Snak

At være brun og gøre oprør mod islams dogmer bliver meget nemt problematisk. Der nævnes også Geeti Amiri, der blev udskammet for at være en House-muslim (onkel Tom-terminologien). Sara Omar oplever også en stor modstand for sine beskrivelser.
Og topmålet er så hende svenskeren der ikke rigtig mener man bør skrive noget, der potentielt kan bruges af de yderste højre.

Hun distancerede sig kraftigt fra Hassan i 2014 med henvisning til det skyts til højrefløjen, hans digte i hendes øjne producerede.

Nu efter hans død instrumentaliserer hun ham så i en forloren omfavnelse, så hele hans liv kommer til at tjene som et argument for det, hun har ment hele tiden, nemlig at Danmark er et rædsomt og racistisk land:

"Omstændighederne har navne, ligesom de mennesker, der er ansvarlige for dem. Hvem dræbte dig, Yahya? Var det klassesamfundet, var det den danske statsracisme, var det patriarkatet? Var det Israels fordrivningsspolitik? Var det byrden ved at opfinde et felt? Var det medierne? Jeg vil have, at de, der fortryder din skæbne, skal tale om disse ting. Handle for de navnløse, der døde ligesom du døde. I det mindste en gang addressere de væsensforskellige vilkår, som mennesker lever og skriver under. Først da kan jeg læse dine digte med dem, være en del af den intimitet, som sorg kræver."


"Hvorfor skal digtere dø, skriver mine hvide venner. Og det bliver klart, at mit spørgsmål er et andet: Hvorfor skal brune mænd dø? Hvorfor dør de alene, alene, for egen hånd, af bedøvelsesmidler, på gaderne, på arbejdspladser, i gummibåde, af skydevåben, af omstændigheder, som andre overlever? Hvorfor dør de som følge af forbrydelser, der aldrig opklares, hvorfor dør de uden at der er mistanke om forbrydelser? Hvorfor dør de uden at blive roste digtere, hvorfor dør de, selvom de er?

Det skulle ikke være endt sådan her, skriver mine venner. Jo det er sådan, det ender. Det ufattelige er ikke, at du er død. Det er at du trods alt har levet. Og at du mens du gjorde det, formidlede noget uhørt om livet. Det var som digter, du blev elsket, det er som digter, du skal huskes. Men din død har intet at gøre med digte.

De, der trives bedre i dit liv end du selv gjorde, står i kø for at kondolere. Dit svenske forlag skriver: "Han blev hurtigt hyldet og prisbelønnet, men også med tiden, stadig mere presset af indre og ydre omstændigheder." Hvilke omstændigheder var det, der pressede dig? Var det en storm, der kom forbi, et pludseligt uheld?"

Martin Krasnis svar til hende er ret fint, synes jeg: https://www.expressen.se/kultur/athena-farrokhzad-paminner-om-en-imam/

Yahay Hassans "afsløringer" har været velkendte i årtier for alle moderat vidende individer, der ikke er pakket ind i en dyne af stæreblind, barnlig væg til væg naivitet.
I sig selv afslørende, at Politiken-segmentet så grundigt fik trukket bukserne af, fra den kant man konsekvent har lefler for.

"Problemet" var, at det var de onde "islamofober" der italesætte kendsgerningerne.
De kan simpelthen ikke få øje på charmen ved den eksplosive cocktail af voldskultur og religiøs fanatisme.
Med den rigtige etnicitet, blev de samme sandheder et trylleslag den eneste sandhed.
Altså indtil det øjeblik man lukkede bogen i.
Lidt spøjst. Hassan er kun berettiget når man taler om ham. Sekundet efter er manden inderligt ligegyldig. Problematikkerne Hassan fremhæver, skal ikke omtales, og da slet ikke Ift konsekvenser, eller i forhold til det kvælende problem islam udgør i et civiliseret demokrati.
I dén kontekst, er der ikke ret mange forfattere der er mere ligegyldige end Hassan. Det har nok undret ham en smule.

Politiken-segmentet kæmpede sig igennem endnu en runde med en muslim, der på ene side var "helt fantastisk, og blottede virkeligheden", men som samtidig fik Pia Kjærsgaard til at lyde som et ekstraordinært islamelskende medlem af antifascistisk eller radikal ungdom.

"Grupperne af unge", der i denne weekend ledte kloakvand udover Gjellerup og omegn, bekræftede i særligt sublimeret form, den primitive kultur YH voksede op i, og ubarmhjertigt åbenbarede for de vildfarne, for hvem det tilsyneladende er en uoverkommelig opgave at få 2+2 til at blive 4.

Apropos vammel instrumentalisering.

Kaffe

Ja, argumenter er ikke din stærke side.
Prøv eventuelt med din "humor" uden humor.

Jeg har kigget lidt på diverse fb-debatter med arabiske deltagere.
Spørgsmålet er: Hvis der er en bund, hvor er den mon så?

Jeg har kigget på diverse fb-debatter med den yderste højrefløj. Jeg ved ikke om det er bund nok, men spassere kan du finde uanset hvilken ende af det politiske, eller religiøse, spektrum man kigger på.

Generelt set vil jeg dog anbefale at man lader være med at bruge onlinedebatter som et argument. Den delvise anonymitetsfaktor har det med at bringe det bedste frem i folk.

Højst overraskende mener Jalving, at Hassans død bekræfter det, han hele tiden har ment. Den islamkritiske fløjs udgave af Athena Farrokhzads gravrøveri.

Jeg skulle til at foreslå at det i bold.dk terminologi måtte hedde en KillThem. Meget belejligt kom hovedpersonen mig i forkøbet og demonstrerede pointen.

"Problemet" var, at det var de onde "islamofober" der italesætte kendsgerningerne.

YH italesatte problemer i det miljø, han voksede op i, ligesom f.eks. Brønderslev-børnene o.a. har gjort det samme. Forskellen er, at han gjorde det med digte, der vakte opsigt for deres poetiske kvaliteter. YHs ærinde var sgu ikke at mobilisere den yderste højrefløj. Den selvantænder uden problemer alligevel.

Jeg synes, at det er en stor skam at gøre Kim til hovedperson - både ved direkte at kalde ham det og indirekte ved at bide på, når han fisker.

Jøsses. Jeg har forholdt mig ligeså lidt/meget til hans forudsigelige omgang som du har. Kom lige over dig selv.

Is på. I mine øjne ville det være lidt af en kanonisering at opkalde en bestemt adfærd efter ham. Kan dog godt se, hvordan mit indlæg kunne tolkes som selvsutteri. Skal vi være venner igen?

Ja, sut hinanden i stedet. Gør det nu!

Jeg må indrømme, at jeg ikke har suttet på nogen af mine venner siden de eksperimenterende efterskoledage.

Hvis du ikke passer på, kommer jeg ind i dig igen.

Kanonisering når det er ubehjælpelig tungnem adfærd, der opkaldes efter en? Uanset så kan jeg nok leve med det i disse snævre kredse.

Jeg ser frem til royalties, hver gang den bliver brugt.