Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af maarkap
Ej for helvede. Er der noget snak om hvad de så gør nu, Pref? De lukker vel medmindre de hurtigt finder en ny partner?
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af tobi
Som jeg forstår det, er det mere i Stöltings hænder, hvad der sker nu. Jeg tror, CULT er uigenkaldeligt ude af det. Om det så også betyder, at Skelde forsvinder er nok sandsynligt, men endnu ikke sikkert.

Men det kommer selvfølgelig til at blive svært økonomisk, nu (især hvis Stölting ikke har tænkt sig at bruge penge...).

Og så nævnte Brian Sørensen på pressemødet, at han håbede, at der var noget om snakken om Bjarne Riis og Lars Seier og at de ville starte et nyt projekt, og dette åbner da også op for dem. Meeeen, lad os nu lige se...
Skrevet af Il_Preferito
Som jeg forstår det, er Cult helt ude af det. Stölting arbejder på at finde en løsning, men det er mildest talt uklart hvad de både kan og vil.

Jeg tror ikke på Riis. Jeg ved fra Plesner, at han (altså Riis) ikke er interesseret i en aktiv rolle på holdet, men at han tidligere ikke har afvist at hjælpe holdet, hvis der var problemer.

Nu er der så bare ikke nogen at hjælpe, eftersom det er Stölting, der står tilbage med licensen.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Ja, okay. Og med syv danskere på kontrakt er det noget alvorligt skidt for dansk cykelsport.
Skrevet af Il_Preferito
Ja, der er mildest talt rød alarm.

Der kan ikke være mange af kontinentalholdene herhjemme, der har finanser til at overtage meget mere end én kontrakt og det er nok endda ønsketænkning.

Det skal så med, at Stölting eftersigende arbejder hårdt på en løsning og at de er ligeså overraskede som vi og medierne er. De fik det nemlig først at vide for få timer siden.

Det bliver skægt at høre, hvordan et hold der åbenbart ikke kan betale regningen for sponsoratet, har tænkt sig at løse den her alene.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af jomic...
Lukker Lion Cycling, selskabskonstruktionen under CULT-holdet, ikke bare? Og overtages så af Stöltings selskab oprettet til deres hold?

Stölting siger 1. januar, CULT mener de har skulle betale noget før den dato (for autocamperen mv.) og bryder derfor samarbejdet?

Stölting mener dog at CULT bare har ledt efter smuthuller til at komme ud af sponsoratet. Uden at jeg har kontrolleret, læste jeg en kommentar der nævner at CULT i seneste årsregnskaber ikke ligefrem har imponeret.

Det har i øvrigt hele tiden lydt fjollet at salget af en autocamper skulle være afgørende for om rytterne får deres løn.
Skrevet af repos
Det er sgu et underligt forløb. CULT får ikke mange points i min bog, men det skrevet kender jeg selvfølgelig ikke detaljerne nærmere. Jeg føler med de berørte ryttere, og det er en katastrofe dansk cykelsport.
Jeg efterlades med det indtryk, som Stölting også er fremme med, at CULT har ledt en udvej på projektet.

Forhåbentligt får Stölting samlet de løse ender sammen, så rytterne kan køre videre på Pro-Kontinentalniveau næste år.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Men Stöltings udmelding hænger jo heller ikke sammen.

Hvordan kan Stölting mene, at man ikke har misligeholdt aftalen OG at Cult leder efter en vej ud af kontrakten? Hvis Stölting ikke har misligeholdt aftalen, er der jo ingen juridisk udvej.

Når det så er sagt, så tror jeg der er fejl på begge sider. Lad os trods alt håbe, at Stölting lykkes med at redde holdet.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Så har Oleg fået nok! På grund af manglende støtte i forhold til hans visioner om at ændre cykelsporten i forretningsøjemed har han netop annonceret, at han trækker stikket efter 2016.

Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til det. Der er ingen tvivl om, at hans fjollede optrædener og mange mærkelige citater bliver fine at være foruden i fremtiden, men de pointer, som han ikke mener han får støtte med hensyn til, er sådan set ret gode. Og det var jo heller ikke ligefrem de mest revolutionerende tiltag man lavede med hensyn til "reformeringen" af cykelsporten fra 2017, så vi kan nok ikke forvente at der kommer til at ske de store ændringer, når den primære agitator hertil nu forlader sporten.

Han virker også ret pigesur i sine udtalelser omkring den manglende støtte og får virkelig malet fanden på væggen i forhold til fremtiden for sporten. Men skeler man til andre sportsgrene burde det også være åbenlyst for enhver, at måden tingene fungerer på i cykling er tenderende til middelalderligt.

Det er dog fornuftigt af ham at melde ud i så god tid i modsætning til så mange andre holdejere eller sponsorer i tidens løb (jeg kigger særligt på jer, CULT), der har ventet til alt for sent med hensyn til at sige, at nu er det nok. Dog er både Peter Sagan og Rafal Majka på kontrakt for 2017, og Tinkoff håber at kunne sælge holdet (hvem sagde Bjarne Riis?) frem for, at det må lukke.
Skrevet af tobi
I en mere ligegyldig boldgade kan det nævnes, at en del af holdene efterhånden har offentliggjort, hvordan de kommer til at se ud næste år. Katusha bliver næsten helt røde og kommer til at se markant anderledes ud end tidligere. Sky har også foretaget de mest gennemgribende ændringer i holdtøjet (bortset fra 2011-Tourens grønne striber), men har af uransaglige årsager valgt at have det estiske flag til at promenere midt på maven. Det ser fuldkommen skørt ud.

