Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Caroe
Det ser jeg som værende præcis årsagen til at han kan hente et minut. Han skal ikke længere fokusere på at Pinot og Nibali risikerer at smutte omkring ham der. Han skal bare op hurtigst muligt, når Dumoulin har sluppet. Det kan han passende gøre sammen med de nævnte, i stedet for at bruge en masse ressourcer på, at stikke dem også.


Hans første angreb skete med 6,8km til mål og han satte dem med 5,3km til mål. Altså blot 1,5 km sammen med Nibali/Pinot, hvor han i øvrigt holdte fast i et relativt højt tempo alligevel. Det er i hvert fald ikke mange km, som du påstår. Jeg kan virkelig ikke se hvordan det har kostet mere end 20-30 sekunder i sidste ende.

Men hvordan gør man lige det, når både kaptajnen og holdkammeraterne på det modsatte hold er stærkere i bjergene?


Jovist, den bliver svær. Jeg vil også stadig pege på Quintana som favorit i sidste ende. Af de resterende bjergetaper er det dog kun 16. og til dels 18. etape som for alvor bliver svære at kontrollere imod Movistar. På alle de andre etaper bør de kunne bringe Dumoulin sikkert hen til sidste bjerg og så bør han kunne begrænse sit tidstab nogenlunde. Om det så hedder 20 sekunder eller 1 minut bliver spændende at se.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Mr_bum
@SotD

Du tror simpelthen, G kan hente 5.33, plus hvad han eventuelt taber på den sidste enkeltstart? Det lyder voldsomt. I så fald tror jeg, der er flere, der smutter forbi Dumoulin.

@Caroe

Hvis Dumoulin har gravet dybt på 16. etape, så er 17. etape ikke nem. Igen er den over 200 km, og det går opad fra km. nul. Sunweb kan nemt komme i problemer allerede fra start. Og dagen efter kan hjælpen også forsvinde hurtigt.

Piancovallo på 19. etape er trods alt 15 km. med 7% i snit, hvor den er stejlest i bunden, så der kan der også nemt tabes tid. På 20.etape er det jo nok kun et problem, hvis man ikke sidder med en favoritgruppe hen over den sidste stigning. Men køres der allerede på Grappa, så kan der ske en del.

Og så skal man jo heller ikke undervurdere betydningen af bonussekunder. Så Sunweb vil nok gerne have så mange udbrud som muligt til at holde hjem.
Skrevet af medc
Terningerne er kastet fra Movistar. Sidder med 3 mand i udbruddet, hvor Amador er én af dem. Dumoulin har 2 hjælperyttere tilbage plus Ten Dam i udbruddet, så de har lært lidt fra Vueltaen virker det til.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af Caroe
Hvis Dumoulin klarer de første 60km på 17. etape, så taber han ikke tid den dag. Medmindre han skal svare på angreb på skift fra 3-4 klassementsfolk.

19. etape har en halvsvær afslutning, ja, men hvis Dumoulin holder samme form som på Blockhaus, så taber han altså ikke minutter her. Men det kan jo også være han krakelerer!

Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Caroe
Ja ja, Sunwebs evner bliver da testet fra dag 1!
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af tobi
De klarer sig fint, Sunweb. Fire ryttere er hos Dumoulin, og Ten Dam er sendt frem. Movistar gjorde ellers det rigtige ved at sende Amador frem, men der er jo heller ingen grund til at jagte ham med alt, hvad man har.
Skrevet af SotD
@SotD

Du tror simpelthen, G kan hente 5.33, plus hvad han eventuelt taber på den sidste enkeltstart? Det lyder voldsomt. I så fald tror jeg, der er flere, der smutter forbi Dumoulin.


Ja, det tror jeg som ikke er så urealistisk. Men jeg har før taget fejl, og gør det formentlig igen. Jeg ser ikke det Dumoulin præsterede på første stigning som værende noget der holder ham i nogen som helst form for favorit rolle.

Hvis min vurdering af rytternes klatreegenskaber holder stik, så kommer både Pinot, Thomas og Quintana til at køre kontinuerligt fra Dumoulin på mere eller mindre alle bjerg etaper. Om det så er nok i sidste ende det er jo der det spændende ligger. Men jeg tror på at de fire kommer til at fordele podiet imellem sig, med Nibali som en lille outsider.
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
Jeg kan virkelig ikke se hvordan det har kostet mere end 20-30 sekunder i sidste ende.


Men hvis det har kostet 20-30 sekunder så er vi vel også ved at være omkring et minut... Der er jo også bonus sekunder.
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
Spændende udbrud. Det er lækkert hvis vi relativt kontinuerligt kan have outsidere til top 10 med i de tidlige udbrud. Det kan sætte noget pres på konkurrencen om de forskellige pladser. I dag med Amador, Cataldo og Kangert som kan springe pænt frem.

