Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Halil
Er der nogle som kan huske et svar som, hvis jeg husker rigtigt, Uffe Elleman svarede på, hvor spørgsmålet var gennemført idiotisk og Uffe brugte størstedelen af svaret på at gennemgå de processer der blev sat igang for at besvare dette spørgsmål(Et beløb på 5000-10000 kroner)?

Kan desværre ikke huske, hvor jeg hørte historien henne.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af Hærfuglen
@halil

Du kan læse hans svar til Kirsten Madsen her:

http://ipaper.ipapercms.…st/?Page=42
Smoke me a kipper, I'll be back for breakfast!
Skrevet af BW # 163™
Det er betryggende at vide at det koster et par tusinde kroner at fremskaffe oplysninger som ethvert folketingsmedlem kan slå op i finansloven, og at vores årlige ulandsbistand er tilstrækkelig til at sikre 250 mio. småbørn mod diarre.
FC Midtjylland (1999) Manchester City (1887) St. Pauli (1910)
Skrevet af Halil
Tak Hærfuglen!

Det var det jeg søgte.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Skrevet af Matias
Nå, for hulen. Så ser det ud til at "mit" sats om føje år kan kurere 10% af diabetespatienterne. Jamen det er da vidunderligt nyt.
http://ekstrabladet.dk/n…1965581.ece
Skrevet af Kemosabe
Nu er det ikke for at forklejne forskningsresultaterne (altså de svenske), som bestemt er interessante og faktisk publiceret i et godt tidsskrift, men det konkrete gennembrud repræsenterer desværre ikke nogen umiddelbar løsning på særligt meget. Den "behandling", som de giver musene kan du ikke sådan lige give til alle og enhver, og du er sådan set nødt til at vide om en patient er disponeret for at udvikle T1DM (altså "traditionel sukkersyge" hvor beta-cellerne går til grunde og insulinproduktionen spoleres) ligesom NOD-musemodellen gør det.

Noget andet og mere væsenligt er, at hele fedme-debatten, som vist er den relevante i den her sammenhæng, jo vedrører T2DM (altså "gammelmandssukkersyge") som jo en anden størrelse end T1DM.

Det er T2DM, som er i voldsom vækst på verdensplan, og det bliver T2DM, som allerede nu og om få år vil være den største byrde på sundhedsvæsenet. Heldigvis er det jo ikke så svært at undgå, hvis man ellers gider lave lidt motion og spise nogenlunde sundt.
Skrevet af Matias
Jamen stor cadeau for at bruge fagkorrekte termer og forklare problemstillingen omkring det konkrete at gå fra test til eksekvering. Man kunne næsten have håbet, at det havde ændret præmissen for snakken. Det gør det dog ikke. For det ændrer ikke på, at det er forskningen der viser vejen. Nøjagtigt som jeg baserede mit håb på. Sukkersyge blev bl.a. omtalt som en gammelkendt sygdom, som man ikke havde fundet nogen kur til. Det går jeg ud fra, også omhandler type 1. Nu ser det så ud til, at der kan være et medicinsk gennembrud på vej. Og det er jo kun begyndelsen. Det ved alle. For mit vedkommende handler snakken om økonomi (det er sådan set ret tydeligt i min indgangsvinkel), og det er efter min mening både langt mere vigtigt og langt mere effektivt i forhold til folkesundheden, at pumpe penge ind i forskning, end det er at forsøge at adfærdsregulere gennem afgifter her og der, lidt feel-good (eller nok nærmere feel-better) moralsk prædiken osv.

Nå´m vi har da heller aldrig betvivlet forebyggelse eller forskningen, ej heller vil vi forklejne dennes rolle, vil det sikkert lyde. Næh, men det var bare ikke udgangspunktet for nogle sider siden, hvor man tilmed skulle lægge øjne/ører til ytringer gående på, at man gennem et stærkere fokus (herunder selvfølgelig økonomisk) på den del, faktisk var villig til at gamble med folkesundheden. Jamen det står der sgu - endnu - sort på hvidt. Det er sådan set blot sådanne naiviteter, jeg er gået i kødet på. Nu kan vi så vente på bl.a. de "fat-killers", der med stor sandsynlighed vil kunne reducere problematikken vedr. type 2-sukkersyge forårsaget af fedme. Jeg giver det tyve år. Max.
Skrevet af Not That Duncan
Nå, for hulen. Så ser det ud til at "mit" sats om føje år kan kurere 10% af diabetespatienterne. Jamen det er da vidunderligt nyt.

Dit "sats" er tilsyneladende endnu ikke godkendt til forsøg på mennesker. Jeg ville måske være lidt mere forbeholden mod at åbne champagnen.
Skrevet af Fribytter
"Man kunne næsten have håbet, at det havde ændret præmissen for snakken. Det gør det dog ikke. For det ændrer ikke på, at det er forskningen der viser vejen. "
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Cabra
Kære socialdemokrater, I havde vist lidt bøvl med de autonome i dag, hva´? Well, det var jer selv, der gav dem et klubhus i København, finansieret med skatteydernes penge. Man høster, som man sår.

Ole Birk Olesen.

Det var da godt nok hjernedødt.
Skrevet af Fribytter
Det er bare en joke, du ikke forstår, Cabra.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af jazzy , moderator
Eller et oplæg til debat.
Skrevet af Kemosabe
Det er satire.
Skrevet af Kemosabe
@Matias

Nu vil jeg da nødigt heller citeres for, at det er en dum ide at pumpe penge i forskning. Det er trods alt min egen levevej.

