Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Poor Scouser Tommy
@ Klopptimist

Sir må deltage alt det, han vil. Men jeg orker snart ikke længere at få skudt i skoene, at mine synspunkter bare ikke er valide. Punktum. Modargumenter, der tager afsæt i en nogenlunde korrekt afspejling af det, jeg skriver (vs. stråmænd og personangreb), er altid velkomme.

Hvis du kendte mig, ville du næppe omtale mig som en velafrettet socialkammerat. Men man kan nok komme til at fremstå sådan, når man prøver at gyde lidt olie på vandene i en debat, hvor MF til tider er blevet fremstillet som en ny Stalin.

Det er i øvrigt et noget radikalt synspunkt at omtale et socialdemokratisk standpunkt for helt i hampen, såfremt vi godtager, at det er det, jeg repræsenterer. Socialdemokraterne er trods alt et midterparti, som cirka hver fjerde dansker stemte på ved det seneste valg.

Men i så fald kan jeg da glæde mig over, at jeg langt fra er den eneste, der er i hampen :-)
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Skrevet af Poor Scouser Tommy
Hvad er det jeg ikke svarer på? Og hvorfor så hidsig? Det er ikke kun mig der mener du er rimelig partisk når det kommer til Soc.Dem og når du er i denne tråd, så må du da forvente at møde holdninger der ikke er lig dine egne. Når du skriver at tråden generelt er højredrejet, så vil jeg gerne betvivle om du overhovedet har læst tråden. Men altså dig om det, det var Mette og Inger vi kom fra.


Jeg ved snart ikke, hvor mange gange i denne tråd, du har undergravet indlæg fra min hånd ved at skrive, at jeg jo bare er socialdemokrat. Men det er mange gange efterhånden.

Det er det, man inden for argumentationsteori kalder en fejlslutning. Jeg kalder det bare træls.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Skrevet af Sir , moderator
Hvad kalder du det når du siger at denne tråd generelt er højredrejet? Facts?
Dette er en signatur.
Skrevet af Poor Scouser Tommy
Nå - så var det tid til en afledning...

Det er selvfølgelig bare en personlig observation. Hvorfor hænger du dig så meget i det? Du virker lidt ophidset?

Denne post er fra en anden bruger fra forleden dag.

@United Way,

Just präcis!

Det er det eneste jeg har bedt om. Men så bliver man kaldt flere ting, herunder socialdemokrat. Må jeg lige være fri.

//hjst


Socialdemokrat-hold-kæft-bolchet er om ikke andet flittigt anvendt i tråden.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Skrevet af Sir , moderator
Det er altså meget man skal høre fra kongen af afledninger. Støjberg, Fogh, moderator, Kristian Jensen; gang på gang du er på glatis fordi nogen formaster sig til at kritisere Mette. Prøv at læse tråden fra side 3012. Du svarer udenom igen og igen.

Jeg går op i det udsagn fordi det siger meget om hvor objektiv du er og hvad du vil finde på for at understøtte din sag. . Det er jo et lodret forkert udsagn som du bare finder på. Alle der har læst med i denne tråd vil kunne bekræfte at der er klar overvægt at ikke borgerlige debattører. Bare fordi folk kritiserer regeringen for deres ageren i minksagen betyder altså ikke nødvendigvis at de er borgerlige, at tråden er højredrejet, at folk mener Metre er Stalin eller hvad du ellers kan finde på. Det kan være de simpelthen bare synes at det ikke er i orden.

" Socialdemokrat-hold-kæft-bolchet er om ikke andet flittigt anvendt i tråden."

Det kan sagtens få lidt mere.

Sov godt.

Dette er en signatur.
Skrevet af Poor Scouser Tommy
Jeg kan, uanset hvor meget jeg prøver, slet ikke genkalde et billede af at være på glat is i en debat med dig, der kører på reelle argumenter.

Men stråmænd, personangreb og manipulerede udlægninger af mine synspunkter er jo svære at angribe med argumenter. Dem løber man ofte ind i. Du er langt fra den værste, skal dog siges. Men du kommer godt efter det med nogen af de ovenstående indlæg.

Når du går så meget op i det udsagn, er det mærkeligt, at du ikke læser det i sin kontekst. Det var ikke skrevet i forbindelse med at understøtte nogen sag.