Lige for at gøre det hele lidt mere spændende så har Nibali også Rui Costa med fremme. Afslutningen er lige noget for ham og Amador med lidt powerklatring og nedkørsler.
Silkeborg IF
Skrevet af medc
Rui Costa kører for UAE Team Emirates, mens Nibali kører for Bahrain-Merida.
Liverpool FC og New Orleans Saints
Skrevet af tobi
Nu må du da holde. Du mener simpelthen ikke, at en tredjeplads på løbets hårdeste bjergafslutning, hvor han kommer ind sammen med Pinot, holder Quintana stangen efter at denne kørte alene og kører fra alle andre på nogen måde kan elevere ham til en favoritrolle, når han så samtidig smadrer alle andre på en enkeltstart og nu endda ser ud til at have et fornuftigt hold?

At han måske ikke ender med at vinde, vil jeg gerne skrive under på, men at han "ikke har nogen som helst form for favorit rolle [sic]" er jo simpelthen ikke rigtigt.
Skrevet af AHUJ
Quintana er stadig rimelig klar favorit hos bookmakerne, mens Dumoulin er suveræn toer hos dem.
YNWA
Skrevet af Il_Preferito
G får travlt i uge tre med alle de minutter, han skal hente på Dumoulin.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af Il_Preferito
Voldsomt imponerende af Omar Fraile.

Og endnu engang en pisse fed etape.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Skrevet af tobi
Vanvittig etapesejr af Fraile! Hold da helt op. Han kommer nok til at vinde bjergkonkurrencen (han har i øvrigt heller aldrig gennemført en Grand Tour uden at gøre det).
Skrevet af Mr_bum
Ingen tvivl om, han var stærkeste mand i udbruddet.

Sunweb bestod i dag, og det er begrænset, hvad Amador og Movistar kan bruge halvandet minut til. Dumoulin behøver i hvert fald ikke reagere med det samme, næste gang costaricaneren angriber.
Skrevet af Forlan21
Suveræn holdindsats af Sunweb i dag... De havde folk nok indtil det spidsede til og derefter fald Ten Dam tilbage fra udbruddet...
Og de kørte ikke efter ligegyldige folk.. Og som Dumoulin har udtalt så var Amador ikke farlig, da han vidste at de andre hold ville komme frem når han fik for meget forspring..

Men det skal de så gøre 7 gange mere - mon Preidler, Hr. Skæg, Ten Dam og de 4 andre har kræfter til det...?
Skrevet af SotD
@tobi

Nu piller du jo også lidt i mit indlæg. At han ikke skulle have nogen form for favoritrolle er jo en todelt diskussion. 1) Fordi jeg skrev at det han præsterede på første bjergetape efter min mening ikke var nok til at han skulle være favorit - Altså til at vinde løbet.

Og 2) at du piller den del fra som referer til bjergkørsel. Der er ingen tvivl om at han qua sin enkeltstart spiller en rolle - Det ville han ikke gøre ellers. Og det var egentlig der pointen lå. Selvom han sluttede som 3´er på bjerget så jeg ham ikke som blandt de 3 stærkeste på etapen. De andre kørte bare med på Quintanas mange ryk og led som følge heraf - selvfølgelig særligt Nibali - Men også Pinot.

Nu er styrkeforholdet i bjergene ligesom defineret og nu handler det måske om at distancere Dumoulin og holde sig til Quintana i stedet og så håbe at man kan finde lidt tid på ham til sidst, eller på enkeltstarten.

Når jeg siger at jeg tror at Pinot og Thomas smutter forbi, så er det jo ikke det samme som at sige, at det bør de gøre og at Dumoulin ikke har en chance. Selvfølgelig har han det. Og som andre siger, så er han da også favorit til 2. pladsen, omend JEG ikke tror han får den. Og jeg ser ham bestemt ikke som favorit samlet, selvom han fører ret sikkert pt.
Silkeborg IF
Skrevet af UdAfBusken
Nu er jeg lidt nysgerrig, hvordan ser du Thomas hente i omegnen af syv minutter på Dumoulin, SotD? Det virker som en rimelig vild opgave, og jeg tvivler da gevaldigt på, at det stadigvæk er målet for Sky at vinde Giroen.
Skrevet af Caroe
"Men hvis det har kostet 20-30 sekunder så er vi vel også ved at være omkring et minut... Der er jo også bonus sekunder."

40-50 sekunder, men ok. Og igen, Blockhaus er markant sværere end Oropa-stigningen. Den er over dobbelt så lang og stejlere.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
annonce
0