@ Morisot
Jeg er enig med dig så langt, at hvis fortolkningen er gået for langt, kan den principielt være i strid med Grundloven, men der skal godt nok meget til!
Jeg er til gengæld uenig med dig i, for så vidt angår de momenter, som skal tillægges værdi ved strafudmålingen. Der bør altid være tale om en helhedsvurdering. Grundloven, mener jeg, forbyder ikke at hæve straffe i specifikke tilfælde eller perioder.
Jeg mener, at din kobling til ytringsfriheden kører går lidt skævt (hvis jeg læser dit indlæg korrekt). Den nye bestemmelse i straffeloven begrænser jo ikke demonstranterne i deres ytring; den slår blot hårdere ned i tilfælde af, at folk bryder loven i forbindelse, og det er derfor lidt søgt at sige, at de mennesker er begrænset i deres adgang til at ytre sig.
Frihedsrettigheder er ikke absolutte. Der er også en virkelighed uden for teoriens verden.
Man kan sige, at frihedsrettighederne for alvor kommer til sin ret under en pandemi, men der i realiteten bare ind imellem behov for, at statsapparatet kan tage lidt hårdere fat i tøjlerne, hvor det skønnes nødvendigt. Det, mener jeg, er generelt set også muligt i forhold til at hæve straffene for COVID-relaterede forbrydelser. Alternativt ville være at hæve strafniveauet generelt for alle lovovertrædelser, men det har man så dog ikke skønnet nødvendigt.
Derudover mener jeg, at din og andre kritik af dommerne i denne sag er alt for grov. Dommerne forvalter blot i love, som bliver udstedt af Folketinget. De har vurderet, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for nogle af de lovovertrædelser, som man har rejst tiltale for, og derfor kendes hun skyldig. Jeg kan sagtens følge argumentationen for, hvorfor dobbeltstraffen skal finde anvendelse.
Men i det hele taget skulle man nok prøve at tænke lovgivningen igennem, inden man gennemfører den, og formulere den så præcist, at det ikke åbner ladeporten for en generel og vilkårlig udvidelse af strafferammen, som aldrig var den egentlige hensigt i loven
Det er en ny lov, og der er fast praksis i Danmark for, at anvendelsesområdet delvist fastsættes via domstolenes fortolkning. Viser det for Folketinget viser sig, at der skulle være behov for en justering, kan de jo bare gennemføre den.
Der er ikke noget, der tyder på, at et enigt Folketing (endsige bare forligskredsen) mener, at denne dom er forkert, så du lyder lige lovlig kæk, på den måde, at du skyder det lovforberedende arbejde ned. Dermed ikke sagt, at der aldrig begås fejl.