Snak

@anders.hede

Tror du ikke lydfilen bliver til MMs fordel, da den modsiger en del af anklagerens vidner ? (Mener ikke den var med i byretten).

Desuden nævner han yderligere filer, som skal understøtte hans sag i den kommende tur i retten.

Tror du ikke lydfilen bliver til MMs fordel, da den modsiger en del af anklagerens vidner ? (Mener ikke den var med i byretten).

Det skulle man jo umiddelbart tro, men det får ikke den falske underskrift til at gå væk, ligesom det stadig - uagtet hvad MM måtte have sagt på mødet - er tvivlsomt, om der har været afholdt en Meld og Feld konference samtidig med DF-mødet.

Men det kan jo være, at han kan inkriminere flere medlemmer af DF-toppen, hvis det viser sig, at andre har været vidende om EU-penge er kanaliseret over til DF-arrangementer.

Ja, alt er i skønneste orden ;-)

Hvis vi skal gå ind i sagens materie, synes jeg man kan sige to ting.

Dommens mange og lange tankerækker frem til at det hele nærmest var et cover-up er en anelse for kreative til domfældelse i en straffesag synes jeg. Det MM har gjort er at underskrive og sende en falsk kontrakt ned til EU. En kontrakt som alene var falsk på grund af Jeanie Nørhaves underskrift, mens MMs egen påstemplede underskrift var korrekt nok. Hende valgte man ikke at tiltale fordi man skulle bruge hende som vidne. Jeg ved godt at dokumentfalskbestemmelsen også omfatter den der gør brug af et falsk dokument men men skal have forsæt dvs vidst at det var falsk. MM siger selv han ikke fæstede sig ved dette forhold og hvorfor skulle han medmindre han er en gemen forbryder.

Den anden del er støtten på de ca. 100.000. Her synes jeg der er tale om hvad jurister kalder en negativ uegentlig retsvildfarelse, dvs MM har givet troet at lidt EU på dagsordenen (ikke en egentlig konference) var nok til at legitimere støtten. Og jeg forstår stadig ikke at det ikke er tilfældet efter at jeg har læst det gældende retsgrundlag der nævner “møder” men uden at stille krav om en formel konference. Hvis man er i god tro om underliggende regler går man normalt fri for strafansvar pga. den der retsvildfarelse.

PST,

Det er lidt svært at diskutere motiv uden at diskutere "personen" bag motivet.

Ok. Og det er en personlighed, du mener at have en nærmere indsigt i?

Måske vi bare skal vente og se, hvad kommissionen kommer frem til?

Bedømt ud fra hvad hun selv har sagt og gjort.

Jeg er sikker på, kommissionen vil forholde sig til, hvad der er sagt og gjort.

Er du politiker?

At Messerschmidt fik medhold i klagen over dommeren er vel lidt af en pyrrhussejr. Resultatet af de to mulige udfald:

1) Medhold:
Han får den unikke mulighed for at blive dømt tre gange.

2) Afvist:
Han havde muligheden for at kalde byretsdommen politisk motiveret og eftersom det var landsretten der behandlede klagen, ville han kunne bruge den afviste klage til at underminere en evt. dom i landsretten.

Det eneste han reelt har fået ud af klagen, er at en byretsdommer har fået alvorlige ridser i lakken. Forudsætningen for min analyse er naturligvis at han bliver dømt de næste to gange.

Claus,

Det er lidt mere kompliceret end som så, men gå et par sider tilbage, så kan du læse min analyse ang. folk, der som dig retorisk kalder det MMs sejr. Nu er der jo ingen der taler om politisk forfølgelse i det pæne Danmark ... mon Amnesty vil gøre det?

Nuvel, her er den kælderkolde analyse af problemerne med den nye sag. Jeg synes I skulle have dette indblik i hvordan systemet tænker:

Dommerne i den nye sag sidder med et større dilemma.

Dømmer man MM til samme straf igen, vil det hurtigt hedde sig, at man bakker op om en inhabil dommerkollegas politisk motiverede domfældelse af en politisk modstander. Hvis man kigger tilbage i historien vil man se, at de domfældelser eller sager der er gået om pga. inhabilitet er endt med frifindelse i anden omgang. Ikke kun Bonde Nielsen-sagen der ikke blev afgjort af den inhabile dommer Boas, men også en sag jeg selv var tæt på, nemlig den rumænske kvinde der i 2009 fik 9 år for indsmugling af narko bl.a. af en lægdommer der viste sig at være tolder i lufthavnen. Sagen gik om og hun gik fri. Så der er en stor modvilje mod at dømme folk to gange i disse sager. Det er systemets kejtede måde at undskylde på. Om det kræver at der er tvivl om skyldspørgsmålet er jeg ikke engang særlig sikker på.

Over for dette står offentlighedens interesse i at klare forbrydelser eller forseelser om man vil fører til domfældelse. Det er det betændte minefelt de nye dommere skal navigere i. Det her er der selvsagt ikke rigtigt nogen af de pæne kommentatorer der tør italesætte. De skal jo spise middag med Michael Sjøberg & Co. Så. Good luck siger jeg bare til de nye dommere. Systemet har om ikke malet sig op i et hjørne, så i hvert fald fået sine hænder så snavsede at der ikke længere er nogen god løsning på denne sag. Derfor ender det normalt med frifindelse.

Som sagt mener jeg i øvrigt godt - hvad jeg sagde fra dag 1 - at man kan nå frem til at frifinde MM. Dommens indledende noget konspiratoriske ræsonnement om at det hele var et set-up er ret kreativt for en domfældelse i en straffesag. MM har ikke selv skrevet falsk under men blot sendt en aftale med sin egen rigtige og Nørhaves fejlagtige underskrift til EU. Og tilskudsreglerne fra EU giver mulighed for tilskud til møder - de kræver ikke afholdelse af en formel konference, selvom det nok havde været det bedste.

Det mest danske vil dog nok være et kompromis. Dvs. man reducerer straffen markant, men stempler for god ordens skyld manden. Og lader det op til andre at drage de afgørende konklusioner. Jeg kan se det stemme med folkesjælen. Så ender det i Højesteret med 10 dagbøder af 1.000 kr. Deserve´s got nothing to do with it.