Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af repos
Har rodet lidt rundt efter Tv-transmission af Flandern Rundt på søndag, men har ikke fundet noget brugbart. Hvor sendes det?
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Eurosport viser fra kl. 14.

Og ellers kan Cyclinghub som sædvanlig anbefales, hvis du har mulighed for at streame.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af repos
Mystisk ingen af de efterhånden mange danske sportskanaler sender den.
Eurosport er dog glimrende, så det snupper jeg.

Tak for det, Pref.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Il_Preferito
Jeg tror det hænger sammen med, at Flandern (endnu) ikke er en del af ASO-pakken, som er den de danske kanaler kan/vil erhverve - men ingen årsag!

Edit. Men ok, det giver heller ikke 100% mening, når Tv2 Sport (eller hvad de nu hedder) har nogle af de andre løb Flanders Classic arrangerer.

Rimelig fræk prolog ASO har fået offentliggjort til Dauphine i dag. 3,9km på Mont Cherry med 9,7% i snit..
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Rimelig fræk prolog ASO har fået offentliggjort til Dauphine i dag. 3,9km på Mont Cherry med 9,7% i snit..


Det lyder vanvittigt. På den gode måde, men alligevel vanvittigt.


Westra fik endelig sin sejr i Tre Dage ved Panne efter en fjerdeplads på dagens etape. Fuldt fortjent.

Desuden var tre ryttere inden for under 1 sekund. Bodnar vandt etapen med Martin på andenpladsen 0,57 sekunder efter mens Bohli på tredjepladsen blot havde 0,73 sekunder op. Det er alligevel vildt på en 14 kilometer lang enkeltstart.

Mads Pedersen forsvarede sig flot med en 17.-plads, hvilket giver ham en samlet 8.-plads. Der er lutter solide tt-ryttere på de 16 pladser foran ham. Glimrende løb af ham alt i alt, hvor det muligvis kunne være blevet til endnu mere på den hårde første etape, hvis han havde været mere vågen fremme i udbruddet eller der havde været lidt flere fra gruppen, der havde haft lidt at skyde med til sidst. Uanset hvad er det vældigt imponerende, at han som blot 20-årig sætter navne som Durbridge, Phinney og Keukeleire opad Muur van Geraardsbergen.
Skrevet af tobi
TV2 Norge sender vist allerede fra klokken 12. Så det gør Cyclinghub nok også.

Og jeg kan heller ikke helt forstå, hvorfor TV2 (Sport) endnu ikke har erhvervet sig den rettighed. Når de nu har Dwars, Omloop og Gent-Wevelgem.

Mads Pedersen sluttede på ottendepladsen i De Panne. Ganske stærkt.
Skrevet af Braumelaume
På min sendeplan vises løbet hverken på Norge 2 eller EuroSport. Nogen, der kan verificere dette?
Skrevet af tobi
Nej, det kan absolut falsificeres. Eurosport fra klokken 14, TV2 Norge fra klokken 12. I morgen.
Skrevet af Braumelaume
@ tobi
Har dobbelttjekket nu. Den er i vinkel. Tak for hjælpen!
Skrevet af UdAfBusken
Flot sejr til Würtz i dag på kongeetapen i Le Triptyque des Mont et Chateux (vildt navn, i øvrigt). Det er ikke det største løb, men det har alligevel en ganske fin vinderliste, bl.a. Jungels og Dumoulin i 2012 og 2011. Med en enkeltstart i morgen bør han have glimrende muligheder for at usbygge føringen.
Skrevet af tobi
Ja, glimrende af Würtz. Han bør vinde løbet nu, men jeg ved ikke helt, hvor hård morgendagens anden halvetape er.

Jeg glæder mig satme til Flandern. Det er nok mit yndlingsendagsløb (dog i meget tæt duel med Paris-Roubaix), og det er virkelig svært at forudse det i år.

Men jeg tror faktisk, at Sagan tager den. Han har været toneangivende i samtlige af de løb, han har deltaget i i år, og hidtil er der ingen, der har kunnet udfordre ham på nogen stigninger (bortset fra afslutningen af Strade Bianche). Tværtimod var det ham, der var stærkest på Kemmelberg, hvor Cancellara måtte grave meget dybt for at holde hans hjul, og han virker til at have lært af Omloop, Tirreno-etapen og E3 i forhold til at gemme lidt kræfter til en spurt.

Cancellara er dog også et glimrende bud, og det ville nu også være smukt, hvis han lige sætter rekorden for flest sejre i Flandern nogensinde i hans sidste sæson.

Og jeg tror faktisk, at også Van Avermaet og Vanmarcke er nærmest på samme niveau, som Sagan og Cancellara. I Gent-Wevelgem måtte Vanmarcke arbejde en hel masse tidligt i løbet for overhovedet at komme tilbage til det forreste felt, så at han havde kræfter til at komme af sted sammen med Sagan og Cancellara på (nedkørslen fra) Kemmelberg var meget imponerende. Og Van Avermaet var jo som bekendt syg, så han måtte stå over E3. Han matchede dog Vanmarcke på Kemmelberg i Gent-Wevelgem og har generelt været et monster hele sæsonen, så hvis han er tilbage ved fuld styrke bliver han også ubehagelig at have med at gøre.

