Snak

Det tror jeg faktisk ikke. Grænsehandlen er jo så enorm at det umuligt kun kan dreje sig om sønderjyder. Jeg tror også folk fra Fyn og nordligere i Jylland osv kører derned.

Som jeg vist engang har nævnt i en anden tråd, kører min mors mand med jævne mellemrum hele vejen fra Virum til Fleggaard for at fylde Passaten til randen med dåseøl og sodavand. Det kommer jeg nok aldrig helt til at forstå. Han er oprindeligt fra Varde-egnen, så nogle vaner er åbenbart svære at give slip på.

Jeg forestiller mig, at Lille Lars og familien hører til dem, "der får en tur ud af det".

Kemosabe, det må være for at få turen ud af det. Nogen besparelsen kan der umuligt være.

Ja, han er jo nyligt pensioneret, så hvis det afholder ham fra at komme uanmeldt på besøg og fremføre en timelang monolog om ´change-management´ i den offentlige sektor, som han gjorde forleden, skal han være velkommen.

"Finder det nu ikke specielt lækkerkorrekt med afgifter på alkohol, tobak og sukker"

- Det kan godt være, du ikke gør det, men det bliver udfaldet, når virkningen (den sundhedsmæssige) udebliver og det samtidig kaster færre penge af sig (til sundshedsvæsnet). Da er det signalpolitik - baseret på lækre, korrekte holdninger - uden en tøddel effekt.

"Levealderen i DK vidner jo også om, at livsstilssygdomme er et sted, hvor bør øge indsatsen yderligere"

- Ja, og det koster penge. Indsats = penge. Anderledes kan det ikke være i en velfærdsstat som den danske. Det er egentlig meget simpelt.

"I øvrigt er der jo ikke tale om, at man øger afgifterne, men derimod sænker de nuværende"

- Jeg sammenlignede selvfølgelig med de negative, økonomiske erfaringer man har i forbindelse med forøgelsen af tobakafgiften. Argumentet tager naturligvis sit udspring i, at høje afgifter ikke nødvendigvis er den måde, man sikrer sig bedst mod sygdomme og (for tidlige) dødsfald i forbindelse med bl.a. livsstilssygdomme.

Da er det signalpolitik - baseret på lækre, korrekte holdninger - uden en tøddel effekt.

Rygeloven samt prisstigninger på cigaretter har da haft en effekt.

- Ja, og det koster penge. Indsats = penge. Anderledes kan det ikke være i en velfærdsstat som den danske. Det er egentlig meget simpelt.

Hvordan er vores udgifter på sundhedsvæsnet sammenlignet med de lande, der har en højere levealder end os?

Argumentet tager naturligvis sit udspring i, at høje afgifter ikke nødvendigvis er den måde, man sikrer sig bedst mod sygdomme og (for tidlige) dødsfald i forbindelse med bl.a. livsstilssygdomme.

At gøre det billigere og lettere tilgængeligt for unge virker heller ikke som vejen frem. Så ender vi i symptombehandling i stedet for forebyggelse.

"Rygeloven samt prisstigninger på cigaretter har da haft en effekt"

- Det er afgifter jeg taler om. Der er en væsentlig forskel. Vi kan selvfølgelig godt forbyde os ud af alt. Det vil selvfølgelig give en virkning. Og et trist, trist samfund.

"Hvordan er vores udgifter på sundhedsvæsnet sammenlignet med de lande, der har en højere levealder end os?"

- Jeg ved det ikke. Jeg kender ikke til forsknings- og medicinaløkonomi i international kontekst. Forventer du, at det bør være en del af snakken, eller kan du acceptere det rimelige i argumentet, at i en skattefinansieret velfærdsstat som den danske, betyder færre (økonomiske) ressourcer en reduceret indsats?

"At gøre det billigere og lettere tilgængeligt for unge virker heller ikke som vejen frem. Så ender vi i symptombehandling i stedet for forebyggelse"

- Jeg påstår ikke, at der findes en forkromet og perfekt løsning, men det må være klart for alle, at forebyggelse kan intensiveres netop på baggrund af øgede midler - eller sagt med andre ord: Send flere penge.

Vi kan selvfølgelig godt forbyde os ud af alt. Det vil selvfølgelig give en virkning. Og et trist, trist samfund.

