Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Acebone
Jussi beskrev det meget godt, som noget frat-boys. Det virker enormt bøvet som partileder at kaste sig ud i den slags. AV fremstår umoden.


Det er han nok også. Det er ikke mange år siden, han stod med en flok og råbte "get your tits out for the lads" til forbipasserende kvinder på Haderslev Fodboldstadion.
Midtjylland!
Skrevet af Poor Scouser Tommy
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Skrevet af Sir , moderator
Jeg er skam i glimrende humør. Hvis bare vi havde et fornuftigt alternativ til MF ville jeg være dog være gladere. Eller rettere til et-parti-regeringen. Helst henover midten men det er nok utopi.
Dette er en signatur.
Skrevet af Common sense
Jeg stemmer ikke på K, men mener SPP kunne være et godt bud på en statsminister, som kan samle midten.
Skrevet af jensmoch
Da jeg åbnede Politikens artikel i nat, viste den det samme som nu. Et begrænset udsnit af en låst artikel der kan låses op ved at give dem lov til at indsamle data.

Derudover er der jo ikke noget forkert i det, og Vanopslagh, som alle andre partiformænd og generelt folketingspolitikere, er simpelthen for ubegavet anlagt hvis de ikke kan se det svært uheldige i at råbe Sieg Heil på en bar, og selvfølgelig er der folk der tager anstød heraf, ligesom der ville være hvis Rosa Lund i en brandert på Kurts Mor begyndte at råbe Hil Stalin.

Hvis du har så elendig evne til at bedømme omstændighederne når du er fuld, og besidder et tillidshverv, så må du lade være med at drikke sig bankelam på offentlige steder.
Skrevet af Duck
Hehe ja, og det er jo virkelig svært at se at Duck (og Sir selv for den sags skyld), hører til på højrefløjen.


Ikke at det sådan går mig synderligt meget på, hvilken fløj jeg bliver slået i hartkorn med, men hvorfor skulle det lige være højrefløjen? Vi skulle vel aldrig være ude i noget med, at fordi man tidligere er kommet til at ytre kritik af masseindvandringen fra hovedsagligt MENA-landene, så må man per automatik høre til på højrefløjen. En traver så gammel, at jeg, ganske naivt måske, efterhånden troede, den var afgået ved døden.
Skrevet af Sir , moderator
Her er hvad du skrev:

"Er det Politikens ansvar at ikke-abonnenter ikke får kontekst med, og render rundt og tror at Alex heiler på må og få?"


Du mener ikke at Politiken har et ansvar i forhold til rubrik og hvad der er bag betalingsmur? Det virker til at du prøver at dreje fokus over på Alex V, som vi alle kan være enige om har opført sig uhensigtsmæssigt (ham selv inkl).

Det kræver bare et hurtigt kig på Twitter for at få bekræftet at artiklen var bag mur da den blev udgivet, siden nogen åbenbart ville betvivle dette.

Nu er hele artiklen åben for alle.

Agendaen virker tydelig, det handler ikke om nyhedsformidling, men om at få folk til at tro at Alex V skulle have nazistiske tilbøjeligheder. Intet sted angives det er at der er tale om gengivelse af en sketch. Det er jo også derfor de nu åbner for hele forklaringen i en historie der er så lille at det er svært at se nyhedsværdien. Det er dog ikke svært at se værdien i forsøget på at få folk til at tro ting, de så kan diskutere på twitter. Er det den slags medier vi gerne vil have?

Artiklen i sig selv er jo også bizar. Hvorfor ringer de til en eller anden gammel professor for at høre om han synes sketchen er sjov. Er det særlig interessant her?

her er der nok info inden betalingsmur til at jeg tolker det som om at flest folk både til højre og venstre mener at den artikel var helt på månen:

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/sfer-forsvarer-alex-vanopslagh-efter-udskaeldt-nazisketch-paa

Dette er en signatur.
Skrevet af Krook
@Jensmoch

Det er jo din holdning at politikere ikke må joke med den slags, og den er rimelig nok. Jeg mener at politikere skal have lov at joke med nazismen lige så tosset de har lyst, sådan er vi forskellige.

