Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af tobi
Men i 2014 var der trods alt en helt fantastisk etape på brostenene. Indtrykket fra bjergene var dog ret uinteressant ved den lejlighed, er jeg enig i.

Og jeg er i øvrigt enig med AHUJ.

Det betyder dog ikke, at jeg synes, årets Tour har været helt til rotterne, for vi har, som flere påpeger, haft mange andre interessante elementer end klassementskampen.

I øvrigt fortjent, at Sagan bliver supercombatif, når nu han blev snydt sidste år. Det er første gang en pointtrøjevinder får den titel siden 1969, hvor Merckx vandt alt (også løbet og bjergtrøjen).
Skrevet af SotD
Men du er meget velkommen til at være uenig, SotD.


Det tillader jeg mig så at være.

Mestendels fordi jeg ser cykel løb og ikke bare kigger på top 5 i stillingen og ser hvor mange minutter der er imellem nr. 1 og 2, og så ellers bare sidder og føler mig buttfucked fordi nr. 1 tillader sig at være stærkest imens de resterende indser at det er selvmord at angribe 50km fra målstregen.

Det er det samme hvert år. Det er røv sygt. Altså helt forfærdeligt røv sygt. Men når det så kommer på afstand, så var det ikke helt så røvsygt som det vi sidder og ser på netop nu. Det er altid nutiden der er røvsyg og fortiden der er god. Fordi vi kun husker brudstykker. At 99% af en bestemt årgang var røvsyg glemmer vi fordi der så lige er et bestemt øjeblik man husker, som når Schleck træder ud af pedalen, Evans angriber storstilet, Contador danser elegant væk, Froome er bedre end sin holdkaptajn eller vores egen kylling glinser selvlysende væk fra alt og alle.

Jeg er overbevist om, at når vi går tilbage i gemmerne og ser hvad der blev kommenteret for år tilbage, så var det det samme som i år. 90-95% af løbet er røv sygt, og når der endelig sker noget, så er det favoritten der sætter de andre på plads og så er han dopet. Den er hverken kortere eller længere. Særligt ikke når man er sofa fan, som primært orienterer sig imod de store kampe i bjergene mellem forhåndsfavoritterne. Hvis man er kold i røven over de taktiske dispositioner, sprinter etaperne, udbrydernes kamp, kampen for ungdomstrøje, point trøje og bjerg trøje - Ja så er de fleste løb på 21 etaper bare piv hamrende pisse elendige at sidde at følge. Kort og godt. De bliver bare bedre med årene fordi man glemmer hvor arrig man var.
Silkeborg IF
Skrevet af AHUJ
Jeg har lige givet min mening til kende. At jeg stadig synes, at 2012, 2013, 2014 (Froome og Contadors exit) og 2015 har været skuffende - fordi Sky har domineret så meget i både 2012, 2013 og 2015. Jeg fulgte ikke med, da Armstrong vandt syv år i træk, men det er min opfattelse, at det også var ødelæggende for spændingen - den måde US Postal dominerede feltet.

Derimod har Touren fra 2007 til og med 2011 været rigtig gode. Alle årene faktisk.

Jeg har hverken hentydet til eller skrevet, at Sky og Froome er dopet. Jeg er ligesom de fleste mest interesseret i kampen mellem favoritterne. De taktiske dispositioner i dette tilfælde har ødelagt al spændingen i løbet. Det er selvfølgelig fint, at Quintana f.eks. er tilfreds med en tredjeplads - men det gør intet godt for spændingen, at Sky på samtlige bjergetaper har styret feltet og alle kaptajnerne. Froome har ikke engang skullet angribe, fordi han tog så meget tid på de to enkeltstarter. Så det har været tre uger med Sky i front, hvor Poels, Nieve, Henao, Landa og Thomas har elimineret de få angreb, som der har været.

Man kan også høre det på Bjarne Riis og de andre eksperter i TV2 studiet, at det har været en meget skuffende tour. Selvfølgelig skal Sky og Froome have ros, men udover det glemmer jeg touren hurtigst muligt, og håber på en fed Vuelta, som den næsten er garant for at være hvert år. Sprinteretaperne ser jeg også, men det er ni ud af ti gange det forudsigelige, hvor sprinterholdene lader et udbrud køre, som de kan kontrollere - inden de henter dem igen og kører om sejren. Derfor er det bjergetaperne, som skal stå for spændingen i de lange etapeløb - og der har Touren i år skuffet.


YNWA
Skrevet af tobi
Tal da for dig selv i forhold til, hvor lidt du husker. Det er sgu for nemt at feje ethvert argument af vejen ved at komme og sige sådan noget.

