Du svarer på indlægget:
Man kan selvfølgelig godt træffe en politisk beslutning om at aflive alle mink, men man kan ikke implementere beslutningen før lovgrundlaget er på plads.

Man kan selvfølgelig godt træffe en politisk beslutning om eksempelvis at nedsætte hastighedsgrænsen, men politiet må ikke håndhæve hastighedsgrænsen før loven er implementeret.

Hvis politiet håndhæver den lavere hastighedsgrænsen inden loven er genneført, så er det selvfølgelig politiets håndhævelse, som er ulovlig, og ikke den politiske beslutning om at nedsætte hastighedsgrænsen.

Det er nok generelt her diskussionen kører lidt af sporet, i hvertfald i forhold til placering af et juridisk ansvar. Den juridiske diskussion er egentligt meget konkret. Så længe lovhjemlen ikke var på plads, kunne man ikke anvende tvang til at aflive mink uden for risikozonerne.

Den konkrete ulovlige handling i minksagen, er egentligt udsendelsen af en mail til minkavlerne, som kunne opfattes som et påbud om straks at aflive mink uden for risiko-zonerne. Det er vel det som mest kan sammenlignes, med adskillelsen af asyl-par uden udtagelser i Støjberg-sagen.

Men at placere det juridiske ansvar for denne konkrete handling hos Mette Frederiksen er jo ikke ligetil. Her er Mette Frederiksen´s situation meget forskellig fra Inger Støjberg´s



0