Du svarer på indlægget:
BT.dk (+ Papirudgaven)

En artikel omhandler det såre korrekte faktum, at rød blok »stormer frem.«

Det kan dårligt kaldes raketvidenskab, men artiklen løftes af en nærmere gennemgang af populariteten blandt partilederne.
Så langt, så godt.

Helt galt, går det i midlertid da man gerne vil understøtte perspektivet med en ekspertudtalelse.

Her vælger man af alle, Stine Bosse!!!

Automat-holdningerne fra Bosse, afvikles da i velkendt stil.

Kvinden, der leverede ét af de pinligste øjeblikke i deadlines historie, da Søren Villemoes måtte belære hende om helt elementær basisviden, på et område, på hvilket Bosse skulle agere »ekspert« på.

Det er velsagtens de færreste, der tager Bosses bragende uvidenhed alvorligt.

Derimod er det bekymrende at den politiske redaktion på BT, tilsyneladende helt mangler dømmekraft.
Bosse har, ad flere gange, diskvalificeret sig fra retten til at blive taget alvorligt.

Hvad medieverdens næsegruse begejstring for Bosse baserer sig på, er generelt en gåde.
Bevares, i erhvervsspørgsmål og ligestilling, kan det da give udmærket mening at lade Bosse give sit besyv med, men i forbindelse med politiske tematikker, har hun intet mere at tilføre, end en hvilken som helst deltager, i en hvilken som helst voxpop.
0