Jeg har ikke været så skuffet over en klassementskamp i et Tour de France i mange år. Og jeg har mildest talt en god hukommelse hvad angår cykelløb, og det ser det så sandelig også ud til, at AHUJ har. Jeg kan ikke helt se, hvorfor det er, at du føler, at årets løb fortjener at blive forsvaret så voldsomt.

Normalt hører jeg endda til det segment, der vil beskytte sporten og sige, at det, vi har bevidnet, har været fint nok, men det har det bare ikke i denne Tour. Der var for lidt interesse i at prøve noget hos de fleste, og tro mig, jeg er virkelig ikke glad for at skulle bruge Leth´ske argumenter som manglende mod og mandshjerte, men i dette tilfælde synes jeg, det er på sin plads. Dog er Skys hold selvfølgelig også en del af forklaringen, men det ændrer jo ikke ved, at løbet har været kvalt.

Der har ingen underholdning været i kampen mellem klassementsrytterne på bjergetaperne. Det er for lidt, at der først bliver givet gas med under tre kilometer til mål under bjergetaperne, og nej, det er ikke normalt!

Selv Froome har holdt sig i skindet på bjergafslutningerne, og det har han sikkert gjort for at være frisk til OL og Vueltaen. Men det har resulteret i en usædvanligt kedelig udgave af Touren, hvor Bardet med ét angreb på én nedkørsel lykkedes med at komme helt op på andenpladsen, hvilket ingen forsøgte at gøre noget ved dagen efter. Selvom han var 20 sekunder inden for rækkevidde!
Skrevet af SotD
Jeg har lige givet min mening til kende.


Det samme har jeg. Og du sagde det var OK jeg var uenig med dig.

Det er selvfølgelig fint, at Quintana f.eks. er tilfreds med en tredjeplads


Det var han jo helt tydeligvis heller ikke, men når omstændighederne var at han ikke fik ilt nok til benene (som han selv udtalte), så er det trods alt bedre at blive nr. 3 end at køre sig selv ud af løbet i et vildt og ubarmhjertigt bræk.

Man kan også høre det på Bjarne Riis og de andre eksperter i TV2 studiet, at det har været en meget skuffende tour.


Men Bjarne Riis er jo også ganske forfærdelig at høre på. Medmindre Contador er med så hader han stort set alt. Måske danskerne kan gå an også... Hvis Quintana havde kørt med 50km til mål og smidt 8 minutter, så havde han jo kritiserer ham efterfølgende for at være taktisk hjernedød. Han er evigt kritisk, omend han dog er blevet bedre efter han kom af med sin depression.

Selvfølgelig skal Sky og Froome have ros, men udover det glemmer jeg touren hurtigst muligt, og håber på en fed Vuelta, som den næsten er garant for at være hvert år.


Du fik en super fed Giro. Men her syntes du også at langt størstedelen var røv syg. Det endda til trods for at den var helt vildt spændende, at Jakob Fuglsang var ved at ryge i Maglia Rosa, Etixx kørte fuldstændig outstanding og at man troede Dumoulin ville tage røven på alle. Og da løbet så endelig satte sig, så skød Nibali gudhjælpemig det hele igang igen. Man så Amador være en seriøs kandidat meget langt ind i løbet, mens Bob Jungels, Steven Kruijswijk, Johan Esteban Chavez og Ilnur Zakarin for alvor fik deres store gennembrud.

Også i dét løb skulle du bruge styrt og brækkede kraveben for at du kunne nyde afslutningen. Indtil Kruijswijk blev smadret og Zakarin udgik var du ét stort brokkehoved. Så var det for kedeligt, så var Fuglsang for ringe, så var det for forudsigeligt og bla bla bla. Du kan jo eventuelt selv prøve at ringe dit fortids jeg op og se hvor meget positivitet du bragte på banen.
Silkeborg IF
Skrevet af Burro
Man kan ikke bebrejde Froome, at han ikke angriber, når han er iklædt den gule trøje.
Kosovo je Srbija
Skrevet af SotD
Tal da for dig selv i forhold til, hvor lidt du husker.


Mener du helt bund ærligt at du kan huske meget mere end 5% af en samlet sendetid på 100 timer, når du kigger 5 år tilbage? I så fald er du en af meget få unikums i henhold til hvordan man normalt definerer den menneskelige hjerne.

