoff-holdet. Selvom man takker Oleg Tinkov i sin pressemeddelse, må man gætte på, at man ikke har følt et samarbejde var muligt længere.

Så skal vi bare vente på Bjarne..

Dimension Data fortsætter med at opruste og har de seneste dage sikret sig både Cameron Meyer (kommer fra Orica GreenEDGE) og Sioutsou (kommer fra Team Sky). Ikke signings der flytter noget voldsomt på resultatlisterne, men stabile og meget rutinerede ryttere begge to. Fornuftige signings.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af maarkap
Har man ikke nærmest vidst det med Saxo bank og Tinkoff siden Touren? Så vidt jeg husker udtaltete Tinkoff at han ikke kunne se en grund til en medsponsor, når han selv havde råd. Men okay, Tinkoff skifter jo mening hvert andet minut.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af UdAfBusken
Det danske 4-kilometer hold kører i øvrigt semifinale ved EM her til eftermiddag. Jeg kender ikke det præcise tidspunkt, men jeg tror, at det er inde for de næste par timer. Det vises på Eurosport, ellers kan man nok finde et stream på nettet.
Skrevet af repos
De kørte stærkt. 3.56 som var væsentligt hurtigere end i går.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Repos´ favoritperson, Morten Bennekou, skifter tjansen som U23-træner ud med et job som "coach" på Giant-Alpecin.

Uden at vide det, vil jeg gætte på, at coach dækker over sportsdirektør. Det mener jeg de kalder dem på det hold.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Tour-ruten ser ud til endnu en gang at være blevet lækket. Hvis den rute jeg har set, står til troende, så vil der igen næste år blot være en enkeltstart (ikke engang en holdtidskørsel), der bliver en semi-bjergafslutning allerede på femte etape, Mont Ventoux er med, og de sidste bjerge bliver Vogeserne, som de skal køre i på 19. og 20. etape. Spændende at lægge den blødeste bjergkæde sidst i løbet, selvom det selvfølgelig medfører en risiko for, at den bliver en smule overflødig.
Skrevet af Barbuti
Jeg har læst en del spekulationer omkring det spændingsmæssige interessante i at lægge "de bløde" bjerge i enden.

Det kan godt være man ikke kan skabe de store tidsforskelle i Vogeserne, men der kan angribes tidligt fordi terrænet er knapt så skræmmende. Og dermed åbne op for en mere spektakulær finale på løbet.

Naturligvis alt sammen spekulationer, men der kan være noget om snakken.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af tobi
Jeg er helt enig. Man kan jo bare tage Vueltaen som eksempel. Der var det nødvendigt at angribe tidligt for at sætte Dumoulin i problemer, fordi man ikke vidste, om det ville være tilstrækkeligt at vente til sidste bjerg. Og det gør man næsten altid, hvis det sidste bjerg er et navnkundigt et af slagsen.

Det jeg mente var bare, at hvis en rytter fører med 3-5 minutter til nummer to, så får etaperne nok ikke den store betydning for topklassementet. Men det ville de jo nok heller ikke gøre, hvis de lå tidligt i løbet, bortset fra at man ville kunne se rokeringer i klassementet, da der på det tidspunkt skal meget mindre tidsforskelle til for at skabe sådanne.
Skrevet af Il_Preferito
Lidt store og små nyheder fra sporten:

Team Colombia har ikke fundet ny sponsor og lukker ved årets udgang. Der kører mange spændende ryttere på det hold, så der kan godt ske lidt interessante ting på transferfronten nu.

Carlos Betancur har som ventet skrevet under med Movistar, der bare mangler at præsentere Dani Moreno nu. Det kan blive både en dreng og en pige med Betancur. Lykkes de med ham, ser deres hold rigtig voldsomt ud.

