Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af tobi
Der er bane-VM i denne uge, og Danmark har pludselig store chancer for at få en bronzemedalje i 4000 m holdforfølgelsesløb. Det så ellers noget drøjt ud i går, hvor man kun kørte 3:59.196, hvilket kun var femtebedste tid. På grund af nogle bizarre regler var der dog mulighed for at komme med i en duel om bronzemedaljen (guld og sølv var ikke en mulighed længere), men det krævede en tid i top fire i dag.

Og så formåede de lige pludselig at skære over fire sekunder af tiden og sætte ny nationsrekord! Hvis de havde kørt så hurtigt i går, ville de have været bedst. Heldigvis kørte både Australien og Storbritannien hurtigere end danskerne i dag - det havde simpelthen været for ærgerligt, hvis danskerne skulle køre den bedste tid i stævnet uden at kunne køre med om guldet. Det var de dog også de eneste, der gjorde, så i aften skal Danmark dyste mod Italien om bronzemedaljen. Det kan ses et sted mellem ni og halv ti på TV2 Sport.

Senere på ugen skal også Lasse Norman Hansen og Amalie Dideriksen være med i omnium (fredag og lørdag for herrerne, lørdag og søndag for damerne), mens Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv skal forsøge sig i parløbet på søndag.

Lasse Norman får nok at se til, da så skarpe ryttere som Mark Cavendish, Elia Viviani og den forsvarende verdensmester, Fernando Gaviria, også stiller op i omnium. Cavendish kører også parløb sammen med Bradley Wiggins, så det bliver også ganske sjovt at se.
Skrevet af UdAfBusken
Så blev det til en bronzemedalje til de danske gutter. En glimrende præstation her i bronzefinalen også, hvor man var godt foran italierne hele tiden. Ret vild finale der blev kørt, hvor briterne haltede efter hele vejen, men en monsterføring af Wiggins på tredjesidste omgang, tror jeg det var, bragte dem i spidsen med to omgange tilbage. Til gengæld knækkede hans føring også tredjemanden hos briterne, som ikke kunne holde hjul på sidste omgang, hvilket kostede dyrt.

@ Strade Bianche
Jeg glæder mig efterhånden rimelig meget til at det bliver lørdag. Strade Bianche er et af mine absolutte favoritløb på kalenderen, og at dømme efter den sæsonstart, vi har fået, bliver det intet mindre end et festfyrværkeri. En af løbets helt store styrker er den diversitet, som findes i favoritfeltet. Desuden er det vel et af de allerstærkeste felter overhovedet, kun overgået af løb som VM, Tour de France osv.

Et lille twist til løbet i år er, at meldingerne lige nu går på, at vi får regnvejr på lørdag. Løbet plejer at skabe store tidsforskelle i sig selv, men regner det også, kan det blive et blodbad.

Pref og tobi har allerede listet favoritterne op, så jeg har ikke det store at tilføje her, udover at jeg har en stor fidus til Nibali. Han var stærk og virkede allervigtigst sulten i Oman, så jeg kunne godt forestille mig, at han har lyst til at give alle de andre en lektion. Tropper Nibali op i det humør, bliver han meget ubehagelig at have med at gøre. Astana sender også et åndssvagt hold af sted: Nibali, Fuglsang, Lutsenko, Grivko, Boom, Scarponi, Rosa og Westra.

Skal jeg følge hjertet, går jeg med Cancellara. Han har bestemt evnerne til at vinde løbet, men spørgsmålet er, om han ikke er blevet en anelse for tung til at kunne sidde med de allerbedste på de små, skarpe stigninger. Kommer han hen til den afsluttende stigning i en gruppe med de andre favoritter, vinder han i hvert fald ikke. Han har dog vist fremragende form indtil videre og har kørt hæderligt opad også, så mon ikke han nok skal være helt med fremme.

Ellers er Stybar og Van Avermaet de to største favoritter, synes jeg. Stybar i kraft af sin præstation sidste år. Løbet virker som skræddersyet til ham, og han har igen i år vist god form i februar (hvilket vel hænger sammen med hans crossbaggrund, han er altid skarp på denne tid). Det giver vel lidt sig selv med Van Avermaet.

