Du svarer på indlægget:
Venstre er et spøjst parti. Oveni den nye profil som grønt parti er partiet (det vil sige Kristian Jensen) nu også ude at glæde sig over, at der er tilført flere penge til det offentlige, for det var nemlig en prioritet for Venstre at velfærden skulle styrkes.
Det er jo meget smukt det hele. At regeringspartierne så gik til valg på nulvækst i den offentlige sektor er så hvad det er. Jeg synes naturligvis det er positivt, men jeg kan godt undre mig over motivationen. Ideen er selvfølgelig at få fat i nogle af alle de vælgere der bor i de største byer, her er emner som miljø jo altid en sikker vinder. Men kan Venstre virkelig skifte strategi, også i kommunikationen, og samtidig holde fast i deres nuværende vælgerbase? For mig at se, så spiller man lidt på to heste. Man har erkendt man står svagt i byerne, og vil forståeligt nok gerne reagere. Men risikerer man ikke at miste en stor del af stemmerne fra landbrugssektoren, når man eksempelvis vil investere i at konventionelle landmænd kan omstille til økologi? Og hvordan stemmer udflytningen af statslige arbejdspladser og uddannelsesloftet overens med, at man nu forsøger at overbevise byboerne (det vil vel egentlig primært sige folk i hovedstaden) om at Venstre altså (også) er et parti for akademikeren på Østerbro eller de studerende?

Alt det er selvfølgelig overvejelser man allerede har gjort internt i Venstre, og analysen er vel, at det må kunne betale sig i stemmer i sidste ende. Så langt så godt. Men tilbage står vi så åbenbart med et nyt socialdemokrati, der samtidig er regeringsbærende parti for den "mest liberale regering nogensinde". Nye holdninger til Miljø og velfærd flugter vel ikke ligefrem overens med LA´ernes syn på samme. Konservative kunne nok godt være med, men for LA vil det være en stor kamel at skulle sluge. Mest fordi man nok i forvejen føler, at man (LA) bliver marginaliseret i det nuværende regeringssamarbejde. Indtil nu har der været nogle spøjse episoder, eksempelvis de stålsatte øjne og "der har været valg", men også en forståelse af at man ikke kan komme udenom DF når man vil forhandle politik på den blå side. Men er der samme forståelse fra LA, hvis det pludselig er Venstres politik der står i vejen for eksempelvis topskattelettelser, eller endnu en sænkning af registreringsafgiften?
0