Snak

Samt en krig, der gav plads til dannelsen af IS.
Den var på alle måder dyrekøbt, selv om Saddam uomtvisteligt var et dumt svin.

Voldskultur?

Nej, næppe

Jeg ved nu ikke. Amerikanerne er da nogle af de mest voldsforherligende folkefærd på vore breddegradder. Deres sygelige fascination af militæret og for folk der har været ude og straffe nogle asiatere siger næsten det hele. Så kan man smide masseskyderier og almindelige drab med oveni hatten.
Derudover så har de især tidligere indvaderet andre lande for et godt ord. Nogle gange blot fordi de ikke lige bryder sig om resultatet af et demokratisk valg.

@KP,

Det er alt for forsimplet kalde det en voldskultur af den grund. Det er jo ikke fordi almindelige amerikanere går rundt og syntes vold bare er det fedeste, eller bare leder efter undskyldninger for at være voldelige. Hvis vi tager deres interventionskrige, så foreligger der jo næsten altid et defensivt rationale (hjælp! kommunisterne kommer. Hjælp! Muslimterroristerne kommer). Volden er bare et middel.

Jeg ville være enig, hvis ikke det var fordi, at det bedste en amerikansk præsident kan gøre for at booste sin apporval rating short-term er, at begynde at smide nogle bomber.

https://en.wikipedia.org/wiki/Rally_%27round_the_flag_effect

Hvis du kan huske starten af Trumps præsidentperiode, så fik al snakken om MOAB jo også selv folk på venstrefløjen til at snakke om hvordan han nu endelig viste sig at være lidt præsidentiel.
Defensivt eller ej, så er det et faktum, at amerikanerne nyder at se deres overlegenhed demonstreret.

Samt en krig, der gav plads til dannelsen af IS.

Den gav ikke bare plads til dannelsen, amerikanerne faciliterede faktisk dannelsen af IS, da de samlede ekstreme fanger fra hele Irak, særligt de hårdeste nødder fra Abu Ghraib-fængslet, i én fangelejr på østkysten, med lidt for åbent samvær mellem fangerne. Det var i høj grad der, at kimen til IS blev lagt. Hele topledelsen i IS mødte vel nærmest hinanden i Camp Bucca, som jeg har forstået det.

USA er om noget et land med en historie hvor volden spiller en ret så central rolle.

De gik i krig for at løsrive sig undertrykkelse og gik i krig for at ekspandere mod syd og vest. Samtidig med de politisk tager afstand fra netop undertrykkelse og ekspansion med vold som et centralt middel.

I nyere tid tales der om "interventionskrige", ja goddaw for en retorik, jeg skal da love for de fik sparket nogle ting i gang i Sydamerika, og efterfølgende i Asien. Så kan man altid tale politisk og økonomisk dagsorden, men faktum er at amerikanerne også trækker mange civile med for at tilfredsstille deres politiske agenda.

Indenrigs undertrykker man stadig den oprindelige befolkning, berøver dem deres rettigheder og ejendom, vha. af vold, og deres fængsels- og retssystem er en tung vidnesbyrd for hvordan det land og samfund behandler mennesker.

Og så har vi ikke nævnt privatejede skydevåben endnu. Så jo, vold er et middel, og der ligger ofte et politisk og protektionistisk rationale. Det ændrer bare ikke på hvordan man vælger at løse sine konflikter.

@KP

Men rationalet er jo normalt stadig defensivt.

Missilkrisen (hjælp kommunister!)
Gidselkrisen (Hjælp, de har fanget vores landsmænd!)
9/11 (Hjælp, vi er under angreb fra Islamister!)
Drabet på Bin Laden (Yes! Vi fangede ham der angreb os).

Undtagelsen på listen er den første golfkrig. Her kan man tale om en voldsstivert. Det var en krig langt væk, uden nogen strategisk betydning i den almene amerikaners hoved. Der mangler måske en forklaring på hvorfor den almindelige amerikaner støttede så omkostningsful krig. Men mig bekendt var opbakningen til krigen fra vesten universeln (jeg var ikke så gammel dengang, men jf. google lader det til det).

Men, så har du også den hjemlige modstand mod Vietnamkrigen (som godt nok ofte bliver overdrevet) som et modeksempel.

Defensivt eller ej, så er det et faktum, at amerikanerne nyder at se deres overlegenhed demonstreret.

Men det kunne i bund og grund også være sportsligt. Jeg er helt med på nationalisme er noget lort, og kan medføre enorme blodsudgydelser. Men det betyder stadig ikke der er tale om en voldskultur, hvor det er volden der er betydningsfuld.

Men, så har du også den hjemlige modstand mod Vietnamkrigen (som godt nok ofte bliver overdrevet) som et modeksempel.

Modstanden var da ret omfattende, var der ikke ofte over 100.000 til diverse protestmarcher og demonstrationer, til nogle af dem endda mange gange flere?

Bare se den demonstration Forrest Gump dukker op til i filmen. I rest my case.

@CPH,

Ja, når du bringer en solid hardhitter som Forest Gump på banen, bliver jeg alligevel lige nødt til at slå det op.


http://www.pewresearch.org/2007/03/22/iraq-and-vietnam-a-crucial-difference-in-opinion/

Jf. linket skulle man ca. 4 år ind i vietnamkrigen før modstanden var over 50% af befolkningen hvorefter den strandede omkring de 60%. Mit indtryk er at det billede der bliver gengivet i dag er en langt større modstand end det.

Jeg synes nu egentlig, at det er en ganske høj modstand, tiden taget i betragtning. Det var jo stadig en krig mod kommunismen og dermed en kamp mod anti-amerikanske værdier.