Måske Politiken deler din holdning, det er sådan set irrelevant, for uanset om de mener at Vanopslaghs holdninger er problematiske eller ej, har de en journalistisk integritet de bør opretholde. Du laver en underlig kobling mellem de to. Fordi Vanopslagh har vist dårlig dømmekraft, må Politiken godt bidrage til spredning af misinformation. Den kobling findes bare ikke - om så Vanopslagh havde begået det armenske folkemord, skulle Politiken stadig forsøge ikke at misinformere læsere.
Skrevet af Bosse1983
Mest imponerende er det at professoren svarer. Jeg har fået en del sådan telefoner gennem tiden, hvor en journalist vil have et par hurtige linjer om et tema, som typisk enten er kompliceret eller har flere vinkler. Man lugter typisk ret hurtigt om man er med i en artikel om holdning eller akademisk tyngde. De kunne vælge et tilfældigt nummer i telefonbogen og spørge om nazisme vækker anstød. Var man så usikker at man skulle have det bekræftet af en "ekspert"?
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af jensmoch
Du mener ikke at Politiken har et ansvar i forhold til rubrik og hvad der er bag betalingsmur?


Jeg mener der ligger en langt større, og mere overordnet diskussion om danske medier, om clickbait, om hvad man kan, og ikke kan tillade sig at gemme bag betalingsmur og ej. Og jeg mener ikke Politiken har et større ansvar end alle andre medier, der bruger alle kneb i bogen for at få clicks og abonnenter.

Men nu virkede det jo ikke just til at der var nogen i tråden der var særligt interesseret i netop den debat, og derfor svarede jeg ganske enkelt mere direkte på indholdet i tråden.

Jeg har svært ved at se hvorfor Politiken skulle hæfte mere for at folk vælger at danne sig en holdning uden at have læst hele artiklen, end alle mulige andre medier har.

Det er jo tydeligt at Politiken har brugt teksten til at lokke abonnenter til butikken, ligesom samtlige betalingsmedier gør med jævne mellemrum.

Vi kan også tage den videre til EB og BT, der også godt ved at ufatteligt mange mennesker ikke læser andet end deres voldsomt overdrevne og vinklede overskrifter, og så baserer deres holdninger på det alene. Er det EB og BTs ansvar at folk ikke læser andet?
Skrevet af Sir , moderator
Du fik ellers flere svar på spørgsmålet. Inkl eksempler. Hvorfor er det Politiken vs andre medier pludselig? Vi har jo et fint eksempel her. Mener du at det et helt lødigt at lave den rubrik som Politiken gjorde og så gemme den rigtige forklaring som jo mildest talt ændrer en del bag betalingsmur? Den tror du står om ikke alene med, i hvert fald så i mindretal.

Vi kan da hurtigt blive enige om at EB og især BTs overskrifter og click bait er ulideligt, men det er da lidt noget andet.
Dette er en signatur.
Skrevet af jensmoch
Jeg mener der er en langt større debat, og du finder næppe en eneste bruger der har kritiseret samtlige danske medier for at være uduelige, og for at prøve at sælge clicks og abonnementer, fremfor for at formidle nyheder så læseren/seeren bliver klogere af det, mere end mig, herinde.

Jeg synes vi har et gigantisk demokratisk problem i at folk danner holdninger baseret på overdrevne og vinklede overskrifter, fordi de ikke orker at læse hele artiklen eller ikke gider at betale for at få den fulde historie.
Skrevet af Steve Highway-61
PST har skudt valgkampen i gang på bold.dk for sit parti. Han er blot forbløffet. Man kan se det for sig - eller snarere ikke.

Hvis man går på Toga og stødes er man selv ude om det.
All we are saying is give peace a chance that means you too
Skrevet af Sir , moderator
Der synes jeg så medierne har et ansvar i fx ikke at lave sådan et trick som Politiken gjorde her. Dit første indlæg indikerer at du ikke synes Politiken gjorde noget galt og her er vi så uenige og jeg mener klart de har et ansvar.
Dette er en signatur.
Skrevet af Steve Highway-61
Poliotiken er røvirriterende her. De havde aldrig gjort det hvis Mai Strandvejsvilladsen havde sunget den sovjetiske nationalsang.
All we are saying is give peace a chance that means you too
Skrevet af jensmoch
Jeg mener bare ikke at Politiken har et større ansvar end så mange andre medier. De laver en fjollet tekst der skal få folk til at købe et abonnement, ligesom EB/BT laver en fjollet overskrift for at få folk til at klikke på en artikel.