Men jeg skal da nok ekskludere dig fra min tale, hvis du får det bedre af det...
Silkeborg IF
Skrevet af AHUJ
Det er det samme hvert år. Det er røv sygt. Altså helt forfærdeligt røv sygt. Men når det så kommer på afstand, så var det ikke helt så røvsygt som det vi sidder og ser på netop nu. Det er altid nutiden der er røvsyg og fortiden der er god. Fordi vi kun husker brudstykker. At 99% af en bestemt årgang var røvsyg glemmer vi fordi der så lige er et bestemt øjeblik man husker, som når Schleck træder ud af pedalen, Evans angriber storstilet, Contador danser elegant væk, Froome er bedre end sin holdkaptajn eller vores egen kylling glinser selvlysende væk fra alt og alle.


Det er helt i orden, at du er uenig. Det er den her passage, som jeg kommenterede på. Min holdning til spændingen i de nævnte Tours står stadig ved, og jeg har ikke glemt 99%, hvilket du har, kan jeg forstå.
YNWA
Skrevet af AHUJ
I øvrigt er det vel nøglemomenterne, som definerer løbet.
YNWA
Skrevet af tobi
"Mener du helt bund ærligt at du kan huske meget mere end 5% af en samlet sendetid på 100 timer, når du kigger 5 år tilbage?"

Ja, det gør jeg egentlig.
Skrevet af AHUJ
Min holdning til løbet vil ikke ændre sig. Hverken om fem eller ti år. Ligesom min holdning til de andre løb heller ikke har ændret sig, selvom der er gået 5-10 år.
YNWA
Skrevet af SotD
@AHUJ

Jeg har ændret mit indlæg af, i dag 21:56, bare så du har en reel mulighed for at reagere på det. Det er ikke for at skjule noget.
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
Ja, det gør jeg egentlig.


Kan du så ikke i malende vendinger og fase for fase, uden at slå op i resultatlisten eller historikken, tale mig igennem Tour de France 2009?
Silkeborg IF
Skrevet af AHUJ
Jeg nævnte efter de første 13 etaper, at Giroen havde været røvsyg. Derimod var tredje uge fantastisk, og derfor husker jeg det også som en spændende Giro.

14. etape var vendepunktet.
YNWA
Skrevet af tobi
Løbet startede i Monaco, hvor Cancellara vandt den indledende prolog i meget overlegen forstand med omkring 15 sekunder ned til nummer to. Contador kom bedst fra start af favoritterne.

Herefter var der toflade etaper, hvoraf den mest huskede var sidevindsetapen på tredje etape, hvor Cavendish vandt over Hushovd og lavede sin mobiltelefonhilsen, som HTC sidenhen brugte til reklamer. Der tydeliggjordes spændingerne på Astana-mandskabet.

Dagen efter (fjerde etape) fulgte en holdtidskørsel, hvor det suveræne Astana-mandskab sikrede sig sejren, men Cancellara forsvarede førertrøjen med 22 hundrededele til Armstrong.

Cavendish vandt endnu en etape, før Hushovd sejrede i Barcelona på Montjuic-stigningen. Herefter fulgte tre etaper i Pyrenæerne. Brice Feillu vandt den første til Arcalis på en kedelig etape, hvor Contador dog kørte lidt fra de andre til sidst. Dagen efter kan jeg huske hvem vandt (det var nok Casar eller Luis León), men på niende etape vandt Fédrigo over Pellizotti i en tomandsspurt på en etape, hvor Tourmalet havde top 70 kilometer fra mål, og hvor der heller ikke skete noget i klassementet.

På tiende etape prøvede man et radioforbud hvor feltet i protest kørte meget langsomt, hvor Cavendish vandt. Det gjorde han også dagen efter. Herefter vandt Nicki Sørensen.

Trettende etape var en yderst regnvåd dag, som Armstrong sidenhen beskrev som den mest ubehagelige, han havde kørt. Den foregik i Vogeserne og blev vundet af Heinrich Haussler, der vandt med mere end fire minutter ned til nummer to på en dag, hvor Chavanel gik sukkerkold efter ellers at have siddet med Haussler.

Fjortende etape blev vundet af Sergei Ivanov efter et udbrud, hvor George Hincapie kunne have taget den gule trøje fra Nocentini (som havde haft den siden Arcalis), men Garmin arbejdede hårdt til sidst for at sikre sig, at det rivaliserende HTC ikke skulle få den succesoplevelse.

Så kom den famøse Verbier-etape, hvor Contador smadrede al modstand. Det blev efterfulgt af en etape, som den senere dopingdømte Astarloza vandt, og det var den dag, hvor Jens Voigt styrtede slemt, og hvor man umiddelbart frygtede for hans liv.

Dagen efter var dagen, hvor Contador og Schleck-brødrene kørte fra alt og alle, og hvor Fränk vandt og Andy kørte sig op på andenpladsen i klassementet.

Så kom den famøse enkeltstart i Albi, hvor Contador slog Cancellara med tre sekunder og sidstnævnte brokkede sig over at spanieren fik motorpace.