Peter Sagan har i et interview fortalt, at der ikke er "respekt nok" i feltet længere. Fabelagtig udtalelse fra en af sportens mest agressive ryttere, der igen og igen ligger sig helt op af konkurrenterne og ikke har problemer med hverken at bruge skuldre eller at overhale "indenom" i sving og lignende. Bevares, han er så måske også feltets bedste bike handler, men det er sgu noget hyklerisk at fyre af, når man kører på den måde.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Jeg er ret enig i det med Sagan, men jeg tror faktisk aldrig han har været skyld i et styrt.
Skrevet af UdAfBusken
Pref, jeg synes du er lige lovlig hård ved Sagan. Nok er han ikke bleg for at skubbe lidt for at finde det rigtige hjul, men jeg tror aldrig, at jeg har set ham tage unødige risici og, som tobi også skriver, være skyld i et styrt. At han er så dygtig til at manøvrere cyklen betyder også, at han ofte ikke behøver at tage de hårde slåskampe, fordi han kan tage positioner i sving og rundkørsler osv., og så slår han mig, som sagt, som en, der hellere trækker sig end at risikere et styrt.

Nå, så er det vist på tide, at jeg også hellere må give mit bud på årets dit og dat.

Årets rytter
Jeg følger strømmen og peger på Valverde. For det første aftvinger det dyb respekt hos mig, at han kan være konkurrencedygtig hele året rundt, og det står i kontrast til de "kedelige" etapeløbsryttere som Froome, Contador (når han satser alt på Touren, i hvert fald) og også Nibali de sidste par år (han fik dog reddet en stor del af æren i 2015 ved et fremragende efterår), hvis sæson står og falder med ét løb. Valverde kørte fremragende i LBL, som allerede nævnt, og så fik han langt om længe den podieplads i Touren, og det endda i et hårdt besat løb.

Årets hold
Den er svær i år, synes jeg. Movistar vinder World Touren, men der har ikke været ét hold, der har overskygget de andre. Jeg går med Etixx, fordi de formår at være konkurrencedygtige og præge løbene gennem hele året. Ingen sejre i de fem store monumenter, men andenpladser i Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liege vidner om klasse, og desuden kørte de et fremragende Tour de France med tre etapesejre til følge på trods af, at Cavendish blev slået klart af Greipel som Tourens bedste sprinter, og så rundede man sæsonen af med en flot sejr til Trentin i Paris Tours.

Årets endagsløb
Strade Bianche er et af mine absolutte favoritløb, og igen i år blev der kørt fremragende cykelløb, hvor Stybar viste sig som den stærkeste og slog Van Avermaet og Valverde på den sidste, stejle stigning. Fantastisk løb, hvor de lidt tungere brostensryttere kæmper mod de lettere puncheurs og eksplosive klatrere. Der findes vel ikke et løb på hele kalenderen, pånær VM, som kan vindes af så mange forskellige ryttertyper.

Årets etapeløb
De tre store tours har alle været underholdende på hver sin måde, men i mine øjne har ingen af dem skilt sig nævneværdigt ud. Mit valg falder på Giroen, der bød på en masse underholdende cykelløb, et fantastisk comeback af Fabio Aru, en stor nedtur til Contador på næstsidste etape, der kunne have kostet ham den samlede sejr og Landas gennembrud, der har kastet ham helt op blandt de bedste klatrere i verden.

Årets præstation
En svær kategori, da en præstation kan være så meget. Den mest imponerende endags-præstation, jeg har været vidne til i år, er Kristoffs sejr i Flandern Rundt (selvom jeg ikke er glad for at sige det). Kristoff var umiddelbart den hurtigste af favoritterne på stregen, så han kunne sagtens have kørt et afventende løb, men tog i stedet sagen i egen hånd ved at køre væk udefra sammen med Terpstra, som ikke var meget for at arbejde sammen med nordmanden, og køre den hjem til en sikker spurtsejr mod hollænderen. Magtdemonstration af Kristoff.

Årets gennembrud
Landa, ingen tvivl om det. I løbet af en måneds tid gik han fra at være en talentfuld, men inkonsistent, bjergrytter, der på sine gode dage kunne køre nogle ganske gode resultater hjem, til at være ens af verdens allerbedste bjergryttere. Det bliver spændende, om han kan fortsætte takterne på Sky, umiddelbart passer han som type ikke perfekt ind i Sky´s meget firkantede træningsprincipper.

