Snak

Bosse

Jeg er ikke i nærheden af at påstå »en direkte sammenhæng,« mellem SVT og det omtalte mandat.
Det fantasimisfoster har du selv kreeret.

Jeg kan af gode grunde ikke dokumentere hændelser, der ikke er hændt.
Jeg formoder stærkt, at danske medier havde omtalt eventuelle hændelser, med mindst samme omhu, hvis det var hændt i Danmark.
I 1968 fandt man på gådefuld vis en kasse med VS-stemmer, på en Københavnsk skole.
Fejlen var ekstraordinær alvorlig, da det nye parti lå lige omkring spærregrænsen.
Der var tale om omvalg, men antallet af fundne stemmer, ville uanset hvad, ikke gøre en afgørende forskel.

Flot med 17,7%???
Det er yderst sjældent at partier, der ikke er historisk parlamentarisk funderede, kommer over 10%.
I Danmark er det kun indtruffet for SF, Fremskridtspartiet og DF.
Flot? I hvert fald bemærkelsesværdigt og historisk.

Hvor store er Fremskridtspartiet i Norge?

Jeg er ikke i nærheden af at påstå »en direkte sammenhæng,« mellem SVT og det omtalte mandat.
Det fantasimisfoster har du selv kreeret.

Men hvad hvilken sammenhæng er "igen" så et udtryk for, hvor SD er ofret. Den ene gang for en idiotisk kommentar og den næste for matematik? Jeg ser ikke sammenhængen.

Klager eksisterer ikke, fordi du ikke har hørt om dem? Hvordan bliver fraværet af klager til fraværet af manipulation?
I Kolding var et par muslimske socialdemokrater med i stemmeboksen til kommunalvalget, som jeg husker det. Der var også en kone fra venstre som pyntede på de personlige stemmer. Hvad niveauet er ved jeg som sagt ikke, men selvfølgelig forekommer det også i et omfang i Danmark.

FrP har vel omkring 15%. Det er ikke længe siden de lå på 22% i opposition. Sverigedemokraterne har vel mest af alt kopieret en model der fungerer i ganske mange europæiske, og særlig skandinaviske, lande i disse år.

Bosse

Jeg ser ikke en sammenhæng.
Jeg noterer bare at det samme parti var lidt uheldige, ift at være den ramte part.

300 er et voldsomt tal.
Det er dét, jeg refererer til, når jeg imødeser en vis eksponering.
Det ville overraske mig hvis danske medier, i mindre grad, ville omtale en dansk problematik, end det er tilfældet for begivenheder ved et udenlandsk valg.

Det interessante ift Fremskridtspartiet/Norge, er blandt andet, at partiet er mere »bundet« til blå blok, end DF er det.
Samtidig er »den norske situation,« vel det nærmeste vi kommer på et kontrafaktisk billede af det politiske landskab i Danmark, såfremt Pia Kjærsgaard ikke havde brudt med Glistrups parti.

Du bør måske sætte dig lidt ind i asyl og indvandrersituationen i Norge, når du omtaler "den norske situation". Det kuriøse i Norge er at FrP´s udlændingepolitik, som køres med Høyre, er taget nærmest direkte fra Ap. Et fænomen Pibe anser som umuligt. Indvandring er således ikke en tromme du alene kan slå dig til indflydelse på i Norge.
FrP har modsat DF valgt indflydelse. Det politiske landskab i Norge gør at den mere liberale positionering er oplagt. Grundet geografien er distriktspolitik ret væsentlig, så hvor DF i Danmark kan hente stemmer i yderområder, har man i Norge Sp der "specialiserer" sig i det.

Bosse

Mit (mis)brug af udtrykket, »den norske situation,« er hverken positivt eller negativt ladet.

Det dækker alene over den forskel, der baserer sig på sprængningen af det danske Fremskridtsparti i 1995, i modsætning til Norge.

Derfor mener jeg, at Norge er det mest relevante sted at kigge på, såfremt man kontrafaktisk vil gøre sig overvejelser om et dansk parlamentarisk billede, uden DF, med Fremskridtspartiet.

SD oprettede en FB-side, hvor de opfordrede folk til at dele valgfusk. Nu skal klagerne først behandles, men hvis der ikke er hold i hovedparten, så kunne det jo godt tænkes, at der måske gik lidt sport i at klage stemningen før og på valgdagen taget i betragtning.

Alternativt har en del af klagerne ikke med decideret valgfusk at gøre. Hvor mange har eksempelvis klaget over Postnord?

Derfor mener jeg, at Norge er det mest relevante sted at kigge på, såfremt man kontrafaktisk vil gøre sig overvejelser om et dansk parlamentarisk billede, uden DF, med Fremskridtspartiet

Det er fint, men du må næsten forklare hvad din pointe er.

Sværere er det heller ikke. Jo, for Bosse, naturligvis.

https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE10869046/imamer-siger-god-for-haandtryk/

Bosse

Bemærkningerne var ikke specifikt knyttet til den øvrige debat om SD.

Min pointe er blot, at gøre mig tanker om ligheder/forskelle ift Danmark/Norge.

Hvordan havde udviklingen i dansk politik set ud, såfremt Kjærsgaard ikke havde brudt med frp.

DF er jo betragteligt mere rødt, end Fremskridtspartiet, både når vi ser på sidstnævnte, både ved stiftelsen, og den sidste generation med brødrene Behnke, og ikke mindst Kirsten Jacobsen.

Det har så betydet at blå blok appellerer med en bredere vifte af varer på hylderne, men også at blokken er noget samspilsramt.

LA er vel det tætteste Vi i dag kommer på Fremskridtspartiet, som det tog sig ud i de 25-30 år partiet eksisterede.
Om end det er svært at forestille sig en kulturminister fra frp.
Poulsgaard?

Tjah, der er jo ikke mange af de gamle libertarianere igen. FrP har jo også måtte moderere sig. Forskellen på Danmark og Norge er jo dels at Norge bare generelt er lidt mere blåt, eksemplificeret ved brugerbetaling på mange ting, men også at overlap i mærkesager nichepartier er lidt anderledes stykket sammen. Eksempelvis har du jo KrF, som i høj grad sikrer et socialkonservativt islæt, men med lidt mere venstreorienteret økonomisk udsyn. De moderate kulturkristne vælgere ville være lidt vanskelige at vriste løs fra dem, for et parti som FrP, på basis af det manglende humanistiske islæt. Videre gør oliefonden oplagt at FrP kan være mere liberale i deres populisme, da det faktisk er muligt at afskaffe handlingsreglen og rage hul på børneopsparingen hvis man mangler finansiering.
FrP er jo stadig et kuriosum, da de klart er for globalisering, men også tror at man kan vælge og vrage, hvis man bare låser hoveddøren og investerer i sikkerhed.

Generelt er forskellen jo også den, at Norge var tidligere ude med strengere krav i forhold til indvandring og integration, og det faktisk uden politisk splittelse og behovet for aktører for hvem det er det primære politiske virkeområde. Historie og andre faktorer gør ganske enkelt at befolkningen bare er hakket mere nationalt orienterede end eksempelvis danskere og svenskere.