Der er vel plads til nuancer. Jeg ønsker ikke, vi skal forbyde os ud af alt, men folkesundheden bør efter min mening være et offentligt anliggende i vist omfang.

Forventer du, at det bør være en del af snakken, eller kan du acceptere det rimelige i argumentet, at i en skattefinansieret velfærdsstat som den danske, betyder færre (økonomiske) ressourcer en reduceret indsats?

Jeg forventer da, at man skeler til de lande, hvor levealderen er højere end herhjemme, og trækker på deres erfaringer. Jeg er da enig i, at færre ressourcer vil reducere indsatsen. Men sænker eller fjerner man afgiften, så skaber man grobund for flere livsstilssygdomme, og dermed skal man alligevel øge udgifterne til symptombehandling.

Så ser jeg hellere man går den modsatte vej i håb, om at man kan reducere tilfældene af livsstilssygdommene, så man derfor ikke har behov for så mange ressourcer.
Alternativet er selvfølgelig at tage pengene andre steder fra.

Jeg kender i øvrigt heller ikke tallene, men finder det bekymrende, at DK i 2010 ifølge WHO lå på 38. pladsen lige efter Cuba.

- Jeg påstår ikke, at der findes en forkromet og perfekt løsning, men det må være klart for alle, at forebyggelse kan intensiveres netop på baggrund af øgede midler - eller sagt med andre ord: Send flere penge.

Jeg finder dog temmelig paradoksalt, at de øgede midler skal komme fra et øget forbrug af de varer, der er med til skabe sygdommene og dermed udgifterne. Det forekommer mig ikke som den mest hensigtsmæssige måde at gribe tingene an på.

"... men folkesundheden bør efter min mening være et offentligt anliggende i vist omfang"

- Så langt er jeg med. I princippet er jeg også enig med dig - men jeg accepterer dog det faktum, at bedre og øget fokus på folkesundhed, koster flere penge. Det er sådan, det er, i et velfærdssamfund som det danske.

"Jeg forventer da, at man skeler til de lande, hvor levealderen er højere end herhjemme, og trækker på deres erfaringer"

- Ok, det bliver en ret vild snak så. Jeg har ikke tallene for, hvad man får for hver udviklings-, forsknings- og forebyggelseskrone, man smider i andre lande. At skele til deres erfaring er fint, men det betyder ikke, at det kan overføres en-til-en til danske forhold. Der er forskel på de nationale kulturer. Er man i tvivl om dette, kan man blot se på landenes forskellige holdninger til forvaltning af bl.a. statsbudgetterne. Det kommer til at koste euroen, som vi kender den fra i dag, sit liv.

"Jeg finder dog temmelig paradoksalt, at de øgede midler skal komme fra et øget forbrug af de varer, der er med til skabe sygdommene og dermed udgifterne"

- Det er jo, apropos nuancer, også et noget unuanceret udtryk for, hvad jeg skriver. Men ikke desto mindre, er det én af metoderne til at få det til at balancere. Det er også det, der er tilfældet for trafik/bilisme. Bilisterne smider årligt anslået 15-20 mia. mere i statskassen, end de trækker fra samme. Det er bl.a. med til at finansiere bedre offentligt transport.

At skele til deres erfaring er fint, men det betyder ikke, at det kan overføres en-til-en til danske forhold. Der er forskel på de nationale kulturer.

Selvfølgelig kan man ikke lave en-til-en koblingen, men der bør være nogle erfaringer, man kan trække på. Jeg tænker dog, at vi herhjemme ikke de samme madkulturelle traditioner. Uden at have belæg for det, så er min forestilling, at vi har et langt større forbrug af fedt i vores madlavning sammenlignet med eks. de sydeuropæiske lande.

Uden at have belæg for det, så er min forestilling, at vi har et langt større forbrug af fedt i vores madlavning sammenlignet med eks. de sydeuropæiske lande.

Vi ligger jo rekordlavt ift andre vesteuropæiske lande, når det kommer til, hvor stor en del af indkomsten, der går til madvarer. Det resulterer nemlig i en masse fedt og billigt slam fra frysedisken. En kulturændring på det punkt, virker ikke nært forestående.