I begge tilfælde må der i mindst ligeså høj grad være et personligt ansvar for ikke at drage hurtige konklusioner uden at have læst hele historien.

Det er helt fair at folk ikke gider at betale for Politiken, det gør jeg sgu heller ikke. Men så må man jo også affinde sig med at man ikke kender den fulde historie, og så vente på at gratis-medier samler historien op, som jo i øvrigt BT gjorde ganske hurtigt efter historien blev bragt i Politiken.
Skrevet af anders.hede
Altid gode Mikkel Andersson påpeger det også - ville man reagere lige så hysterisk hvis en fra Enhedslisten vovede sig ud i en af deres strengt taget voldsforherligende sange? Det er ikke småting, der venter kapitalisterne.

Formentlig ikke. Her kan man godt afkode satiren, sjovt nok.

Og forhåbentligt ikke - det bliver simpelthen for sterilt at leve, hvis alting skal blæses ud af proportioner.

Jeg vil også sige at jeg ville måske forvente sådan en historie i EB/BT, men simpelthen ikke i Politiken.

Ja vores politikere skal opføre sig pænt - men det er også grænser for hvor latterligt nærtagende, man må være.

Det er virkelig beundringsværdigt med en chef(Toga), der siger at de to bøvhoveder ikke er velkomne mere.

Det er så uvant - normalt hvis der er den mindste snert af shitstorm, så ligger alle sig normalt ned - og det har AV vel også nærmest gjort. Man tør ikke andet.

Hvis jeg boede nær Toga-vinstue ville jeg sgu blive stamgæst nu :D En lille oase med fred fra hysteri
Skrevet af Sir , moderator
" Jeg mener bare ikke at Politiken har et større ansvar end så mange andre medier"

Det bliver du ved med at skrive. Er der nogen der mener at Politiken har et større ansvar end andre medier? Hvad er det for en stråmand? Deres tekst er jo ikke bare "fjollet. Den har til hensigt at forarge hvilket den gør uden konteksten. På den måde kaster de en person under bussen og de har jo et ansvar for den debat der skabes bagefter også selvom den er på et uoplyst grundlag. Du overser i øvrigt Krooks svar til ser det ud til.
Dette er en signatur.
Skrevet af Kejseren af Japan
det bliver simpelthen for sterilt at leve, hvis alting skal blæses ud af proportioner


Men bør vores folkevalgte ikke vide bedre end at sidde og heile og/eller synge nazi-sange for den sags skyld? Og da navnlig i offentligheden.
Personligt tror jeg ikke på, at Vanopslag har nazistiske tilbøjeligheder (og jeg har heller ikke set nogen påstå det), men jeg synes heller ikke det er super underligt, hvis andre gæster synes det er ubehageligt når en partileder sidder og råber ´Sieg Heil´. Alex er ikke hooligan i Herning længere, og det kunne jo være fint hvis han selv forstod det.

"Hvis jeg boede nær Toga-vinstue ville jeg sgu blive stamgæst nu :D En lille oase med fred fra hysteri"

Jeg må sige, at jeg er meget overrasket over hvor stor efterspørgslen i Danmark er, efter værtshuse hvor man kan sidde og heile i fred.
Kommentarsporet på Togas facebookside er overrendt af folk (også politisk aktive) der indikerer, at de nu vil til at komme der noget mere, og at problemet ikke er at folkevalgte sidder og heiler. Problemet er åbenbart, at det ikke kan ske i fred, og at Toga åbenbart ikke er det safe-space for politikere og journalister som de havde håbet på.

"Hvad der sker på Toga bliver på Toga" har jeg også set en del. Jeg er spændt på hvad det faktisk dækker over, nu hvor der tilsyneladende også er sket overgreb på Toga uden, at det så har resulteret i permanent udelukkelse fr vedkommende. Det er sådan et kodeks der normalt vil blive forbundet med rockerborge og lignende.
Skrevet af FalconLFC
Overskrift på dr.dk:

"Pia Kjærsgaard: ´Jeg vil ikke anerkende, jeg er en del af problemet. Det vil jeg simpelthen ikke´"

Og vi lader den lige stå et øjeblik...
annonce
0