Snak

Utroligt, at offentlige investeringer oftest huskes på manglende planlægning/overskridelser af frister, budgetoverskridelser og kvalitetsproblemer.

Er det for at tækkes vælgere / det politiske systems interesser eller hvorfor kan der altid sættes spørgsmålstegn ved business casen bagefter og skatteyderne skal betale ved kasse 1 ? ! (Metro, letbaner, IT-systemer, motorveje m.fl.)

Måske fordi man ikke selv skal stå til ansvar, når projektet mange år senere er færdigt, men man nød at være i nødrampelyset, da det blev søsat ?

Det er sjældent man ser sådanne overskridelser (økonomi/tid) eller mangler i beslutningsgrundlaget, hvor private interessenter ejer/styrer projekterne, som eksempelvis havvindmølleprojekter.

Det er egentlig logisk nok. Politikere arbejder med budgetår. Så man få bevillingen på forhånd og skal kæmpe for den. Man laver risikoanalyser men i sidste øjeblik beder økonomiforvaltning eller finansministeriet om et tal og rådgiver sætter en ufo konto af, men alt selvfølgelig i underkanten så munden lukkes på opposition og kritikere.

Man hyrer et stort tekniksk rådgivningsfirma og senere en entreprenør som af natur er ligeglade med den kommercielle relation til det offentlige for alt skal udbydes. Så projektet bliver halvgjort og beskåret og uklart. Så entreprenørens faste pris holder ikke og desuden er der ingen der tager de offentlige projekter alvorligt. Det offentlige er besat med DJØF’ere der intet aner om teknik der sidder og ævler som de har forstand og vupti et års forsinkelse og en ekstraregning på 25 pct af budgettet.

Og alle de gange det kuldsejler under private så forsøger virksomheden at gå stille med dørene.

Var det danske bank der måtte betale flere milliarder ekstra i udviklingen af deres system. Et system som har ført til flere skandaler om ulovlig inddrivelse af påstået gæld.

Tror bestemt det offentlige er dårligere end det private, men mest pga at de mange interesser som man skal forsøge at imødegå. Kompleksiteten kan dog blive for meget både i det private og det offentlige.

Forskellen fra det offentlige til det private initiativ er svært at analysere. Men spændende.

De private projekter er som jeg ser det præget af lidt større påpasselighed og omhu fordi alle parter har mere at tabe. Både penge og kommercielle relationer. Budgetansvaret og tid- og kvalitetsansvar er derfor større også fordi den private bygherre har flere instrumenter at ramme samarbejdsparterne med. Man rejser ikke bare krav i øst og vest.

Men der er da masser af eksempler på kuldsejlede private bygge/anlægsopgaver. De løses ofte i fortrolighed i voldgift. Modsat de offentlige projekter, der er omfattet af aktindsigt mv.

BAAAAH, for noget vås at lukke ud, Stive. Hvad fanden har du lavet i går? Det er sgu gået hårdt udover flere tråde herinde.

Snart 30 år i det private erhvervsliv har lært mig at budgetoverskridelser, ringe projektbeskrivelser, luftkasteller, overskredne deadlines, elendige resultater, konstante reparationer, manglende dokumentation etc. så absolut ikke er noget der kun hører det offentlige til.

Det er nærmere reglen end undtagelsen at store projekter skrider indenfor det private.

Måske er det bare hamrende svært at planlægge dem?

Mon liste ø bare vil opføre sig som nogle forsmåede kællinger, men ikke gøre noget ved Bennys taburet?

De har nok nogle robuste diskussioner i deres gruppe pt.

Men også ret utroligt de kan tro i liste ø, at et byggeri til 160 mia hviler i sig selv co2 mæssigt.

At store projekter ofte fejler har en dansker forsket i længe: https://www.itu.dk/Om-ITU/Presse/Nyheder/2021/Bent-Flyvbjerg-it-projekter-spraenger-budgetterne

Engang ramte den budgetterede pris på bygge- og anlægsprojekter, motorveje mv., altid helt skævt og blev ofte flere milliarder dyrere og tog længere tid at udføre end forventet, fordi man jo altid bare kunne få nogle flere skattekroner, hvis det var nødvendigt. Men efter at der kom lidt mere fokus på det, så har der været en periode, hvor det nærmest har været omvendt. Bl.a. motorvejene omkring Holstebro og Holbæk, men også flere andre vejprojekter, blev færdiggjort både billigere og hurtigere, end hvad man ellers havde budgetteret med. En altovervejende positiv udvikling.

En nylig smutter må dog siges at være den nye Storstrømsbro, som på ganske kort tid er gået fra at skulle tage forventet fire år (2018-2022) at opføre til nu forventet at tage ni(!) år at opføre. Der er noget, der er kørt helt skævt der.

Prisindeks på stort set alt indenfor anlægssektoren er jo også steget betragteligt over de seneste par år, hvorfor at budgetterne hurtigt ikke passer.

Så er der hele miljødelen med VVM-redegørelser, NGO´er mv. som gør tidsaspektet mere og mere uoverskueligt. Bare spørg hvordan den offentlige sektor oplever det i vores naboland i syd.

