Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af tobi
Jo, det er primært en skrøne. Sidste år i Dauphiné var der dog en etape, hvor han efter sigende havde store problemer på nogle regnvåde nedkørsler, men det var inden, der kom tv på, så man skal passe på med at tage det for alt for gode varer.

I Touren har han jo aldrig for alvor været presset nedad, og der er jo ikke nogen af hans forventede største modstandere, der er deciderede ørne på nedkørslerne (som medc skriver, er Contador slet ikke så god, som den generelle holdning ellers synes at være).
Skrevet af UdAfBusken
Nej, det er nok begrænset, hvor stor en ulempe det er for Froome. For det første er han slet ikke så ringe nedad, som han er blevet gjort til, selvom det ser lidt spøjst ud, og for det andet bliver betydningen af nedkørsler ofte overdrevet. Hvis man er en fænomenal nedkører, kan man selvfølgelig presse sine konkurrenter nedad, som Nibali har gjort det flere gange, men det er jo ikke sådan, at er man en marginalt bedre nedkører end sin konkurrent, kan man automatisk køre et forspring ind. Har Froome sat Contador på toppen af Col de Joux Plane på 20. etape, tror jeg at forspringet vil være nogenlunde det samme på målstregen 12 km senere, hvis det er de to i direkte duel. Det ændrer en nedkørsel på 12 km ikke så meget på.
Skrevet af Davidse
Alberto Contador og Fabio Aru har angrebet i bunden af Madeleine sammen med jesper hansen
Skrevet af tobi
Fænomenal leadout af Cort i Tour de Suisse, der simpelthen får splittet feltet og kører ind på en fjerdeplads. Matthews havde dog ikke farten og kunne slet ikke svare igen på Sagan, der uden skyggen af problemer tog sin 80. sejr i karrieren (Matthews mistede et tråd, hvor Cort måske skulle have trukket til højre, men det var jo umuligt for ham at vide). Gaviria styrtede tidligere på etapen, og han var åbenbart ikke frisk nok til at deltage i spurten, hvor han ellers var storfavorit.

I Dauphiné forsøgte Contador sig igen på livet løs, men han kunne ikke komme væk fra Froome, der noget overraskende blev isoleret, da der stadig var otte ryttere i favoritgruppen. Landa, Henao og Poels kom dog frem igen og fik styr på det, men det var muligt at sætte pres på dem.

Porte må ærgre sig gevaldigt over at han blev lukket inde i spurten. Det kostede ham fem sekunder, og dermed rykkede både Bardet og Dan Martin forbi ham i klassementet og blev nummer to og tre. Det var noget af en gambling, Sky og BMC lavede i går med at give Bardet tre minutters forspring ret sent på etapen, og det kunne have kostet løbet for Froome, der dog endte med at vinde for tredje gang i karrieren.

Alaphilippe endte i øvrigt som nummer seks i løbet, og han er bare helt urimeligt god. Han var dog presset flere gange undervejs, men kom hele tiden tilbage. Mon ikke han får Tour de France-debut om 20 dage?

Stephen Cummings endte med at tage etapesejren efter et langt soloridt, og nu har han tre WorldTour-sejre i år. Voldsomt for en rytter af hans type.
Skrevet af Il_Preferito
Transferkarussellen begynder at rulle.

Som tidligere skrevet, tager Degenkolb med 99% sikkerhed til Trek, der mangler en erstatning for Cancellara. Med sig tager han Koen de Kort, ligesom rygterne om Contador også tager til.

Det efterlader Giant med et relativt stort hul og det mener hollandske medier, at Michael Matthews skal fylde ud. Som jeg også tidligere har været inde på, så er hans situation på Orica uholdbar og selvom rygterne vil vide, at han er den helt store diva i "sagen" om ham og Gerrans, står ni ud af 10 hold formentligt i kø for hans underskrift.

Hvad han vil på Giant, kan så undre mig. Jeg kan ikke se at støtten der skulle være meget større end på Orica, faktisk er den nok egentligt mindre. Oomen er selvfølgelig et virkelig stort talent i Ardenner-løb og lead out´en kommer nok heller ikke til at fejle noget, men Giant virker som et hold der bygger alt op om Dumoulin fremadrettet.

Derudover går der rygter om håndgemæng på gårsdagens Dauphine-etape. Alles favoritcykelrytter Niki Terpstra (jeg kan faktisk godt lide ham) skulle have været oppe og toppes med Team Skys Luke Rowe. Spændende hvad der kan være gået forud der.

I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Halil
Froome-dog så ud til at have styr på tingene, selvom enkelstarten ikke var helt på toppen.

SKY bliver svære at have med at gøre. Deres hold ser meget stærkt ud.

