Du svarer på indlægget:
Om det er lovligt eller ej diskuteres på https://www.dw.com/en/cum-ex-tax-scandal-cost-european-treasuries-55-billion/a-45935370
Der er to forskellige fiduser, der hedder cum-ex og cum-cum. Cum-ex går ud på, at man køber aktien den dag, hvor der udbetales udbytte og sælger den videre umiddelbart efter. Bankerne har også benyttet en fidus, hvor de køber aktien, før der betales udbytte, men først får den leveret senere. Der står åbenbart noget i reglerne om, at man har krav på at få udbytteskat tilbage, hvis man er ejer af aktien den dag, hvor udbyttet udbetales. Men handles aktien (og måske mere end en gang) den dag, så er der jo flere, der opfylder betingelsen, og de kræver så alle at få udbytteskat tilbage, selvom kun en af dem har fået udbyttet og er trukket i skat af udbyttet.

Den anden metode, der hedder cum-cum har jeg ikke studeret nærmere. Men den går vistnok ud på, at to personer ejer en aktie i fællesskab og derfor begge kræver udbytteskat tilbagebetalt.

Der er ikke 100% enighed om, hvorvidt fiduserne overtræder loven eller bare udnytter et hul i loven.
0