Og derudover er der Sky og Etixx-QuickStep. Sky stiller med Stannard, Rowe, Kwiatkowski og Thomas, og her ligner det umiddelbart, at Kwiatkowski er kaptajnen. Han var dog i problemer på Oude Kwaremont i E3, hvorefter han så slet ikke var i problemer på den asfalterede stigning med det lækre navn, Karnemelkbeekstraat, hvor han satte sit angreb ind. Noget kunne dog tyde på, at han ikke helt er som en fisk i vandet på brostenene, og Oude Kwaremont spiller en yderst signifikant rolle i morgen, så det kan godt være et problem for ham, hvis det er rigtigt. Ellers så har de som nævnt Geraint Thomas, der i morgen kører sin eneste klassiker i år. Han så skidt ud i Catalonien efter et ellers glimrende forår, så han er stort set umulig at vurdere. Rowe har set stærk ud hele brostenssæsonen.

Etixx-QuickStep har haft en forfærdelig brostenssæson uden sejre i endagsløbene, og det er noget af en katastrofe for dem. Den eneste af deres ryttere, jeg har fidus til i morgen, er Stybar, som jeg til gengæld også tror kan følge de bedste på stigningerne. Han er bare blevet misbrugt lidt af holdet hidtil i sæsonen, så han er også lidt svær at vurdere. Boonen tror jeg overhovedet ikke på, og Terpstra vil jeg ikke tro på.

Her kommer en forudsigelse af løbets gang:

Sky og Etixx har så mange ryttere, at de må i offensiven, så det kan næsten kun blive et meget underholdende løb. Til gengæld har Trek et meget stærkt hold også, så de vil nok være i stand til at holde det nogenlunde samlet, indtil Cancellara kan give den gas, sikkert sidste gang op ad Oude Kwaremont. Her vil kun Sagan, Van Avermaet, Vanmarcke og Stybar være i stand til at følge schweizeren.

På Paterberg kører Sagan fra de andre, men Cancellara kommer op til ham på det flade bagefter - muligvis med vedhæng. Sagan når at restituere sig inden afslutningen og tager sejren i en to-til-femmandsspurt.
Skrevet af repos
Glimrende indlæg, tobi.

Jeg har stor fidus til Cancellara i dag. Han har virket lige så skarp som tidligere, og det ser ud til, at han denne gang også har et solidt hold i ryggen. Stybar tvivler jeg på, for han har set lidt shaky på det seneste.

Du har stort set nævnt alle de ryttere, der kan komme i spil til sejren, men jeg tillader mig lige at smide Kristoff ind som dark horse. Han overraskede i Panne, hvor han ikke var langt fra at gentage sejren fra sidste år. Han vandt trods alt Flanderne sidste år, men konkurrencen i år virker hakket skarpere takket være Cancellara.

Jeg spændt på outside som Boasson Hagen, Demare, Chavanel og Pozzato, og endelig bliver jo fedt at følge Fuglsangs og Kraghs debut. Nå ja, og så er Matti jo også med, men et hold, der åbenbart har siddet på tønden det meste af ugen, tvivler jeg stærkt på.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af tobi
Shit mand, der bliver kørt stærkt allerede 117 kilometer fra mål! Kun 30-40 mand er samlet lige nu. Etixx-QuickStep giver den sgu gas.

Både Démare og Benoot har måttet udgå på grund af styrt.
Skrevet af tobi
Puha, nu må Van Avermaet også udgå. Det er fandme synd for ham. Fem BMC-ryttere styrede nærmest over hinanden, og han skulle selvfølgelig komme værst til skade.
Skrevet af UdAfBusken
Hold da op et styrt, næsten hele BMC holdet er nede. Van Avermaet er færdig og er fuldstændig knust.

Jeg er ellers meget enig i dit lange skriveri, tobi. Jeg tror ikke, at Cancellara har eksplosiviteten til at sætte Sagan, dertil er slovakken simpelthen blevet for stærk. Sagan har omvendt eksplosiviteten til at sætte nærmest hvem som helst, men lider når han skal køre over grænsen i længere tid eller gentagende gange inden for kort tid, hvor han "syrer til" lidt hurtigere end nogle af de andre. Skal Cancellara af med Sagan, tror jeg han skal give fuld gas på Oude Kwaremont og derefter gøre det samme på Paterberg og så håbe, at Sagan til sidst vil knække. Jeg vil dog ikke blive overrasket, hvis Sagan viser sig som den stærkeste på Paterberg.
Skrevet af UdAfBusken
Fedt at se, at Etixx forsøger at tage tyren ved hornene oven på en hidtil skuffende kampagne. Tony Martin kører igen og slår denne gang hullet sammen med en IAM-rytter.

Var Fuglsang Astana-rytteren, som styrtede sammen med BMC?
Skrevet af tobi
Ja, det var han. Han kom dog hurtigt af sted igen. Han har set meget velkørende ud hidtil.

Edit: Og fedt at Greipel fortsætter sit show fra sidste år. Det er ganske muntert.
Skrevet af UdAfBusken
Jeg er overrasket over, at Tinkoff er så synlige og går med i så meget, med tanke på at de mangler både Bodnar og Benatti. Hidtil har de set langt mere solide ud end tidligere, men spørgsmålet er, hvor mange af dem som stadig sidder i gruppen med 40-50 km til mål.
Skrevet af UdAfBusken
Cancellara så ubehageligt skarp ud her op ad Paterberg. Fuglsang kæmpede lidt, men kom over i en fornuftig position.

Koppenberg er næste udfordring, og det er også en modbydelig en af slagsen. Mon der snart kommer et udspil fra Sky? De har rytterne til det.
Skrevet af maarkap
Griepel er nu sej.

Nu åbner Stannard op for Sky.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
annonce
0