"Det sætter jo også Vestagers valg af ministre i et dårligt lys"
- Og? Jeg tror det er vigtigere for politikere, der har erhvervet som deres eneste foretrukne, at kunne blive genvalgt (herunder selvfølgelig også til magten), end eventuelle - og mildest talt forbigående - slag til integriteten, som gennem påtaget, dyb beklagelse, nærmest kan vendes til noget positivt. Skulle det sidste være tilfældet, var Margrethe Vestager jo for længst gået af, senest efter hun brugte Profilmodellen som målestok for integrationsprocessen.
Jeg skal ikke kunne sige, om denne sag nødvendigvis fungerer som et træk i et større, politisk skakspil, men jeg tror det - og frem for alt finder jeg det naivt, om denne slags "egenofringer" ikke skulle finde sted, oså i dansk politik - og da i særdeleshed efter en turbulent tid (siden regeringsskiftet), hvor den siddende regering ikke har kunnet mønstre ret stor opbakning til noget som helst, og pludselig opstår en udenomsting, som kan bringe dem tilbage på i hvert fald popularitetssporet.
Du/I må i hvert fald kunne se, at timingen er påfaldende god for regeringen. Sagen er stadig varm, oppositionens centrum er nu endnu mere i orkanens øje og annonceringen kommer efter kommunevalget, hvor den umiddelbare, negative kritik kunne have givet udslag. Efter et par dage med vi-er-rystede-og-vi-beklager-dybt-men-vi-er-konsekvente-også-over-for-vore-egne-spin, vil regeringen, Margrethe Vestager inkl. fremstå som mere troværdige, end inden episoden. Hells, det er altså ikke fordi jeg beklager mig over det træk. Tværtimod. Det er smart.