Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af SotD
Nå. Dagens etape bliver vildt spændende.

Den lugter lidt af et bræk, men det sker nok alligevel ikke på den første interessante etape. Men jeg synes etapen er svær at læse. For den afsluttende stigning er egentlig ikke super svær, men den er lang og sej. Den stiger vel i rundt regnet 20km op mod afslutningen, så jeg er meget i tvivl om ryttere som Dumoulin, Jungels og Ulissi kan følge med når/hvis de store navne åbner op.

Nibali vil sikkert være interesseret i at hive sine 4 sekunder retur plus det løse, Landa vil sikkert bevise at han er i god form og Valverde vil formentlig gå efter etapesejren. Og Chaves velsagtens også.

Jeg forventer at der bliver kørt så hårdt at der bliver rodet lidt rundt i klassementet, og så er spørgsmålet om ikke Ulissi, Preidler og Jungels alle ryger ud af top 10. Dumoulin er noget mere svær at greje...

Mit bud er at Valverde vinder etapen foran Nibali og Chaves. Og så forventer jeg at se at Astana er det stærkeste hold i løbet, stærkt forfulgt af Movistar med Amador, Visconti og Betancur.

Hvad tænker I andre? PS. Mit Giro-hold er sat for i dag, da min kæreste har fødselsdag, så jeg når ikke at stjæle input :)
Silkeborg IF
Skrevet af Il_Preferito
Jeg tror ikke der går et udbrud. Etapen er for kort, for mange er interesserede og - endnu vigtigere - friske.

Jeg synes ikke stigningen ser så slem ud (noget der bakkes op af blandt andre Dumoulin) og jeg ved, at det var denne etape Ulissi havde udset sig inden Giroen. Nu har han selvfølgelig allerede vundet, men mon ikke en (minimal) chance for lyserødt og muligheden for at vinde på et bjerg, hvor Coppi har vundet, tiltaler ham.
Derudover har Pozzovivo også været på recon på stigningen, men det er svært at se ham vinde, medmindre han "får lov" at køre væk af de rigtig tunge.

Det stinker langt væk af en Valverde-etape og selvom Landa har meldt ud, at han vil forsøge at angribe i dag, så tror jeg han får det for svært. Astana, Movistar og nok også Preidler for Dumoulin, kan nemt lukke ham ned på de her procenter.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Davidse
Fuglen flyver væk og vinder Etape og kommer i pink ej spøg til side
mon valverde løber med den. eller min outsider Chaves
Skrevet af SotD
I forhold til mit managerhold (det gode af dem), så må Astana meget gerne knække de andre og Valverde "bare" køre ind på de sekundære placeringer (gerne nr. 8-10 stykker sammen med Dumoulin) :)
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Jeg ville meget gerne have Fuglsang, jeg tror han kommer til at køre et agressivt løb, men jeg gik med Zakarin i stedet.

Chaves har jeg også spillet lidt penge på i top 3 sammen med Ulissi.
Skrevet af Davidse
hvorfor er der ingen billede af dagens etape . holder de frokostpause ??
Skrevet af SotD
Jeg har også lidt penge på Chaves. Der var et uhyggeligt godt odds på ham.

Jeg havde Zakarin på begge mine hold, men han røg af for Chaves og Fuglsang i de sidste timer i morges. Så han ender nok med at tage etapen :)
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
hvorfor er der ingen billede af dagens etape . holder de frokostpause ??


Prøv at kigge på vejret.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Feltet skal da snart til at klemme ballerne sammen, hvis ikke Wellens skal vinde. 6 minutter nu og en ikke alt for hård stigning til slut.
Skrevet af tobi
Det er edderbankme ringe og slapt af Movistar og Lampre det her!
Skrevet af UdAfBusken
Enig. Det er næsten pinligt.
Skrevet af Il_Preferito
Det er helt til grin. De havde alle muligheder for at holde det i kort snor,men lader det i stedet bare sejle.

Gad vide om de allesammen sidder og kigger på Astana?

Men så lad os da i det mindste få godt cykelløb i både udbruddet og feltet!
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af UdAfBusken
Flot at Lampre er gået frem nu. Hvis de vil prøve at vinde etapen, hvorfor pokker gik de så ikke frem for 10 km siden?
Skrevet af UdAfBusken
Fuglsang kører!

Roglic sad med i front, han må være kommet sig nogenlunde efter sit styrt.
Skrevet af UdAfBusken
Nibali er jo decideret idiot. Hold op, hvor er det dumt kørt.
Skrevet af Il_Preferito
Store indsatser af Wellens, Fuglsang og Dumoulin.

Alt for fedt, at der ikke er én, der er bedre end de andre.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af medc
Sikkert et dumt spørgsmål, men hvordan kan folk være så færdige og mærkede efter en etape, hvor der er blevet kørt yderst langsomt hele dagen, og man derefter slutter op af en relativt let stigning. Det var jo lige før de sad én og én til sidst.

Underlig etape og vanvittig disposition af Nibali.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af tobi
Selvfølgelig kan man undre sig over Nibalis kørsel, men altså, der er jo et rimeligt klart hierarki på det hold, og han har jo sikkert tænkt, at han ville kunne lukke hullet op til Fuglsang uden problemer. Dog enormt stærkt af Fuglsang at svare igen på den måde. Det er sgu spændende.

Valverde og Ulissi var jo så også alt andet end kørende, så det må jo forklare deres holds passivitet i løbet af dagen. Jeg håber så sandelig ikke, at det er niveauet fra spanieren, hvilket jeg da heller ikke tror, det er.
Skrevet af UdAfBusken
Selvfølgelig kan man undre sig over Nibalis kørsel, men altså, der er jo et rimeligt klart hierarki på det hold, og han har jo sikkert tænkt, at han ville kunne lukke hullet op til Fuglsang uden problemer. Dog enormt stærkt af Fuglsang at svare igen på den måde. Det er sgu spændende.


Havde han lukket hullet op til Fuglsang i et snuptag, hvorefter de sammen havde taget tid på resten, havde det selvfølgelig været en genialitet, men han må da have en bare nogenlunde fornemmelse af, hvor stærk han er i forhold til de andre. Jeg synes han har udviklet en tendens over de senere år til at angribe selv når han ikke er ret stærk. Bl.a. i Ardennerne har han haft en fri rolle og forsøgt at angribe længere ud fra, men er blevet sat langt fra målstregen (jeg tror det var sidste år i Amstel). Det virker torskedumt, når han har en holdkammerat foran.

Edit: Men glædeligt at se Fuglsang så velkørende. Var hans spurt et tegn på, at han faktisk HAR fået lidt mere punch, eller havde han bare mere tilbage i benene end Zakarin (hvilket også ville være ret imponerende)?
Skrevet af Il_Preferito
Nej, jeg tror heller ikke det er Valverdes niveau. Det virker til, at mange har lidt problemer med at få motorerne i gang og han kom jo flyvende til sidst.

Modvinden har nok også spillet en rolle. Både i folks overskud og deres lyst til at angribe. Hvis Fuglsangs ord står til troende fik de at vide i radioen at Landa var i krise og derfor kørte Nibali. Man kan så undre sig over, at der ikke var mere i hajen.

Hvis Zakarin kører en kæmpe TT på søndag, må jeg nok til at revurdere idéen om, at han ikke kan vinde løbet. Jungels bliver også interessant nu. Spændende om Etixx begynder at spare ham i lead out-toget nu.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
annonce
0