Snak

13% af syrerne har en videregående uddannelse. Det er vist ca. det dobbelte for danskere - hvilket nogle sågar snakker om er for mange, at det ikke er nødvendigt. Helt skidt står det ikke til, når 13% af flygtningene har en længere uddannelse?

At deres uddannelser så ofte ikke kan godkendes i Danmark, eller i hvert fald skal "justeres" fortæller ikke kun noget om uddannelser i Syrien, men også noget om det danske system.

Det er da i øvrigt bemærkelsesværdigt, at tv2 undlader at fortælle at 13% har en længere uddannelse. Man skulle næsten tro, at de havde en interesse i at få det til at se ud som om at "syrere ikke er specielt uddannede".

Det er bl.a. ved det punkt vil jeg vil mene, at Bosse har en pointe, for fortællingen har jo været en anden. Og - som du også selv er inde på - hvis de 13% ikke umiddelbart står til at kunne bruge uddannelsen, gøres fortællingen til en løgn, som kun skaber endnu større kløfter. Det er ikke godt.

Fortællingen har været, at syrerne kommer med mere uddannelse end de fleste andre flygtningene. De 13%, dækker det kun over syriske flygtninge eller har man også andre med der? For ellers kan tallet jo være højere.

Deres uddannelser kan ikke bruges direkte, de skal tilpasses danske forhold. Men ikke starte forfra. Jeg ved ikke om det gælder alle fag, men jeg har haft kontakt til en uddannet arkitekt, og han er nu i praktik i en dansk virksomhed, hvor han er ved at lære de danske tegneprogrammer. Og en pige, som er uddannet ingeniør (bachelor) fra Damaskus. Hun begynder kandidat i Aalborg efter nytår.

Ser vi først på flygtninge, der kom hertil i perioden 1999-2006, kan vi fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelser se, at ca. 17 % af de syriske flygtninge har rapporteret, at de har en videregående uddannelse, mens 5 % har sagt, at de har en erhvervsfaglig uddannelse. De tilsvarende tal for flygtninge fra andre lande, er 16 % og 10 % . Tallene giver altså ikke anledning til at tro, at syrere skulle være væsentligt bedre uddannede end andre flygtninge.

http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i10787/Syriske-flygtninge-mangler-danske-kompetencer

Hørte Torben Steno forleden i 24syv citere den tyske arbejdsminister for at sige, at "den syriske læge er en myte". Hvad enten citatet er korrekt eller ej, er indholdet nok ret dækkende for virkeligheden.

Måske Nationen engang får oplyst Poul Madsen om det.

Der er i så fald en forskel på, hvordan man har tolket fortællingen, for jeg er ikke enig med dig - jeg er enig i den udlægning, der i større eller mindre grad har talt om plug´n´play-flygtninge.

Var det til mig?

Hvordan skal plug´n´play flygtninge forstås? At de kan gå direkte ind i jobs?

Mit indtryk er, at mange af dem kommer med kompetencer, der så skal sættes i en dansk kontekst. Måske betyder det for for lægen, at han skal starte forfra fordi de gør det markant anderledes i Syrien, mens det for arkitekten er nemt, fordi de blot skal lære danske programmer? Jeg ved det ikke, men der er ganske givet forskel.

Her ligger problemet bare ikke udelukkende hos de syriske flygtninge, men også hos vores rigide uddannelsessystem, såvidt jeg forstår. Man bør kigge på en løsning, hvor man mere effektivt konverterer flygtningenes uddannelse til danske forhold.

Haha, Komiske Pibe i fuldt vigør. Man skal jo være forretningsmæssig idiot, hvis man forestiller sig, at de projektet bliver en god forretning. Men intet er åbenbart for dumt til, at du gider forsvare det, Pibe.

I det mindste minder det os om, at Venstre ikke først og fremmest er onde, men derimod dumme.

Øhh, hvad ved du egentlig om tyske turister?

Og Jonas, hvorfor er det mere populistisk at liberalisere planloven end at stramme den?

Toon, du taler som om, vi begyndte at modtage flygtninge i går. Og som om man ikke har gjort sig de samme (dårlige) erfaringer i andre lande.

I det mindste er jeg konstruktiv. Vi bliver jo nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at tilpasse flygtningenes uddannelser (hvilket jeg da også tror, at man gør for det har ikke været optimalt).

Som I ganske sikkert har været inde på, så er der også positive erfaringer med flygtninge - f.eks. dem som kom fra Balkan. Piger derfra tager i højere grad end danske piger, en lang uddannelse. Helt generelt tager flygtninge-piger i Danmark, åbenbart, lige så ofte lange uddannelser som etnisk danske piger.

https://www.dr.dk/ligetil/indland/flere-indvandrer-piger-faar-en-uddannelse

Og Jonas, hvorfor er det mere populistisk at liberalisere planloven end at stramme den?

Nu har V jo også foretaget sig andre ting end kun at rode med planloven.

Men Jonas, det er også populistisk at appelere til Morten Korchsk opfattelse af naturen/provinsen (tilsat vindmøller).

Toon toon, myten om de veluddannede syrere er ikke blevet brugt konstruktivt. Den er blevet brugt til at bilde folk ind, at den kraftigt forøgede asylindvandring ikke vil få alvorlige økonomiske, sociale og kulurelle konsekvenser, som vi ellers har oplevet det i Danmark og i ekstrem grad i Sverige, hvor SD modsat DF i Danmark ikke har fået lov at spille en positiv rolle.