Aru, Porte, Contador, Quintana og nogle andre bliver dem som skal kæmpe med om det.

Mine penge ville dog være på Froome-dog. Igen.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af jomic...
Sagan er en herlig rytter.
Skrevet af medc
Hold nu kæft, hvor er Sagan god! Det er jo helt latterligt.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af maarkap
Sagan er godt nok vild.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af tobi
Det er jo helt uhørt, det her. Det er så sindssygt, at man kan være så meget bedre end de andre. Hold KÆFT, hvor er han vild.
Skrevet af jomic...
Han sammenligner det med at spille Playstation.
Skrevet af tobi
I øvrigt så understøtter dagens præstation vel meget godt min pointe fra for et par måneder siden, om at han relativt let ville kunne have vundet Amstel Gold Race. Mage til angreb har jeg da sjældent set.
Skrevet af Il_Preferito
Hehe, den får satme på alle tangenter, når du snakker Sagan.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Hehe, det er nok ikke helt forkert. Jeg har dog også været stor fan helt siden marts, 2010, så det er ret så fornøjeligt at se, hvad det er blevet til.
Skrevet af UdAfBusken
Jeg synes egentlig, at Albasini gør det rigtige ved at åbne spurten tidligt, men det er svært at stille noget op over for verdens bedste cykelrytter.

Det er en fornøjelse at se Sagan køre på cykel. Hans kombination af fantastisk teknik og en brølstærk fysik er uovertruffen, og hans lidt naive (i mangel af bedre beskrivelse) tilgang til at køre cykelløbet forfra og ikke tænke så meget over det, er forfriskende og utroligt underholdende.

Jeg synes også det er værd at bide mærke i, at selvom han har fået så undelig meget kritk de sidste par sæsoner for at bruge for mange kræfter og køre dumt taktisk, så har han fortsat stilen og angriber stadig ofte. Forskellen er bare, at han i år har taget endnu et lille skridt op og er blevet så stærk, at han nu kan gøre det færdigt langt ude fra også.

Sagan er i mine øjne uden tvivl feltets mest interessante cykelrytter.
Skrevet af AHUJ
Jeg synes nu, at Contador er meget tæt på at være ligeså interessant som Sagan. Så sent som i Dauphine forsøgte han sig langt udefra, og det samme gjorde han i Paris-Nice. Jeg husker også hans vanvittige forsøg i Tour de France 2011, hvor han stort set kørte fra start på den sidste bjergetape. Han har også gjort det i Vueltaen, hvor det lykkedes for ham, og han vandt. Det samme kan man sige i Touren 2013, hvor han ikke kunne slå Froome opad, så han forsøgte en enkelt gang på en nedkørsel - dog uden succes. Ligesom han i Touren sidste år forsøgte flere gange langt ude fra, så meget som formen og benene tillod ham.

Han har måske ikke fordoms styrke, men han forsøger altid, selvom han måske ikke er den bedste. Den kunne mange andre lære af. Fantastisk cykelrytter.
YNWA
Skrevet af tobi
Spændende at Cort får chancen i spurten i dag. Og endnu mere interessant, at Neil Stephens siger, at han nærmest er imponeret over Cort hver dag. For indtil nu har det jo ikke været en kometkarriere han har gjort sig siden han blev professionel (han fik dog en virkelig flot tredjeplads på en Eneco Tour-etape sidste år, hvor han virkelig viste klassen), så det er godt at høre, at holdet stadig nærer store forhåbninger til ham. For det burde der i høj grad også være grund til!

Det må også betyde, at han stadig er kraftigt inde i billedet i forhold til Vueltaen.

Edit: I øvrigt bliver dagens spurt meget speciel. Den foregår på ret smalle veje, og 130 meter før mål er det fundet nødvendigt at indlægge et 90 graders sving. Det er højst besynderligt, at arrangørerne så tit laver den slags finaler. Det må dog også betyde, at Sagan bliver meget svær at slå.
Skrevet af maarkap
All in på Cort til odds 34!
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af medc
Det blev som forventet en kamikazi spurt, hvor alt handlede om at komme først igennem sidste sving. Imponerende redning af Van Poppel!

Edit: Nu har jeg set flere steder, at Sagan er noteret for en 3. plads. Kan det passe? Så ham i hvert fald som en sikker 2´er. Ikke at det betyder det store, men alligevel.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af tobi
Hvad sker der dog for Christopher Juul?? Hold da op, han er kørende. En skam han smed tid i går.

Edit: Okay, så var det selvfølgelig heller ikke vildere. Men flot, han kunne sidde med så længe i det mindste. Angrebet var dog lidt mystisk.
annonce
0