Det er jo et lodret forkert udsagn som du bare finder på. Alle der har læst med i denne tråd vil kunne bekræfte at der er klar overvægt at ikke borgerlige debattører.


Jeg håber, du kan se ironien i ovenstående indlæg fra din egen hånd...

Godnat.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Skrevet af Sir , moderator
Det er i øvrigt lidt pudsigt at 5 forskellige brugere har nævnt dit forhold til Socialdemokratiet i forskellige faser af denne debat..Det har jeg alligevel ikke oplevet før. Det var nok bare dem der ikke havde nogle argumenter og brugte holdkæftbolchet. Det kunne også være der blev smurt lidt tykt på i forsvaret af Mette F.
Hvem ved..

Uanset så bliver en videre undersøgelse af Mette spændende.
Dette er en signatur.
Skrevet af DameNdoye
"Børnenes" statsminister, så jeg en vittig bruger skrive herinde. :)

https://ekstrabladet.dk/dagsorden/indespaerret-12-aarig-dansk-dreng-jeg-er-bange/8401818

Hellere Mette end Støjberg dog
Superliga og FCK fan
Skrevet af Steve Highway-61
Godt point, mirakelmix.

Forældelse var også oppe i Tamilsagen. Fristen er 5 år, men da det politiske system herunder undersøgelsers lange forløb, gør dette problematisk, så man burde nok overveje at ændre fristen, alene fordi valgperioden jo er 4 år.

Nuvel, i Tamilsagen endte det med ikke at være et problem, selvom instruksen var fra 23. september 1987 og anklageskriftet først blev forkyndt i juni 1993, fordi retten mente, sjovt nok, først at berostillelsen havde været ulovlig fra juni 1988. Man indrømmede myndighederne en vis margin til midlertidig berostillelse af hensyn til undersøgelse af forholdene i Sri Lanla med henblik på hjemsendelse af herboende flytninge og tilmed indrømmede man Ninn en periode der nok var kritisabel men ikke strafbar helt indtil juni 1988.

Vores argument på anklagerside dengang var at det var en tilstandsforbrydelse, en art fortsat forbrydelse, således at det var opretholdelsen af at ikke give tilladelserne der var et problem snarere end selve instruksen, som Ninn jo også afviste at have givet.

Her i Støjberg-sagen kan man måske sige at det er opretholdelsen af adskillelsen uden individuel vurdering der er ulovlig, så det også er en art fortsat forbrydelse, så den 10/2 2021 er måske ikke så vigtig, men hvem tør lige satse på det.

Det er formentlig derfor at kommissionen har offentliggjort delberetningen nu. Der ville jo være skrækkeligt om konklusionen kom for sent.
All we are saying is give peace a chance that means you too
Skrevet af mirakelmix
Det skal jo undersøges først. Lars Løkke sagde om Støjberg, at man som Statsminister må vise tillid til sine ministre. Mette siger at hun da regnede med at ministeren havde styr på lovhjelmen. Det er langt fra sikkert at Mette har vidst det var ulovligt, da det skete - men fint at undersøge det.


Så på et eller andet plan, så hvis Mette skal for en rigsret, så skal Løkke for en rigsret? :)
Skrevet af jensmoch
Det virker i hvert fald som et pudsigt sammentræf at der var et års radiostilhed mellem justitsministeren og statsministeren i Løkkes beskedkæde, lige omkring den periode hvor Pind husker at have sendt ham en SMS om det potentielle juridiske problem ved adskillelserne.

At der så i første omgang slet ikke burde have været nogen beskeder overhovedet på Løkkes tidligere statsminister-telefon, da den slags skal slettes når personen ikke længere er minister, siger så mere om den generelle IT-sikkerhed på Borgen.

Med lidt held vil Instruksen og Minkene få vores politikere til at være en smule mere påpasselig med at skide demokratiet et stykke. Men det er nok desværre bare ønsketænkning. Sandheden er nok at vi forsat må lade os waterboarde med politikerurin, imens vi ser demokratiets grundprincipper glide længere og længere ud i horisonten.
Skrevet af Halil
Poor:

Kan du ikke ridse dine synspunkter op?
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af Mr. Pink
Jeg skriver til dig i denne tråd, Bosse. Du fortjener egentlig ikke min opmærksomhed, men jeg må indrømme, at jeg nyder, at jeg har ret i denne disputs, og at du tager fejl, når man gransker dine kommentarer og personangreb rettet mod mig gennem årene på baggrund af udlændinge-debatten.