Det er populistisk at indføre idiotiske tiltag forklædt som det allermest nødvendige. Håndværkerfradraget er et glimrende eksempel. Samme med dagpenge aftalen. Ingen af de to ting gør nogen forskel, men er decideret penge ud af vinduet. Samtidig sparer man en hel masse på de dovne studerende, på den grønne forskning, der rent faktisk gør en forskel.

Planloven er dog også et fint eksempel. De stakkels danske landmænd må åbenbart ikke svine grundvandet og naturen som de vil, så de tuder op, og Venstre vil, igen, uden andet argument end "danske landmænd skal have samme mulighed som nabolandene" give landbruget carte Blanche til at gøre som de vil med vandløb osv selvom det kan ende med at blive betydeligt større konsekvenser end et par lukkede landbrug, der forhåbentligt ender med at lukke anyways.

Herunder kan også tilføjes de 10 kystbyggerier.

Ved du i realiteten noget om de enkelte projekter der har fået dispensation, eller er det bare hearsay du lirer af?

Eksempelvis er projektet på Djursland støttet af den lokale naturfredningsforening, og bliver lavet som en del af den eksisterende lokaludvikling, og bliver hverken grimt, stort eller dyrt.

Som forventet er populisme = træffe et politisk valg, Jonas er uenig i.

Den er blevet brugt til at bilde folk ind, at den kraftigt forøgede asylindvandring ikke vil få alvorlige økonomiske, sociale og kulurelle konsekvenser, som vi ellers har oplevet det i Danmark og i ekstrem grad i Sverige, hvor SD modsat DF i Danmark ikke har fået lov at spille en positiv rolle.

Nu er det vist tvivlsomt hvor ekstreme problemer Sverige har med indvandring - og med de flygtninge som er kommet til landet i år. Ja de bruger ressourcer på det nu, men de ser det selv som en investering i arbejdskraft. Den arbejdskraft de, og vi, i højere og højere grad kommer til at mangle. Om syrerne er (en del af) løsningen kan man så tro på eller lade være. Jeg mener at det er et af de bedste bud, eftersom vi jo nok ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at tiltrække dygtige amerikanere, englændere og hvad man ellers kunne drømme om.

Desuden er det vist lidt stramt at kalde DFs rolle for positiv, de fleste vil nok nærmere betegne den som det modsatte. Der er trods alt kun ca. 20% der stemmer på dem og flertallet af danskerne synes ikke, vi har taget imod for mange flygtninge.

Her ligger problemet bare ikke udelukkende hos de syriske flygtninge, men også hos vores rigide uddannelsessystem, såvidt jeg forstår. Man bør kigge på en løsning, hvor man mere effektivt konverterer flygtningenes uddannelse til danske forhold.

Det er både og. Nationalt som i internationalt regi kører man inden for langt de fleste brancher, med nogen grundlæggende krav til kompetence og udførelse, som det ikke just er gunstigt at udvande, for at pynte på integrationen. Det ødelægger gennemsigtigheden og er oplagt en risiko for både de som ansætter og de som modtager en ydelse. Det er egentlig en grundsten i hele det danske arbejdsmarked og er både gavnligt rent arbejdsmarkedspolitisk, men så sandelig også i kvalitetssikringen af det som "produceres". I brancher hvor kravene er mindre rigide, er det jo i udgangspunktet heller ikke problematisk at få folk ind i systemet, forudsætter det eksempelvis bare nogle grundlæggende sproglige færdigheder. Det er dog oplagt ikke videre interessant for den sagnomspundne syriske læge, at køre truck på et lager eller pakke klodser på Lego, fordi han ikke kan dokumentere at han har modtaget undervisning og har færdighederne til at udføre sit gamle job i en dansk kontekst.

Det er klart at der kan kortlægges, således at man kan efteruddanne og give folk det de behøver for at begå sig inden for deres fagretning, men det er ikke just nogen enkel opgave.

Fra Toons artikel:

- Indvandrer-pigerne ser uddannelse som deres måde at komme frem i livet på. Og det er en måde at finde en plads i det danske samfund på.

- De dyrker heller ikke en masse fritids-aktiviteter, forklarer Beatrice Schindler Rangvid.

En noget broget udmelding, hvor det er svært at se hvor integrationen kommer ind. Beatrice får det næsten til at lyde som om fritidsaktiviteter er et onde. Oplagt fjerner det tid fra studier, men i den kontekst som hedder integration, er mingling vel positivt. Det interessante er dog til stadighed ikke primært antallet af unge kvinder med indvandrerbaggrund som tager en uddannelse, men antallet som bruger den efterfølgende. Der har de indledende tal vist været lidt mindre flatterende og uden at tjekke op i det, er det mit indtryk at undersøgelser ikke entydigt peger på, at det næste skridt tages.

Jeg har læst om et par stykker af dem. Jeg siger ikke at alle projekterne er forkerte, som nævnt tidligere synes jeg det er fint at man laver enkelte oplevelsessteder. Men hvorfor smide Nordeuropas største vandland ude i ingenting. Er det det turisterne kommer for?

Og nej, Pibe. Men som forventet ser du jo heller ikke noget forkert ved hvad V gør.