Som Steve påpeger er det svært at sammenligne det private med det offentlige. Der er utvivlsomt også ineffektivitet i det private på niveau med det offentlige, men når man kigger på store anlægsprojekter, så er det offentliges investeringer ofte i en helt anden størrelse end i det private. Jeg er ikke bekendt med private danske virksomheder der bestiller et it-system til en eller flere milliarder.

Aaargh, mange private projekter koster altså også kassen.

Jeg arbejder selv i øjeblikket på et som ligger på 80 milliarder.

Tror forskellen ofte skal ses på mindsettet, hvor man i det private har "hånden på kogepladen", mens man i det offentlige "bare" tager fra statskassen.

Tidligere arbejdede jeg for en svensk offentlig virksomhed, hvor man var irriteret over at budgetterne aldrig holdt, men en kop kaffe og så var vi videre (samme personer, processer m.m. og intet lært).

Ved godt at ovenstående er lidt sort/hvidt sat op, men baseret på egne erfaringer.

@Stankovic

Miljødelen er da forhåbentlig altid med i din planlægning )den er faktisk relativ nem at fastsætte, da myndighederne har meget strikse regler omkring dem).

Der er da normalt aftalt, hvordan priser indekseres i kontrakter samt kurssikring. Stål har været i voldsom vækst i lang tid, men det kan da ikke komme bag på nogen. Derfor arbejder man jo normalt også med Contingency, Allowance, Management Fee m.m. Altså Risk Management i alle beslutninger. Ikke kun det sædvanlige trafiklys (som ikke kan bruges til en pind), men kvantitative analyser.

https://twitter.com/jensringberg/status/1488566418262175748?s=21

Sjovt. Fuld opbakning herfra.

Socialdemokratiske spindoktorer må virkelig tro befolkningen er idioter.

"Socialdemokratiske spindoktorer må virkelig tro befolkningen er idioter"

Budskabet er ligemeget. Facebooks algoritmer prioriterer ´verificerede sider´ øverst i kommentarsporene (dertil kommer noget med en sides popularitet, dine egne cookies, likes, venner etc. etc.). Det handler ikke om at komme ud med et specifikt budskab, men at kontrollere den umiddelbare reaktion folk bliver mødt med.

Miljødelen er da forhåbentlig altid med i din planlægning )den er faktisk relativ nem at fastsætte, da myndighederne har meget strikse regler omkring dem).

Nu har jeg bemærket flere gange hvor netop Miljøstyrelsen ikke har haft styr på egen praksis. Du kan vist bare spørge Energinet ind til deres erfaring, som et af de nyere og mere grelle eksempler. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/07/02/Energinet-forventer-at-forsinkelse-af-Baltic-Pipe-vil-koste-ca-600-millioner-kroner

Det er endnu uklart, hvordan meromkostningerne skal dækkes. Energinet vurderer nu de juridiske muligheder.

"Vi mener, at vi har været i god tro, fordi kravene til, hvad en miljøkonsekvensrapport skal indeholde, blev skærpet, efter vi fik miljøtilladelsen. Og det har meget, meget store samfundskonsekvenser, at arbejdet må udskydes på delstrækninger," siger Torben Brabo og peger på, at det ikke handler om at beskytte bilag IV-arterne eller ej.

600 millioner er tilsyneladende den antaget meromkostning. Det er bare en sag. Femern forbindelsen skal nok også blive morsom, hvor man i sidste uge oplevede endnu en tragikomisk forsinkelse på tysk side. I praksis bliver de helt store anlægsprojekter ualmindelig svært at realisere i fremtiden hvis, at tendensen til yderligere djøfisering fortsætter blandt myndighederne.

Sikke en overraskelse!

https://www.bt.dk/politik/internt-dokument-afsloerer-benny-stod-bag

Og Benny skubber embedsværket foran sig i flere tv-sekvenser det sidste døgn.
Det er simpelthen en ynkelig adfærd.

I det mindste må Trine Bramsen være glad for, at spotlight for en stund rettes mod en anden.

Det er da også ret vildt at sejle sådan rundt i, hvad der ellers er lidt af et badebillet-ministerium. Læg de tal frem, der er, og hvis de så er uspiselige for støttepartierne, så ændr planerne? Det er ikke raketvidenskab, skulle man mene.

Og den måde han har sejlet rundt i sagen med BT og Lynetteholmen er ubegribeligt. Et projekt søsat af Lars Løkkes regering, med bred politisk opbakning, nuvel, men som ender med at blive Bennys bommert. Det er sgu bizart. Igen, læg dog de tal frem, der er. Minder lidt om dengang den borgerlige regering præsenterede en ny offentlighedslov, primært fordi Søren Pind mente, at han blev kigget for meget i sømmene, og det så endte med at være Bødskov, der stod med lorten på vegne af Thorning-regeringen.

Enten fælder Enhedslisten Benny, fordi de er røvtrætte af, at de hos mange af egne vælgere ligner regeringens dørmåtte, som buldrer højt, men aldrig gør noget ved det, eller også tager de sig endog rigtigt godt betalt i kommende forhandlinger om kontanthjælpen, efter at de så sent som i sidste uge igen måtte æde et nederlag ifbm. arbejdsmarkedsreformen.

Når partierne er indkaldt enkeltvis kan det skyldes at der skal aftales diverse "kompensationer" for at holde Benny som minister.

Det ligner bare en rigtig god sag for EL at spille med musklerne i.