Jeg er dog langt hen ad vejen enig med dig, for man har i eftertiden selvfølgelig talt modstanden op, da de unge fra den tids oprørsgeneration er blevet voksne og har fået mere magt, samtidig med, at krigen for mange var en skamplet, hvor man endte med at løbe med halen mellem benene og med titusindvis af døde amerikanere og tusindvis tilfangetagne eller forsvundne.

Hvis ikke ønsket om at dræbe folk, der potentielt kan have en anden ideologi end dig er et udtryk for voldskultur, så ved jeg sgu ikke.
Hverken Vietnam, Korea eller kommunisterne har været i krig med amerikanerne. Sovjet og USA var vel nærmest allierede under 2. verdenskrig.

Som lynild nævner, så er USA bygget på folkedrab på den oprindelige befolkning, en løsrivelseskrig mod englænderne og senere en borgerkrig da der ikke var flere udefrakommende at skyde på.
Senere har der så været tilfældige lynchinger af sorte, war on drugs og til stadighed tilfældige nedskyninger fra både borgernes og ordensmagtens side - foruden altså de interventionskrige de har været så glade for på den her side af 1945.

´Interventionskrige´

Er det et akademisk udtryk for tæppebombingen af civilbefolkninger i Nordvietnam, Cambodja og Laos? Sådan en måde for de bonede gulve at diskutere en cocktail af døde børn, napalm, blod, spyt og mudder på, uden det bliver for virkeligt?

Fint klip med Bush, i øvrigt. Tænk på hvor mange indlæg et lignende indslag fra Mullah Omar kunne få Kim til at forfatte. Men det er alligevel noget tid siden, et muslimsk land har lanceret en krig i vesten med op mod en million civile ofre til følge. Der er terroristerne trods alt lidt bagud på body count.

Njae, det er nærmere en krig hvor en tredje (eller 4.part) pludselig blander sig, uden at have noget med den oprindelige konflikt at gøre. Irak/Afghanistan var i højere grad invasionskrige, mens de du nævner var interventioner. Derudover findes der proxykrige, hvor man ikke direkte deltager, men støtter en af siderne der så at sige kæmper på vegne af ens egne interesser (ikke altid bevidst).

Det er ikke et spørgsmål om at gøre det mindre virkeligt. Men for at skelne mellem krige hvor USA (i det her tilfælde) blot deltager fordi det er fedt at tæppebombe og kaste napalm over uskyldige. Alene det, at man i USA snakker om at man tabte Vietnamkrigen siger det hele.

Jeg er nu fint tilfreds med, at USA vandt den kolde krig (Sovjetunionens sammenbrud)!

Sovjets krigsførsel i Afghanistan var lige så bitter og beskidt som USA´s krig i Vietnam.

Stormagtspolitik er og var bare ikke kønt.

@Danos,

Jeg er nu fint tilfreds med, at USA vandt den kolde krig (Sovjetunionens sammenbrud)!

Jeg er ikke lige med. Er der nogen der har udtrykt andet herinde?

Tråden er bare en lang tirade af USA-bashing.
I det politiske klima, vi var i dengang, så måtte man vælge. Danmark valgte heldigvis NATO og USA.
Vi var oppe imod "Ondskabens Imperium" - kommunismen som i Sovjet, Kina, Cambodia, Vietnam osv. havde slået 100+ millioner af mennesker ihjel.

Tråden er bare en lang tirade af USA-bashing.

Og hvad så? Har du nogle konkrete indvendinger til noget der er skrevet?

I det politiske klima, vi var i dengang, så måtte man vælge. Danmark valgte heldigvis NATO og USA.

Ja, gudskelov. Og hvad så? Ingen herinde har ytret et ønske om at leve under USSR.

Vi var oppe imod "Ondskabens Imperium" - kommunismen som i Sovjet, Kina, Cambodia, Vietnam osv. havde slået 100+ millioner af mennesker ihjel.

Igen, det er helt umuligt at se hvad det har med den her samtale at gøre. Hvis USA gennembomber Vietnam, eller demonterer Irak, så er det ok fordi... fordi Soviet lavede lavede værre ting?

Ja tak til USA for at redde den vestlige verden! De forbrydelser der foregik i samme navn not so much. Pol Pot, Pinochet osv.
Som min kloge far engang sagde ( han boede i NY det meste af mit liv) “ bag enhver stor forbrydelse står CIA.....”

Stormagtspolitik er beskidt.

USA bombede jo ikke Vietnam for sjov (som én påstår i tråden). Det var kampen mod kommunismen.

Ingen herinde har ytret et ønske om at leve under USSR.

Jo, det gør man, når man udråber USA til "den store satan" (de gør dit og de gør dat).
Så har man ikke forstået, at stormagtspolitik er beskidt og uegnet for børn.

Det var kampen mod kommunismen.

Jeg ved bare ikke om jeg synes, at det er begrundelse nok for at destruere et/flere lande for bestandig. Vietnamkrigen startede som en revolution, og ikke som en indvarderingskrig fra sovjetternes side.
Det ville da heller ikke være legitimt, hvis Sovjet havde angrebet Pro-amerikanske lande for at stoppe kapitalismens fremmarch.

Der er da ikke meget fidus i, at kritisere sovjet alene af den grund, at de ikke er her længere. Jeg synes ikke at krigsforbrydelser bare skal slås hen med, at "storpolitik er et beskidt spil". Det er måske rigtigt nok, men jeg forstår ikke man bare vil lukke øjnene for de mange ofre, når man samtidig bringer de 100 millioner, der iøvrigt er stærkt overdrevede og blandt andet tæller krigsofre med, døde i Sovjetstyrer i samme sætning.