Politisk set er det jo blevet til noget, der skal reddes. Selvom der vist på et tidspunkt var "nedrivningspræmier"? Og det er i dén optik at jeg bare påpeger at f.eks. at lukke lokale folkeskoler, i hvert fald ikke er med til at få folk til at flytte ud i de mindre lokalsamfund.
Jeg må erkende, at jeg ikke giver meget for det med skolelukninger. Jeg ser masser af problemer med urbanisering, men skolelukninger er virkelig ikke et af dem. Det er fint, at man ikke gider bo inde midt i København, Aarhus, Odense osv, men hvis du er så meget naturmenneske, at du ikke kan overskue en by med 2000 indbyggere, så må du nok også bare leve med, at dit barn skal cykle nogle kilometer eller tage en bus i skole. Og per familie har jeg set, hvordan en mindre landsbyfriskole fungerer. Det er da meget hyggeligt, men fagligt er det ikke rigtigt en holdbar løsning med klassetrin der rummer 2-3 årgange.
Det er til gengæld surt for de, som bliver fanget i de helt små lokalsamfund, fordi deres hus ikke kan sælges.
Når jeg besøger min familie i Haderslev omegn, kan jeg godt forstå den apatiske frustration. Det er jo ikke kun de små landsbyer, men selve midtbyen minder mig lidt om en fisk fanget på landjorden. Mht. butiksdød, er der efterhånden kun de obligatoriske tøjbutikker, frisører og pizzeriaer tilbage.
Der er mange årsager, folk (som jeg selv) flytter til de større byer for at uddanne sig - og langt fra alle vender hjem, internethandel lukker butikker, osv. osv.. Det er selvforstærkende og måske bare en naturlig slags progression (som clausp er inde på).
Delvist er der noget særpræget dansk indekultur, der skaber de døde byer, og delvist er der en mere generel kultur, hvor folk ikke gider betale de ekstra 5-10% for at handle hos lokale købmand.
Angående det første, så er danskerne i særklasse nogle af de mest indadvendte mennesker i (den vestlige) verden. Vi kan enormt godt lide at sidde hjemme i stuen og "hygge" med et tæppe og vores nærmeste i stedet for at gå ud og få en øl eller tage ud og spise. Og når vi så kommer hjem fra mallorca, fortæller vi vores venner om hvor dejligt det var med et stort udvalg af forskellige billige restauranter. Koblingen mellem at det kun kan lade sig gøre, fordi mennesker støtter op om restauranterne og prioriterer det i deres budgetter, bliver dog aldrig rigtig lavet, og bølgerne skal gå rigtigt højt, før det bliver til mere end en enkelt aften med udespisning i løbet af en måned herhjemme i DK.
Der er nogle strukturelle ting omkring arbejdspladser rundt om i landet osv, der forhindrer folk, der egentlig gerne vil bo et andet sted end København K, og det kan man arbejde med. Men at folk ikke gider støtte op om deres lokale erhvervsliv og dermed udsulter det, kan aldrig blive et statsligt problem.