Valverde, Sagan og Kwiatkowski kan også alle vinde (eller i hvert fald køre på podiet), men jeg er lidt usikker på, hvor Kwiat står. Det ville dog ligne ham dårligt ikke at være i ganske fin form på trods af sygdom.

Ellers bliver det spændende at følge nogle af de unge ryttere: Benoot er allerede på vej til at blive en stjerne i de store klassikere og kan på en god dag køre på podiet (måske endda vinde?) her. Vakoc, som du nævner Pref, er også et spændende bekendtskab. En eksplosiv rytter, som har sin force på de små, skarpe stigninger, og med masser power i benene. Han har endnu ikke de helt store individuelle resultater men er startet 2016 utroligt stærkt, og det kunne godt ligne begyndelsen på et gennembrud. Sky sender guldfuglen Moscon, som, hvis alt går efter planen, sandsynligvis skal køre for Kwiatkowski, men er polakken ikke på toppen, kunne man godt forestille sig at han kunne få lidt frihed.

Til sidst vil jeg holde et vågent øje med vores allesammens yndlingsskihopper Roglic. Med den sparsomme erfaring han har på højeste niveau, vil han nok få det svært, da det virkelig er vigtigt at holde sig til og kunne positionere sig i feltet. Men det bliver spændende at se, om han kan følge med ind i finalen. Han er åbenlyst i god form.

Nå, mavefornemmelsen siger Nibali og hjertet siger Spartacus. Det skal lige passe, at de begge havner uden for podiet, men uanset hvad kan vi se frem til et underholdende løb. Det tør jeg godt love.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg tror ikke rigtigt på, at Nibali laver et stort resultat på lørdag og det er der egentligt flere grunde til.

Ingen tvivl om, at han er i god form og at han i teorien kan lave et godt resultat her.

Men det er kun anden gang han kører løbet, så vidt jeg kan se og hans helt store ulempe er, at han skal alene til Siena. Selvom han er en god klatrer, så vil folk som Valverde, Van Avermaet, Stybar, etc., være mere eksplosive på en stigning af den kaliber.

Derudover tror jeg personligt, at han vil være forsigtig med at gå alt for dybt. Tirreno begynder på onsdag og hvis nogen har behov for at sende et signal inden Giroen, så er det Nibali. Psykologisk vil det formentlig også betyde en hel del for ham. Han vandt løbet i 12 og 13, hvor især 13 - hvis man fraregner en Tour-sejr i 14, som selvfølgelig pr. definition bør gøre det til hans bedste sæson nogensinde - er hans bedste, eller i hvert fald mest stabile sæson rent formmæssigt.

Men han er jo sicilianer, som Rolf ville sige. Så alt kan nok ske.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Glæder mig også helt vildt. Hvornår bliver det sendt?

Har kun set, at Eurosport sender en times tid fra 14-tiden, men det kan vi vel ikke spises af med.

Favoritterne er nævnt, så det kan kun blive en gentagelse. Jeg ser gerne, Stybar snuppe den igen. Han er en dejlig rytter, som jeg virkelig håber får lov til at vise sig fremme i brostensklassikerne også.

Angående brosten, så viste Senechal sig fint frem i onsdags, så måske venter der et godt forår fra den unge franskmand.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af jomic...
Eurosport DK fra 14.15 til 15.30 så vidt jeg husker. Håber ikke at de ved en fejl viser polsk fodbold i stedet, det gjorde de sidste år.
Skrevet af repos
Det er sgu også en tynd kop te. Fem kvarter fra et cykelløb er jo intet. Mon ikke der er et link på en af cykelsiderne.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Ellers kan Cyclinghub altid anbefales.

En rigtig god side, hvor bagmanden Jesper endelig får løn som fortjent med den spirende succes sitet oplever.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Ja, det er virkelig et lækkert site. Jeg vil være påpasselig med at sætte al lid til Eurosport 2, da de jo skal vise Bundesliga klokken 15:30 og sikkert ikke er interesseret i at vise et cykelløb, hvis de sidste kilometer ikke er mulige at vise.

I øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor den danske Eurosport stadig skal være en del af det nordiske samarbejde. Det overdrevne fokus på alt, der har med ski at gøre, er jo helt skævt i forhold til det danske marked, hvor cykling må formodes at være af væsentlig større interesse end diverse skihopkonkurrencer.
Skrevet af UdAfBusken
Det ser ud til du får ret mht. Nibali, Pref. Han har i hvert fald inden løbet blev skudt i gang udtalt, at han er lidt usikker på formen og mest ser løbet som forberedelse til TA, og at Astana vil køre for Fuglsang.
Skrevet af repos
Stærkt kørt af Brambilla. Har sgu lidt ondt af ham, men der manglede 5-6 sekunder i bunden. Imponerende sejr til Cancellara, og et flot cykelløb.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Fedt væddeløb igen i dag.

Cancellara var dagens stærkeste, men sikke en indsats af Brambilla. Ærgerligt, at Etixx ikke kunne gøre det helt færdigt ved Stybar, men fortjent sejr til Spartacus.

Det har satme været nogle gode løb so far. Godt der er både Paris-Nice og Tirreno i næste uge.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Det endte med at blive en ret prekær situation Etixx fik bragt sig selv i på trods af, hvad der egentlig lignede en taktisk genistreg. For Stybar kunne jo ikke tillade sig at åbne spurten, da Brambilla lignede en relativt sikker vinder. Derfor var han nødt til at vente på, at Cancellara eller Sagan gjorde noget for sagen, og der ventede Cancellara så lige tilpas lang nok tid til at han både kunne nå at indhente Brambilla og samtidig undgå, at Stybar ville kunne nå at gå forbi ham inden det afsluttende tekniske stykke, hvor overhalinger er ligeså svære som i Monacos F1 Grand Prix. Det var genialt af ham.

Jeg siger ikke, at Cancellara ikke ville kunne have slået Stybar under normale omstændigheder, men jeg tvivler ærligt talt på det, specielt fordi Stybar jo bare havde siddet på hjul de sidste fem kilometer.

Men fedt, at Cancellara er så god i sin sidste sæson. Det bliver yderst interessant i de større klassikere, hvor jeg også håber, at Sagan får bygget det sidste på sin form, så han bliver lidt mere modstandsygtig i finalerne. Det var lidt skuffende at se ham krakelere igen i dag.
Skrevet af repos
Vakoc lignede også en rytter, der havde diamanter i benene, men kunne af gode grunde ikke bruge dem til at køre om sejren.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Paris-Nice begynder i morgen og feltet er rigtig, rigtig stærkt.

Tredje og sjette etape ligner på forhånd de to dage, hvor klassementet skal sættes og mon ikke det bliver en kamp mellem Porte, Contador og Romain Bardet.

Dermed ikke sagt, at der ikke er mange andre, der kan blande sig. Sky kommer med Geraint Thomas, Giant har Dumoulin, Katusha har Spilak, Lampre har Rui Costa, Orica har Simon Yates, Astana har Luis Leon Sanchez (der er min helt store outsider), LottoNL har Kelderman, De Unævnelige har Pierre Rolland og Movistar har Ion Izagirre.

På papiret ligner Team Sky, Tinkoff og Movistar, dem der vil bestemme opad, men også i spurterne, bliver der magtkamp.

Kittel kommer og er selvfølgelig topfavorit, men flere af etaperne har lidt lækre knolde, så der er ingen garantier. Derudover er Kristoff, Bouhanni og Bling til start og især Etixx og Orica kommer med hele spurtmøllen.
Kittel får Sabatini som sidste mand, mens både Maes, Boonen, Terpstra og Vandenbergh nok hjælper til. Hos Orica kan jeg godt se Cort få en plads i toget også, men med Impey, Albasini, Bewley og Docker, kan det godt være konkurrencen er lidt for hård.

Hver dag ser i hvert fald spændende ud. I morgen er Dumoulin selvfølgelig topfavorit, når Rohan Dennis har måtte melde fra med sygdom, men Van Emden kørte virkelig stærkt i Qatar, mens Coppel og Geraint Thomas vel også blander sig, hvis de rammer rigtig gode dage.