Årets dansker
Jeg er enig med de fleste her: Würtz. En VM-guldmedalje, også selvom det er i u23 klassen, er større end noget andet, der er blevet præsteret af danskere i år. At han så tog en etapesejr i Post DK Rundt og i Avenir gør bare efteråret endnu flottere for Würtz. På WT-niveau synes jeg, at Cristopher Juul har gjort en rigtig god figur, har arbejdet utrolig hårdt for holdet og har vist et nyt niveau.
Skrevet af repos
Lasse Norman var meget meget tæt på guldet. Slået i sidste spurt af Viviani, der betød at italieneren vandt på trods af identisk antal points.

Amalie Didriksen er lige nu nr. 2 i kvindernes omnium, og mon ikke stortalentet løber med en medalje. Det betyder, at DK kommer hjem med tre medaljer, og så var Casper Pedersen tæt tæt på i pointsløbet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Pref, jeg synes du er lige lovlig hård ved Sagan. Nok er han ikke bleg for at skubbe lidt for at finde det rigtige hjul, men jeg tror aldrig, at jeg har set ham tage unødige risici og, som tobi også skriver, være skyld i et styrt.


Det betyder intet i forhold til, at udtalelsen er hyklerisk. Han tager chancer, han skubber "lidt" i feltet og han tager altså også unødige risici, når han overhaler folk i sving, ved at ligge sig helt op af dem og køre "under" dem.

Kører man på den måde, skal man selvfølgelig ikke gøre sig til dommer over hvordan andre kører.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Marcel Kittel får i De Telegraaf i dag, sendt det der kun kan betegnes som en afskedssviner afsted mod Giant-Alpecin.

Han fortæller, at grunden til han aldrig kom i form i år, var at han hele vinteren konstant var på PR-arbejde for holdet. Det mener han, bidrog til den virus han pådrog sig og som har ødelagt store dele af sæsonen.

Derudover gør han igen en dyd ud af at fortælle, at han var i form til Touren. At han ikke blev udtaget der, må have været sidst søm i kisten, i forhold til hans fremtid på holdet.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Tour-ruten er klar:

Ni bjergetaper, hvis man regner de 17km bjergenkeltstart med. Fire af etaperne er med afslutning opad og det på Arcalis (herligt bjerg), Mont Ventoux (på Bastille dag), Finhaut-Emosson og Saint-Gervais Mont Blanc.

Derudover en 37km enkeltstart, hvor ruten er noget kuperet. Både anden og tredje etape ser interessante ud, i forhold til afslutningerne, ligesom arrangørerne forventer sidevind på fjerde etape.

Det ligner et slag mellem Contador og Froome. Og så kan man vel efterhånden ikke lade være med at tænke på, at Dumoulin også kan lave noget i en Tour som den. Men de satser vist på Giroen i den lejr.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Jeg ved ikke lige, hvorfor denne Tour i særligt grad skulle passe til Dumoulin? Sådan noget kan man åbenbart fyre af, uanset hvordan ruten kom til at se ud. Der er kun en forholdsvist flad enkeltstart på 37 kilometer, så det kunne have passet ham meget bedre. Mon ikke han i stedet satser på Giroen og OL?

15. etape ser voldsom ud, vil jeg sige. 4000 højdemeter uden et enkeltstående rigtig hårdt/langt bjerg, men en savtakket rute hele vejen igennem.

Og så holdt rygterne med en afslutning i Vogeserne ikke, men det skal nu nok blive en voldsomt fed sidste uge alligevel.
Skrevet af Il_Preferito
Enkeltstarter, hvor han er et niveau over konkurrenterne, bjerge der ikke nødvendigvis er stejle på de "rigtige tidspunkter", korte og skarpe stigninger, hvor han indtil videre har ekseleret og pludselig et hold, hvis fokus bliver klassement, når han er med. Jeg kan få øje på ligeså mange argumenter for at han er podiekandidat, som eksempelvis Pinot, Bardet, Aru, Valverde og hvad de nu allesammen hedder, er.

Og jo, han kører - som det står lige nu - Giro og OL.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Hvor har du fra, at tredje etape også har en interessant afslutning ligesom anden etape? Ikke fordi jeg ikke tror på dig, men jeg kunne bare ikke selv se det ud fra præsentationen, i hvert fald.
annonce
0