1: Du har aldrig kommet med løsninger, men har kun latterliggjort.

2: du har har aldrig tilkendegivet, at der er massive problemer med visse typer udlændinge. Aldrig (før nu).

3: Alle dine beskyldninger mod mig som person virker lettere vanvittige, da jeg i over 10 år har hævdet, at der er problemer, og du (og andre) har nægtet fakta og i stedet kaldt mig racist, nazist, xenofob og lignende.
(Nu, hvor alle så kan se, at der var og er massive problemer, så kaster du en bemærkning om, at du da vist også har erkendt, at der er problemer med visse dele af de danske udlændinge. Det er løgn.

4: Mine løsningsforslag viser sig retrospektivt at ramme spot on, når man ser på en karakteristisk af, hvordan kulturen er blandt de udlændinge, der volder det danske samfund massive problemer.

Du læser naturligvis ikke mine links, men læste du dem, ville du kunne erfare, som Ahmad Mahmoud (blandt mange andre) også beretter om, at der desværre er en kultur og "opdragelses-metode" blandt mange af dem, der skader vores samfund, som resulterer i, at de ikke responderer positivt på den danske model. Den model der appellerer til dialog, refleksion, turde tale om følelser og hvor man som udgangspunkt forsøger at undgå at straffe voldsomt og tydeligt.

Jeg har alle år hævdet, at den danske model sjovt nok ikke virker på dem. Det, der hjælper, er konsekvens-pædagogik, da det er det, de kender. Selvfølgelig med et twist, hvor man allokerer ressourcer til initiativer som Mesterlære (håndværksfag, sejllads, skovbrug, handel etc). Desuden har jeg nævnt, at antallet betyder noget.

Du har aldrig nogensinde erkendt, at jeg har ret, selvom det nu er tydeligt for alle??, at jeg har ret. I stedet har du latterliggjort.

Læser du nedenstående beretning, er det præcis, hvad jeg har beskrevet utallige gange.

https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/etbenihverlejr/ECE12573235/biografmoerket-blev-forvandlet-til-et-kaotisk-parallelsamfund/?fbclid=IwAR3MxtoQifH4q6Cr5IIh6xu11YIPSJZrJppWZd6RSV_OLqnOYk2p0jKpGRQ
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Toon Toon!
Så på et eller andet plan, så hvis Mette skal for en rigsret, så skal Løkke for en rigsret? :)

Lige præcis. Men man hører INGEN som kalder på at Lars Løkke skal for en rigsret, heller ikke dengang det stod på. Det gør de borgerlige tilgengæld ift. Mette Frederiksen. Man skulle næsten tro at de var bange for hendes popularitet.

Helt enig med Poor i at "kritikken" af Mette Frederiksen er overdrevet. Man kan jo også tydeligt se at det er orkestreret, når samtlige borgerligere politikere går til angreb på samme tid. De vil af med hende - de er bange for hende.

Det er i hvert fald det indtryk man kan få.
Newcastle, United, will never be defeated! Newcastle, United, will never be defeated!
Skrevet af Bosse1983
Er kritikken virkelig for hård? Mette & Co. har jo prøvet 4-5 forskellige forklaringer. Havde hun lagt sig fladt var det jo noget andet. Som pandemien skrider frem og kendskab til Covid udvikles, er det naturligvis på sin plads at stille større krav til nøjagtighed i tiltag.

Mette har regeringsmagten og en national krise. Kombineret på rette måde er det et uhyre stærk politisk våben, hvis hun får lov at svinge det uden modstand. Det giver sig selv at andre partier må levere en koordineret indsats, hvor man så må håbe at der ikke går levebrødspolitik i det hele.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Sir , moderator
"Er kritikken virkelig for hård?"

Nej slet ikke. Det sejlede jo fuldstændig under mink-krisen og som du skriver blev der ændret forklaringer i øst og vest og eksperter blev ikke inddraget osv. Det var noget værre rod, og den slags fortjener kritik, og den kom da også fra de andre røde partier, så det er noget vrøvl at det bare er de borgerlige.

" Man kan jo også tydeligt se at det er orkestreret, når samtlige borgerligere politikere går til angreb på samme tid. "



Er det ikke bare politik? Der er vel ingen der er større på at orkestrere end Soc.Dem. Så du socialdemokraternes brug af skåltaler?

https://twitter.com/JakobJkk/status/1335179414670336000




Dette er en signatur.
Skrevet af Toon Toon!
Altså "kritikken" er jo for hård, når der allerede nu er så mange der kalder på en rigsretssag?