Etixx-QuickStep får noget ret flot tøj, der også er markant anderledes fra i år, men minder en smule om midt-00´ernes tøj. Eneste blamage er det gule Lidl-logo, der forefindes lige midt på bagdelen. Og IAM bliver hvide i stedet for blå.

Og så har de fleste nok set Tinkoffs nye zebratøj, der dog heldigvis bare er træningstøj. Men mon ikke, de får designet noget tøj med sorte shorts, så ramaskrigene omkring Sagans VM-bukser må ophøre. Om jeg begriber, at nogen kan gå så højt op i det. Traditioner, my ass.
Skrevet af Il_Preferito
Tinkov ville gerne (og har forsøgt) have solgt holdet allerede inden næste sæson, men det har ikke ladet sig gøre.

Cykelsporten kommer til at mangle hans idéer (han kalder dem nok selv visioner) for den forretningsmæssige side, men hans udtalelser og holdninger kan vi sagtens være foruden. Han er - med afstand - den største tosse i sporten.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Så er Skelde blevet fyret af Stölting.

Lige dele forventeligt og overraskende, synes jeg.

Holdet kører videre i 2016. Men spørgsmålet er om det bliver med alle danskere og/eller om der potentielt er nogle kontraktuelle smuthuller, så Stölting ikke behøver stå på mål for det hele.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af kunarsenal
ASO trækker sig fra UCI kalenderen i 2017. Det noget af en krig de er ved at få bygget op her.
Skrevet af tobi
Så er mysteriet om Cult vist opklaret. Brian Sørensen er blevet idømt en bøde på knap ti millioner for skattesvindel. Elegant af ham at skyde skylden på Stölting.
Skrevet af Il_Preferito
Helt vanvittigt.

Jeg har altid sagt, at Cult var en rodebutik, men det her kommer alligevel bag på mig.

Det bliver så først rigtig sjovt, hvis Cult bliver dømt for kontraktbrud i forhold til Stölting.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Ja, det risikerer de vel sagtens. Det virker helt hjernedødt at gå ud at sige, at det er tyskerne, der er nogle slyngler, for blot en uge senere at blive udstillet som en klaphat i medierne.

Hvad ville der være sket, hvis han havde ventet til efter i dag med at gå fra Stölting? Konsekvensen havde vel været den samme, men han var måske kommet til at fremstå en smule mindre usympatisk.

Og hvem fanden foretager 26.240 telefonopkald på tre år uden at forestille sig, at det kan give myndighederne skyggen af et indblik i, hvor man primært befinder sig? Tallet lyder også i sig selv helt vildt, men det er måske normalt nok for businessmen, eller luksushippier.

Men for mig er det stadig lidt uopklaret, hvorfor Skelde blev fyret. Tror tyskerne, at han har været medvirkende til Brians optrin? Han er vist komplet utilgængelig for medierne og har været det i et stykke tid, så det er ikke helt let at gennemskue, hvad hans rolle i hele cirkusset har været.
Skrevet af Il_Preferito
Det tror jeg helt sikkert. Stölting har i hvert fald i flere omgange givet udtryk for, at de undersøger de juridiske muligheder. Det hjælper selvfølgelig heller ikke Cults sag, at man sværter Stölting Group i medierne, på den måde.

Hvorfor Skelde ryger, ved jeg faktisk ikke. Det ligner en klar hævnaktion for Cult Brians optrin, selvom Skelde selv sagde, at tyskerne havde forsikret ham, at det ikke havde noget med sagen at gøre. Men det skal alle parter selvfølgelig sige.

Han har nu nok også godt nok af en lille pause fra det hele.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Av, av, av. Matteo Rabottini har indrømmet brug af doping (som han også er i karantæne for), men det er mere de yderligere konsekvenser hans dom har haft, som er bemærkelsesværdige. Åbenbart har hans kone valgt at forlade ham med deres søn og, i tilgift har hans forældre kappet kontakten til ham.

Så kan man da tale om en straf. Det er sgu synd for ham - selvfølgelig kan man sige, at han selv er ude om det og bla, bla, bla, men det lyder fuldstændig vildt.

Han siger også selv, at det kun var en gang han dopede sig, og at der så kom en kontrollør tre dage senere. Det skal man selvfølgelig passe på med at lægge for meget i.
Skrevet af Il_Preferito
Hembo holder pressemøde i morgen kl. 14. Man melder selv, at man er tilbage i cykelsporten.

Jeg gætter på de bliver co-sponsor et sted eller at man i vanlig, dramatisk stil, overdriver det hele, for at tage lidt pis på os allesammen. Måske har han startet en erhvervsklub eller sådan noget.

Edit. Skylder måske lige at sige, at det med 99% sikkerhed drejer sig om et co-sponsorat af en udenlandsk hold, hvis den løsning er tilfældet. Og jeg tør vædde på, at Schumacher er en del af aftalen på den ene eller anden måde, så det er nok noget tysk.

Og så bliver Rohan Dennis australsk mester i TT i nat. Godt 48 i snit i januar er ok. Udviklingen i hans enkeltstart, begynder ligeså stille at placere ham blandt den absolutte top i disciplinen. Han ligner en fornuftig outsider til både OL og VM.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Ja, de skal være navnesponsor for et tysk hold. Og Schumacher er sandsynligvis involveret.
annonce
0