Du svarer på indlægget:
@Mr

Jeg stod lidt af i går, da virkeligheden bankede på døren. Det kom så lidt til at virke som flabede stikpiller, men jeg skal prøve at uddybe.

Jeg er for det første ikke enig i, at du nødvendigvis ser en nationalsocialistisk højredrejning. Folk shopper politiske holdninger, som de shopper alt mulig andet, som det bedst passer dem. Ser du på DF´s vælgersegment, er det typisk fra de lavere sociale lag, lidt ældre folk, gerne i Udkantsdanmark, med lavtlønnet arbejde eller overførselsindkomster. Der er intet odiøst i, at et segment som føler sig truet, slår vognene i ring og prøver at beskytte sig.
Jeg finder at holdningen til DF-segmentet i stort omfang er letkøbt, når den kommer fra folk der ikke har noget i klemme. I min egen lille glasklokke, betyder et titalstusinde indvandrere fra eller til intet. De bor ikke hvor jeg bor og vi konkurrerer ikke om de samme jobs. Havde jeg unger kunne jeg fint sende dem i skole, hvor antallet af flersproglige ikke er et problem. I mit kvarter bor der èn familie med "muslimsk" baggrund. De slog pjalterne sammen med ungerne og købte en generationsbolig fordi, citat " Eg var drittlei av alle innvandrene på Tinnheia" citat slut. Han kører bus, hun underviser vist i historie, de har velafrettede unger, heraf to døtre som ikke bærer tørklæde. Han har desuden en voldsom omgang julelys. De er, med andre ord, pokkers velintegreret.
Tilfældet er med andre ord, at for min del er det et spørgsmål om at betale mig fra "ubehaget", som det er med stor sandsynlighed også er for dig. For andre er tilfældet dog det, at der pludselig er konkurrence om arbejde og boliger og offentlige tilbud forringes. Ydermere kan du opleve en gettoficering af det område du bor i. Min mor og hendes mand, er gamle SF´ere, som nu stemmer DF. Hun har i princip ikke noget mod indvandrene, men derimod de omkostninger hun påføres. Hun er førtidspensionist og deres rækkehus ligger nu midt i et område, som er blevet brugt til social dumping. Først i forbindelse med østeuropæisk arbejdskraft, nu i stigende grad via det offentlige til indvandrere. De har set en stagnering og et fald i værditaksten på deres bolig og hendes mand presses på lønnen af deres nye landsmænd. Ud over det, har de oplevet en markant stigning i tyverier og uro i området. Jeg kan sagtens forstå, at deres stemme flyttes og skulle jeg sidde på min høje hest og kalde dem "dåmme, undskabsfulde og usolidariske" klinger det helvedes hyklerisk.

DF´s stramninger har ikke været endeløse, al den stund at effekten har været ret begrænset. Når/hvis der havde været en effekt, ville folk igen flytte stemmen, til de områder der har interesse. Det er ikke entydig udvikling, at fordi nogle stemmer på DF, må det et stykke ude i fremtiden, munde ud i KZ-lejre i baghaven og andet godt.
Personlig har jeg ikke et problem med indvandring, men professionelt ville det være selvmord ikke at anerkende det velfærdstab det medfører. Her er det, desværre, personer fra mellemøsten som giver de største udfordringer. Så kan man se på det sådan, at så længe de får et bedre alternativ, er det godt. Med en integrationsmodel der ikke fungerer, hjælper du dog ikke udviklingen på vej, ved at øge antallet af sager. Monetært er det muligt at jeg betaler over skattebilletten, men nævnte velfærdstab er det andre som må hæfte for. Her igen de som hører til i den nedre ende af samfundets stige. Så kan vi godt sige, at de bare må sluge det, for andre betaler, men igen er det lidt en søgt betragtning. Det er næppe heller tilfældigt, at flere og flere med anden etnisk baggrund sætter sin stemme på partier som Df, FrP og tilsvarende. Det er naturligvis fordi de befinder sig der hvor tingene faktisk mærkes. Desuden er der ganske begræsnet effekt i at smide penge i retning af et setup, som i forvejen er lidet effektivt og ikke kan håndtere den aktuelle arbejdsbyrde.

Men ja, lad os da for al del isolere sinkerne, som i forvejen føler at stå udenfor. Det er meget i tråd med den bløde venstrefløj.
0