Dernæst: hvorfor var der ikke samme opstandelse da Kristian Jensen brød grundloven? Og hvorfor kalder folk ikke på Lars Løkkes hoved, når nu Inger har brudt loven? Det er da mærkværdigt, at man har så travlt med at gå efter Mette, når nu Mogens er minister på området - og at man så samtidig SLET ikke ser et behov for at Lars Løkke skal for en rigsret. Der virker det som om man gerne vil have Mette ned med nakken - måske fordi hun er blevet lidt for populær.
Newcastle, United, will never be defeated! Newcastle, United, will never be defeated!
Skrevet af UnderMåler
Helt ærligt - fuck nu det med de mink. Det er en parantes i en overvejende fornuftig og succesfuld kamp mod corona, hvis vi sammenligner med resten af verden.

At oppositionen er så blodfattig og selv bringer så ufatteligt lit til bords, at de har behov for at bide sig fast i minksagen, er bare trist og har taget en masse fokus for det der aktuelt er vigtigst. Havde oppositionen stået sammen om coronabekæmpelsen i stedte for det mink-pjat, så havde coronasituationen været meget bedre nu.

Minksagen forsvinder jo ikke - oppositionen skulle bare have ventet indtil krisen var ovre.

Til minkavlerne - ud af 926 minkavlere formåede 1...ÉN, at oplyse hvem der havde arbejdet på farmen, så der kunne laves ordentlig smitteopsporing.

Jeg har selv familie der har arbejdet i branchen og det er sæsonarbejde når der pelses, hvor arbejderne er oftest ansat som daglejere og aflønningen gives ofte sort i kontanter. Det hjælper ikke meget på det at der er mange østarbejdere der ikke har adgang til den samme coronaoplysning som os andre.

Jaja, Seruminstituttet fik ikke sendt en mail med smitteopsporing til minkavlerne, men aviserne var fyldt med skriverier om manglende smitteopsporing i minkbranchen, så alle har vidst at det var den fornuftige ting at gøre - i stedet valgte minkaverne ikke at oplyse hvem der havde arbejdet for det. Mit gæt er fordi de vil dække over ikke lovlige ansættelsesforhold. Minkavlerne har selv gravet deres egen massegrav med deres egoistiske tilgang til smitteopsporing eller mangler derpå.
Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre Lær nu REGLERNE at kende
Skrevet af Sir , moderator
"Dernæst: hvorfor var der ikke samme opstandelse da Kristian Jensen brød grundloven?"


Det er der skrevet cirka 100 indlæg om tidligere i tråden

"Der virker det som om man gerne vil have Mette ned med nakken - måske fordi hun er blevet lidt for populær."


Det har du skrevet nogle gange nu. Det virker som noget af en ansvarsfraskrivelse. Altså det hele er bare de onde borgerlig der vil have Mette ned med nakken.

Jeg tror de fleste i oppositionen gerne så sig selv på posten. Det er vel ikke specielt kontroversielt.
Når Mette bryder loven (og det var jo hende der kom med instruksen), kager rundt i forklaringerne og i det hele taget håndterer sagen rigtig dårligt, skulle de så lade være med at gøre noget? Det var da helt klart en meget kritisabel håndtering. At de borgerlige så nok spilder deres kræfter er en anden sag. Den almindelige borger, dig fx, er ligeglad med den slags, eller forstår ikke det demokratiske problem e.lign. Her er det bare en fodnote i en ellers fin håndtering af corona.
Dette er en signatur.
Skrevet af Halil
Toon:

Grunden til Mette er mere i søgelyset fremfor f.eks Lars, er at det var Mette der stod i spidsen på pressemødet hvor ordren kom og at det er hende som gennem hele Corona showet har været hovedmanden bag, når der skal laves beslutningen. Dertil at Mette har styrket statsministeriet, så koordinationen m.m. altid er i tråd med statsministeriet.

Endeligt er der størrelsen på indgrebet, som sikkert også spiller ind i folks vurdering.

En rigsretssag synes jeg er alt for tidligt at skrive om, men det er fair at skrive regeringen bør overveje at gå af pga det gigantiske fuck up.

Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
annonce
0