Du svarer på indlægget:
Hvordan kan regeringen på nogen måde siges at have handlet udover det oplæg???

Nice try.

Selvsagt udover det SSI anbefalede. Noget som Mette jo også har løjet om, men som med Trump, bliver man efterhånden helt fartblind overfor alle de løgne.

I sidste ende handler det slet ikke om Mette.

Det handler om at minkerhvervet blev slået ned uden lovhjemmel og ikke mindst til trods for anbefalinger om, at det ikke var nødvendigt.

Mette Frederiksen har i sidste ende udsendt ordren om at lukke minkerhvervet, hvilket gør hende til ansvarlig.

Det giver ikke mening at tale om slettede beviser, når der er tale om en lovlig praksis, og der ikke er belæg for at tro, at SMS´erne indeholder noget inkriminerende.

Det er også lovligt at køre i bil. Men hvis du stikker af med 220 km/t når politiet beder dig stoppe, er det nok oplagt at tro, at der er en grund til at du ikke vil stoppe.

Når man ikke kan svare, kan man jo altid affærdige spørgsmål som tåbelige…

Selvfølgelig er det da tåbeligt - meget endda. Det er Erasmus Montanus logik - du ved ikke hvad der står i sms´erne, ergo er der ikke noget galt.

Det interessante i denne sag er, hvorfor man bevidst har overhørt instrukser om at gemme alt materiale - herunder sms´er. I alle andre ministerier end statsministeriet har man ligefrem understreget vigtigheden af, specifikt ikke at slette sms´er.

Man kan også undre sig over, hvorfor man overhovedet sletter sms´erne (uanfægtet at det, principielt set, er lovligt).

Det er et sikkerhedshensyn, men der er samtidig ikke noget noget vigtigt i sms´erne.

Og personer der må forventes, at komme i besiddelse af meget fortroligt materiale, såsom justitsministeren og udenrigsminsteren, er ikke lige blevet anbefalet, at gøre det samme.

Du bliver nødt til at forholde dig til ressortansvar og spørgsmål om, hvem der vidste hvad og hvornår mv. Din forståelse af ansvar er alt for forsimplet.

Du bliver nødt til at forholde dig til den konkrete sag. Statsministeren afsagde en instruks, dermed blev det hendes ansvar. Selv hvis det skulle handle om uvidenhed, fritager det hende ikke for grov uagtsomhed iht ministeransvarsloven i en sag af dette omfang.

Mette Frederisen burde aktivt have sikret sig, at der var lovhjemmel og det er ikke en undskyldning af hun troede det. Sagt med andre ord - hun skulle direkte have adspurgt justitsministeriet om de kunne bekræfte, at der var lovhjemmel. I hvert fald hvis man skal tro flere professorer i forvaltningsret.

Det ved vi med sikkerhed, at hun ikke gjorde.

Derudover har hun ikke formået, at stoppe den ulovlige instruks i det øjeblik hun (med sikkerhed) blev bekendt med manglende hjemmel. I stedet satte man militæret ind.

Og hun har med sikkerhed heller ikke sikret sig et parlamentarisk flertal for at iværksætte en instruks med væsentlig økonomiske konsekvenser.

Ud fra din forståelse må Lars Løkke vel også stå med ansvaret for Inger Støjbergs lovbrud?

Det kan han meget vel være. Dog er der en væsentlig forskel i at LLR ikke beordrede den ulovlige instruks.

Og ift den pågældende sag, skulle der så også ligge et ministernotat fra MF, der sagde, at man selvfølgelig skulle administrere efter gældende lovgivning.

Bare lige for ikke at sammenligne pærer og bananer.

Men hvorvidt LLR også er skyldig, fratager ikke MF for at være det.

Jeg ved ikke, hvor du har fra, at flertallet af eksperter var imod aflivningen af mink?

Kaare Mølbak har selv udtalt, at SSI ikke havde anbefalet en nedlukning af erhvervet. Faktisk mente han fuldt ud det var muligt, at fastholde avlsdyrene - en løsning branchen selv havde foreslået.

Derudover sagde regeringen, at beslutningen også hvilede på anbefaling fra ECDC - noget ECDC selv har afvist.

Altså, de myndigheder regeringen specifikt peger på har rådgivet dem, siger direkte, at det ikke passer.

Har regeringen så ageret på den rådgivning de har fået? Og hvis de har fået anden rådgivning, hvorfor nævner de så ikke den og samtidig lyver om kilden til rådgivningen?

Du håndplukker dem, der støtter dit synspunkt.

Nej, jeg støtter mig op af de kilder jeg anser som mest troværdige på området. Fx flere professorer i forvaltningsret.

Dermed ikke sagt, at jeg (og dermed de) ikke kan tage fejl.

Nu må du sgu stoppe… du bliver efterhånden svær at tage seriøs.

Aha- men det er meget seriøst, at komme med en påstand og så ikke ville eksemplificere den efterfølgende.

Det handler selvsagt om kausalitet.

Når Mette Frederiksen stårog taler om, at dansk økonomi er kommet godt igennem krisen, pynter hun sig helt og aldeles med lånte fjer.

For bag tallene gemmer sig faktorer som er fuldstændig ude af vores kontrol. Fx at fragtraterne er eksploderet (op mod faktor 10) og nogle af vores største virksomheder er Maersk og DSV.
Det samme med Novo - folk stopper ikke med at bruge livsvigtig medicin i en krise. Det er i hvert fald langt mindre volatilt end fx industri (som i høj grad betegner Sveriges økonomi).

Desuden er en relativt stor del af befolkningen kommet (økonomisk) sikkert igennem krisen, da vi har verdens største offentlige sektor og dermed har mange (igen økonomisk) været upåvirket af krisen.

Men altså, jeg ser gerne et par eksempler på hvordan regeringens politik har ført os bedre igennem krisen end andre lande...eller er det bare for useriøst?

Jeg holder mig dog til en kritik, der er belæg for, og som omfatter en forståelse af, hvordan centraladministrationenen fungerer og fordeler ansvar.

Ja, det er ret tydeligt, at du anskuer sagen "indefra". Og det er sådan set fint.

Personligt ser jeg sagen udefra og fra befolkningens side. Her mener jeg, at vi fortjener politikere der ikke agerer som CEOs. Det er ikke deres opgave.

Tja. Hvorfor er dine holdninger til BB interessesante?

Hvor har jeg talt om mine holdninger til BB?
0