Samlet tror jeg Porte vinder.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Fænomenal sejr til Cancellara i dag. Er du vimmer der skulle fingerspitzengefühl til på de sidste ca. 12 km. Brambilla skulle køres ind eller ideelt set lades hænge ude foran men holdes tæt nok til, at han kunne nås på den sidste stigning, og samtidig skulle der spares så meget krudt som muligt, så Stybar ikke bare kunne køre væk på den sidste stigning. Det må man sige han løste meget godt, Cancellara.

Jeg er desuden meget enig med tobi. Hvad der lignede en fordelagtig position for Etixx endte med at spænde ben for dem i stedet, hvilket dog også skyldtes, at Cancellara kørte en fuldstændig optimal finale. Jeg tror godt, at Stybar kunne have kørt væk fra Cancellara og Sagan, havde han givet fuld gas på den sidste stigning, specielt med tanke på at han havde siddet på hjul hele vejen ind til Siena, men det kunne han ikke rigtig tillade sig med Brambilla foran.

Som skrevet var Cancellara da også snu som en ræv, han vandt vel egentlig løbet i svinget på toppen af den sidste bakke, 300 meters penge fra stregen. Det var tydeligt at se, at Stybar godt vidste, at han skulle først igennem her, for på de sidste 50 meter af bakken kørte han op på siden af Cancellara og forsøgte at gå rundt om, men Cancellara havde den bedste position inderst i svinget og kørte bevidst lige til grænsen, så Stybar ikke kunne passere ham. Er man først igennem med 250-300 meter til stregen, vinder man med 99% sikkerhed, hvis bare man har en smule at skyde med. Genialt kørt af Cancellara, intet mindre.

Jeg vil til gengæld også tage hatten af for Brambilla. Han var ufatteligt stærk og kæmpede med alt hvad han havde. Stærk præstation af ham.

Sagan går endnu engang kold på de sidste, afgørende meter, og det kan snart ikke komme som en overraskelse længere, at han ikke vinder disse løb. Der skal i hvert fald til at ske noget, hvis han skal slå Kristoff, Cancellara, Stybar, GVA osv. i Flandern og Roubaix. Det er som om, at han kun har ét skud i bøssen, hvorimod de andre godt kan køre sig fuldt i et enkelt angreb eller to i finalen og stadig være i stand til at afslutte. Det kan Sagan ikke pt.

Ellers var da lovende præstationer flere steder. Vakoc emmede af Overskud, og sad konstant i anden eller tredje position i forfølgergruppen og lukkede af, og satte da også de andre fra gruppen til vægs op mod målstregen. Han bliver spændende at følge resten af sæsonen. Jay McCarthy kørte også et flot løb og blev nr. 13, og hvis jeg ikke tager fejl det ham, der kørte med Van Avermaet, da denne forsøgte at lukke fra forfølgerne op til de forreste. Og så fortsætter Moscon med at imponere for Sky med en 18.-plads, hvilket måske kunne have blevet til lidt mere, hvis ikke han havde haft til opgave at slæbe Kwiatkowski med ind.

Jeg glæder mig helt afsindigt til MSR, Flandern og Roubaix nu. Får Cancellara forresten ikke opkaldt en sterratto-sektion efter sig nu?
Skrevet af UdAfBusken
Det er desuden ved at være tid til det afgørende pointløb i Omnium disciplinen. Norman ligger pt. på en syvendeplads, men med et rigtig stærkt pointløb kan han muligvis kæmpe med om det nederste trin på podiet.

Ellers er der lagt op til en spændende dyst mellem så kendte navne som Viviani, Cavendish og det spirende håb Gaviria.
Skrevet af UdAfBusken
Andre der følger med? Norman har netop snuppet en omgang og ligger nu nr 4.
Skrevet af tobi
Jo, han får opkaldt den lange Monte Sante Marie-sektor efter sig. Lidt mærkeligt, eftersom det synes at være den eneste, der i forvejen har et navn. Oh, well.

Pointløb er sgu en spændende måde at slutte sådan et omnium af på. Roger Kluge har taget to omgange og er nu a point med Viviani med Gaviria lige bagefter. Lasse var på vej frem, men har nu tabt et par placeringer igen. Podiet er uden for rækkevidde nu.
Skrevet af tobi
Så er Gaviria i front.
Skrevet af tobi
Sindssygt move af Kluge. Så fører han med et point. Det er dælme spændende.
annonce
0