Mr.
Jeg går ud fra, at det er dine normative forventninger til en statsleder. Det er altså, hvad en statsleder bør gøre i dine øjne, ikke?
I så fald må det være når en statsleders faktiske handlinger afviger fra dit bør, at vedkommende gør noget forkert. Dit bør må således gerne være noget opnåeligt og nogenlunde måleligt - hvis det altså skal give mening.
Din sidstnævnte forventning nærmer sig en beskrivelse af noget, der kan måles ud fra parametre, der er vigtige for en nation. Et simpelt er vækst. Noget, der nærmer sig resultaterne af ført politik.
Men sig mig; har du forslag til, hvordan det måles eller der opnås nogenlunde enighed om, hvorvidt en politiker ´favner´ hele ´nationen´?
Har du forslag til, hvordan det måles eller der opnås nogenlunde enighed om, hvilken slags opførsel ´nationen´ kan ´respektere´?
Og hvor mange er nationen? Er det alle? Eller et flertal af os? Rige hvide? Fattige hvide? Gellerup? Bønderne? Lægerne? Dig?
Hvis ikke disse kan afgøres nogenlunde, så åbner du op for en uendelig, relativistisk, subjektiv diskussion af, om bør er nået. En diskussion, der som nævnt, intet udretter for Danmarks fremskridt. En retrospektiv, stillestående omgang, hvor alles personlige meninger er lige gode.
Hvis det er godt nok for dig, kan du læne dig tilbage og glæde dig over, at medierne lige nu giver rig mulighed for, at alle stiller sig i hver deres hjørne og råber ad politikerne, fordi de ud fra alle mulige subjektive holdninger har fejlet - oftest i forhold til moralsk habitus. At medierne moralsk ´skandale´ efter ´skandale´ prøver at overbevise befolkningen om, at moralsk habitus er vigtigere end målbare politiske resultater. Og at moralsk habitus belejligt nok er tilpas umåleligt til, at nogen politiker nogensinde kan lykkes, hvilket sikrer opståelsen af de næste ´skandaler´, som medierne kan forsøge at tjene penge på.
De, der derimod mener, at de realpolitiske resultater er vigtigst, de, der rent faktisk godt kan vurdere den slags, og de, der mener at en anden mediedækning ville være mere inspirerende i forhold til Danmarks udvikling, kan så ærgre sig over, at medierne lige nu bruger for meget tid på at tale til laveste fællesnævner. At det faktum, at det er umuligt at lykkes i forhold til mediernes parametre, bidrager til politisk kynisme, idet der jo ifølge medierne kun er skidte politikere, hvilket bidrager til politisk apati og ligegyldighed.