Så vandt Cavendish en etape, hvor han overlevede en hård stigning. Næstsidste dag sluttede på Mont Ventoux, hvor Gárate slog Martin i en spurt, mens favoritterne var passive på hele stigningen, hvilket var til stor skuffelse for alle. Dagen efter vandt Cavendish for første gang på Champs Élysées.

Contador vandt foran Schleck, Armstrong, Wiggins, Schleck og Nibali, Hushovd vandt den grønne, Schleck den hvide, Pellizotti den prikkede og Astana vandt holdkonkurrencen.

Den danske nationalmelodi blev spillet til ære for Contador, det var første gang Wiggins viste sig kapabel i bjergene, og Chris Anker fik debut.
Skrevet af SotD
@Tobi

Du hænger dig i klassementkampen som værende det eneste relevante. Det jeg kommenterer på er:

I øvrigt den kedeligste Tour jeg nogensinde har set.


Det må jo inkludere hele pakken. Og hvis man mener at et Tour de France som så Mark Cavendish´ genfødsel og nyfundne jagt på rekorden for flest etapesejre, verdensmesterens tre etapesejre, knaldhårdt vundne point trøje, Dumoulins fantom præstationer, Alaphilippes dødsridt, Pantano vs. Majka osv, er det kedeligste man nogensinde har set, så mener jeg oprigtigt ikke at der er sindssygt meget at se 21 etaper for.

Tour de France er ikke at se 6 top kandidater køre hinanden ihjel 50km fra målstregen og angribe på kryds og tværs. Tour de France er forskellig fra år til år. I år var der ingen kamp om den samlede stilling, tilgengæld var det helt tydeligt at de store bare ikke kunne gøre en forskel (med undtagelse af Froome), og i stedet for blev der skabt plads til nogle andre fede løb i løbet.

Jeg synes det er OK at man oprigtigt mener at det er det mest røvsyge løb nogensinde, men det klinger bare så fandens hult når det er selvsamme kritiker som fandt Giro´en det mest latterlige vedkommende nogensinde havde set.

Havde du udtalt dig sådan så fair nok, men jeg magter ikke dem der kun stikker næsen frem med kritik. Det er simpelthen så røvsygt - a pro pos.
Silkeborg IF
Skrevet af Madens
Jeg er helt på bølgelængde med resten af brugerne der mener, at det har været et skuffende Tour de France i år. Bevares der har været flotte præstationer undervejs (Cavendish,Sagan,Doumolin F.eks.) Desværre har de store bjergetaper og kampen om klassementet været langt under mine forventninger. Der er blevet ventet til sidste bjerg og alle angreb har været inden for de sidste 3-5 km. af etaperne blandt klassementfolkene. (Bardet undtaget). Samtidig har store hold som Moviestar, Astana og BMC præsteret under niveau, hvilket selvfølgelig ikke har hjulpet deres respektive kaptajner.

Det minder til forveksling om det overståede EM, hvor man kunne glæde sig over de mindre hold (Island, Wales), men hvor kvaliteten generelt var skuffende.
Skrevet af Jirya
https://www.youtube.com/watch?v=vqCzDxAqqAQ

Sådan noget. Sådan noget har vi savnet i dette års Tour!
Skrevet af Jirya
Men okay, det ville nok heller ikke have været muligt, hvis der var 4-5 Sky-ryttere tilbage i feltet.
Skrevet af AHUJ
Det er jo en decideret løgn SotD. Jeg kan tilmed citere, hvad jeg skrev om giroen efter 14. etape;

I går havde det været en røvsyg Giro indtil videre. Det ændrede sig godt nok i dag. Endelig efter 14 etaper skete der noget. Fedt, fedt, fedt. Valverde er langt efter, og skal ud og angribe. Afhængig af i morgen hvis Nibali stadig er efter Kruijswijk, så skal han ud og angribe. Dette samme med Chaves. Endelig åbnede løbet op, og nu kommer de gode etaper. Det skal nok nå at blive rigtig godt.


Flot kørt af Valverde. Han hentede næsten al den tid på Nibali, som han tabte i går. Problemet er bare, at Chaves og Kruijswijk er bedre. Bliver en spændende sidste uge. Håber på Chaves, men det bliver nok Kruijswijk.


Fedt cykelløb. Ærgerligt for Kruijswijk men en del af sporten. Han er ikke god nok nedad.

Jeg håber sgu lidt på Nibali. Jeg har aldrig været den store fan af ham, men når det går skidt for de største ryttere, så får jeg åbenbart lidt sympati med dem. Kom så Nibali!


Resten var kommentarer om rytterne og ikke løbet.
YNWA
annonce
0