Du svarer på indlægget:
Din påstand var at Støjberg-sagen og den verserende mink-sag, beror på samme præmisser. Herunder at det handler om hvem der vidste hvad hvornår.

Det er simpelthen ikke rigtigt.


Det skriver jeg ingen steder. Jeg siger, at problemet for Støjberg er, at hun brød loven med åbne øjne og bagefter løj om det over for Folketinget og offentligheden.

Det juridiske efterspil indeholder alle mulige andre aspekter, men ovenstående ér grunden til, at Støjberg havnede i en rigsretssag.

I minksagen er det tilsvarende afgørende, om regeringen iværksatte aflivningen af mink uden for sikkerhedszonerne velvidende, at det var ulovligt.

I Støjberg-sagen står det ganske klart, at hovedpersonen var fuldt ud bekendt med det ulovlige i at administrere generelt. Sagen går på om der rent faktisk er givet instruks til at bryde loven.


Ja, i dag står det klart. Men ikke i starten, hvor Inger løj om, at hun blev advaret tydeligt flere gange (jf. link ovenfor). Og gudhjælpemig om jeg ikke skulle diskutere med flere personager på dette forum, om det nu også er ulovligt at administrere generelt. Det var vist i den forbindelse, jeg fik socialdemokrat-prædikatet. Men den er vist afklaret nu…

Sagen er kommet til at handle en del om instruks vs. pressemeddelelse. Det er rigtigt nok. Men det er ikke det spørgsmål, der er den grundlæggende årsag til, at Inger Støjberg blev stillet for en rigsret.

Dét var min pointe. Lovbruddet kunne Støjberg have sluppet om ved, hvis hun blot havde erkendt det og rettet ind. Hun ville nok have fået en næse, og det ville så være det.

Beslutninger om rigsretssager handler meget mere om politik end jura. Der er politikere, der har gjort sig skyldige i væsentligt større forseelser (juridisk set) end Støjberg uden at komme i nærheden af at havne i en rigsretssag.

At Støjberg så har ændret mening om hvad hun vidste hvornår, er bare gennemført tåbeligt. Men det er ikke en del af sagen.


Der bliver lagt ganske tung vægt på vildledningen af Folketinget i anklageskriftet. Det hører også under Ministeransvarsloven, at en minister ikke må lyve for Folketinget.

I mink-sagen kan man egentlig være i tvivl om hvorfor man overhovedet undersøger noget.

Det står klart at grundloven er brudt på flere punkter og ved noget så alvorligt, kan uvidenhed aldrig være en undskyldning (med henvisning til ministeransvarsloven).


Politisk kan uvidenhed være hele forskellen på rigsretssag eller ej jf. ovenstående.

Og kan vi ikke lige blive enige om, at du bragte Støjberg ind i snakken? Det er jo sådan bare at se hvad der er skrevet i tråden.


Nej. Det kan vi ikke. Jeg henviser til de spørgsmål, jeg stillede ovenfor, og hører gerne dit svar. Så kan vi tage den derfra.
0