Men lige præcis med type 2 diabetes er årsagssammenhængene for langt størstedelen så klare og velkendte, at jeg mener, at indstillingen med bare at gnaske løs og så sætte sin lid til at videnskaben nok skal finde en løsning på problemet er dybt fjollet.

Om løsningen så er adfærdsregulerende tiltag, vil jeg nødigt bestemme. Det er da en interessant og nødvendig debat.

Det eksempel på et forskningsgennembrud, du fremhævede, synes jeg bare personligt var et skidt eksempel, eftersom det vedrører en sygdom (Type 1 diabetes), som i mine øjne er helt afkoblet fra debatten, eftersom den aldrig ville kunne kureres med adfærdsregulering (modsat Type 2).
Skrevet af repos
Nu kan vi så vente på bl.a. de "fat-killers", der med stor sandsynlighed vil kunne reducere problematikken vedr. type 2-sukkersyge forårsaget af fedme.

@ Matias

Fat-killers eksisterer da allerede i forskellige afskygninger, hvis effekt er mere eller mindre dokumenteret. Det endelig indgreb i den forbindelse er jo indsnævring af mavesækken, så man ikke længere kan spise store måltider.

Jeg er enig med dig i, at det kan bliver for formynderisk, og i den forbindelse er det helt håbløst, at et (pseudo)liberalt parti som Venstre har en politiker, der i ramme alvor vil lægge bånd på danskernes weekendvaner.

Alligevel ser jeg gerne nogle tiltag, der gør det mere attraktivt at leve sundt, og dermed forebygge livsstilssygdomme i stedet for at behandle dem. Det lægger regeringen jo også op til med den hånd, medens med den anden sænker/fjerner afgifter på varer, som er direkte årsag til samme sygdomme.
Det er tåbeligt.

Jeg er fortaler for, at man indfører sund livsstil som et fag i folkeskolen, hvor det kobles sammen med idræt, hjemkundskab og biologi. Der kan man så klæde eleverne på til selv at træffe deres valg efterfølgende.

Det betyder ikke, at der overhovedet ikke skal afsættes penge til behandling, forskning etc., men man kunne jo have den forhåbning, at det kunne nedsætte antallet af fedmeoperationer etc.
I min verden er en fedmeoperation den endelige afskrivning af at være herre over egen krop, og det er udgifter, som man burde være foruden.



Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Matias
Det kommer, Duncan. Business as usual. Du citerer mig for resten selv for det; om føje år. Det betyder, skulle du være i tvivl (eller, det er du jo, kan jeg læse), at champagnepropperne endnu ikke er sprunget. Men det er da sjovt. Og lidt bitter for din argumentation. Come on, det må da selv du kunne erkende, uden at gå vanvittigt meget på kompromis med internetæren. Dit udbrud om, at diabetes altid har været et problem - for hvilket man må gå ud fra, også (eller måske i særdeleshed) omhandler type 1, bliver modtaget af forskningen med et "godt nyt", blot et par dage efter.

Kemosabe. Jeg gav eksemplet pga. ovenstående. Diabetes har altid været et problem. Jeg går ud fra, at det også - eller i særdeleshed - omhandler type 1. Det er ikke mig, der har trukket den del ind i debatten, bare til info.

Snakken om adfærdsregulering er dog helt generelt et emne, jeg synes interessant. Også i denne sammenhæng. Det er derfor, den får plads sammen med "alt det andet". Jeg tror nemlig ikke rigtigt på projektet, når det præsenteres som formynderi, udpegning af syndere og straf. Og det giver i øvrigt ringe, ringe mening, når henvisningen til fælleskassen bruges som argument, når nu man (de fleste) stemmer på partier, som med glæde lader andre, veldokumenterede dårlige forretninger, der koster mange mia. årligt, fortsætte. Det er dog en anden snak, og det skal du selvfølgelig ikke klandres for. Det kan godt være du synes det er fjollet at lade stå til, og satse på at forskning/videnskab kommer med en løsning på de følgeproblemer, gnaskningen vil afstedkomme, men ikke desto mindre er logikken til at få øje på, eftersom områderne rent faktisk kommer med løsninger henad vejen. Lappeløsninger måske, men løsninger.
Skrevet af Matias
Det ved jeg, repos. Jeg snakker om produkter, der ikke giver maveproblemer, hjertebanken, voldsomme svedture eller andet "godt". De skal nok komme på markedet, og der kommer ikke til at gå mange år. Der er et marked for det, og så skal det selvfølgelig nok blive udviklet. Hvor der kan tjenes penge, vil der blive tjent penge.
Skrevet af Pibe
http://www.ungeren.dk/om…lleder.aspx

Det ser da meget hyggeligt ud.

Jeg havde egentlig glemt, det fandtes.
Skrevet af repos
@ Matias

Det er jeg heller ikke i tvivl om; altså at de produkter finder sin vej til hylderne.

Det kan dog sagtens gå hånd i hånd med et langt større forebyggende arbejde. En øget tilgængelig af usunde fødevarer ser jeg ikke som løsningen på noget som helst. Der er en art fortrydelsespille over alle disse medicinske quick-fixes.

Bedre forudsætninger for at træffe de rigtige valg, og hvis man alligevel har planer om, at indfører heldagsskolen, så er der endnu rigere mulighed at sætte begrebet livsstil på skoleskemaet.

Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Sheriffen
Det har på mange måder været en god dag.
____________________________ [b]Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men. [/b]
annonce
0