Det er ikke direkte relevant for diskussionen her (idet både DK og Sydeuropa er inkluderet under "industrialized countries", men den her rapport fra WHO har nogle interessante tal for kalorieindtag i forskellige dele af verden.

http://www.who.int/dietp…_global.pdf

Mr. Du kan overføre problemstillingen til et hvilket som helst emne, der varetages af (velfærds)staten. Jeg har givet eksempler (på afgifter) fra privatbilisme og tobak som argument for, hvor hhv. kronerne går hen og hvordan man (bl.a. den nuværende regering) kan forregne sig gennem forhøjet afgift. Jeg har ikke argumenteret for, at det ikke er en balancegang, men hæfter mig blot ved, at vi har accepteret at have en endog meget, meget dyr samfundsmodel. For at den skal hænge sammen, lægges der et "husholdningsbudget", og dette skal hænge sammen - indtægter og udgifter. Og da er det tvingende nødvendigt, at budgettet holder. Ellers er det, som nu, at man står et år efter man har øget en afgift (på tobak), og mangler 150-200 mio. kr. til et bestemt område. Uden at det kan påvises, at der ryges mindre. Det er det budgetmæssige hensyn. Udelukkende. Det er det, der kan måles nu og her. Hvad der findes af divergerende undersøgelser i den sammenhæng du anfører, synes jeg er noget andet. Men klart interessant i forhold til snakken. Personligt tror jeg ikke på den store effekt af øgede afgifter. Jeg tror egentlig at det primært skubber forretningen (geografisk). Det er grænsehandel og kiosker med "sorte varer" glimrende eksempler på.

Her var noget der er mere relevant: "Daily Fat Intake Per Capita". Kilden er FAO (FNs fødevareorganisation).

http://chartsbin.com/view/1156

"Den nuværende linje er ikke hendes kop te"

Hehe. Det skal der nok ikke rodes for meget i.

-

-

"Vi sænker afgiften = flere sukkervarer købes"

- Ja, flere sukkervarer med dansk afgift købes. Det er noget andet end at der generelt købes mere. Skat lavede stikprøver blandt kiosker gennem seks mdr. i 2012, og hos næsten 60%(!) fandt man, at slikvarer køres udenom danske afgifter. Dertil kommer den konstant stigende, private grænsehandel. Hvis formålet er at "oppe" på folkesundheden, har løsningen i hvert fald sine begrænsninger - nemlig at sukkerindtaget "blures" og der kommer færre penge i kassen til at forebygge/behandle.

"Når flere sukkervarer forbruges, vil det have en sundhedsskadelig effekt, går jeg ud fra, at vi er enige om. Det er dårligt"

- Ja. Men det er igen kun - i bedste fald - den halve sandhed. For jo mere man presser forbrugeren til at handle "alternativt", desto mindre overblik får man over det faktisk forbrug, og der tilføres færre midler til den fælleskasse, som bl.a. står for det forebyggende arbejde.

Jeg kan sagtens se, at det kan virke paradoksalt - men akkurat som at privatbilisme og kollektiv trafik er forbundet økonomisk, kan skadelige forbrugsvaner og folkesundhed være det.

Dertil kommer den konstant stigende, private grænsehandel

Det er jo bare ikke rigtigt.. Udviklingen har været stabil over de senere år.


Link til uddrag http://www.skm.dk/presse…r/9107.html

”Når man har fulgt den offentlige debat det seneste år, har man nærmest fået det indtryk, at danskernes grænsehandel er steget som aldrig før, og at danskerne nu køber alle deres varer syd for grænsen. Der må vi bare konstatere: det er ganske enkelt ikke tilfældet. Danskernes samlede grænsehandel i 2010 og 2011 ser faktisk ud til at have ligget et stykke lavere end i de foregående år. Samtidig skal man huske, at danskerne kun handler en forsvindende lille andel af det samlede varekøb på den anden side af grænsen,”

Rapporten konkluderer endvidere, at udlændinge handler for et større beløb i Danmark, end danskerne handler for i udlandet, samt at en væsentlig del af forskellen på priserne i Danmark og udlandet skyldes manglende konkurrence herhjemme og ikke højere afgifter.

Link til hele rapporten

http://www.skm.dk/public…ort2012.pdf