Selvfølgelig har du det, når du egentlig ikke præsenterer andet end noget synsning. Velfærdsopgaver i sundheds- og plejesektoren er helt oplagt et sted hvor man skal fare med lempe, når man udbyder. Det sagt, når du driver forretning er det ikke kun på indtægtssiden. Problemet er at de som udbyder typisk udelukkende ser på registrerede udgifter og antager det er nok til at danne en pris. Mange af disse opgaver er man som samfund ikke rigtig interesseret i hvordan betalingsvilligheden influerer på, da det er lovpålagt at skulle være tilgængelig for alle.
Jeg har postet flere links til artikler, der referer til forskning, som viser, at der på en række særligt "bløde" områder ikke kan påvises nogen gevinster ved udliciteringer, hverken hvad angår kvalitet eller pris. Her er et til:
https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2015/udlicitering-af-offentlige-opgaver-har-haft-blandede-effekterJeg skal ikke udtale mig om de tekniske detaljer, der i dine øjne måtte være hindringer for fornuftig administration på området, men blot konstatere, at det er de resultater, den brede forskning på området fremlægger.
Lovpålagt tilgængelighed for alle indgår i ligningen. At du er enig eller uenig i det kan jeg ikke se, influerer på min pointe, da det jo blot er et af flere vilkår i sammenhængen.
Bureaukrati er som skabes af den vej skyldes primært manglende kompetence. Det er et resultat af at man smider et alternativ ud i kommuner og regioner, som de ikke har kompetencerne til at varetage. Selvom eksempelvis en kommune udliciterer, har de stadig ansvaret for tilsyn, hvilket man ikke lader til at forstå. Videre fjerner du naturligvis en masse administration også, hvis du laver en god aftale.
Men så er mangelende kompetence (hvis du har ret i det) jo et af de vilkår, man må tage højde for. Det er blandt andet sådan noget, jeg mener, når jeg i en tidligere post skriver, at man må forholde sig til virkeligheden. Der sidder også mange it-forskrækkede personer rundt omkring i styrelser, kommuner osv. Det nytter ikke noget at indkøbe dyre, forkromede it-systemer, der i teorien kan det hele, og derefter brokke sig over, at det ikke fungerer, fordi medarbejderne mangler kompetencer. Det ved man jo godt i forvejen. Ikke desto mindre begår man samme fejl gang på gang; nemlig ikke at afsætte de nødvendige ressourcer til implementering. Deloitte har forfattet en deprimerende rapport om dette emne.
Hvis der i kommunerne ikke forefindes kompetencer til at lave gode aftaler, så må man jo forholde sig til det, og finde ud af, hvad man kan gøre ved det.
Så er det jo empirisk på plads.
Hvad de juridiske krav, som du nævner i et senere indlæg, er det ikke garant for en udfyldende aftale. Jeg antager du ikke arbejder med det til daglig, siden du kommer med den. Det er egentlig bare krav til proces, overordnede krav til ydelsestype og værdiansættelse.
Jeg er godt klar over, at en anekdote ikke er det samme som evidens. Men mon ikke der også i den private sektor kan effektiviseres her og der. De, der arbejder der, er uddannet på de samme uddannelsesinstitutioner som os andre, og jeg kender da flere, der er gået fra en ansættelse i det offentlige til at klare sig godt i det private og omvendt. Min egen erfaring fra at gå fra det private til det offentlige er, at politik og bureaukrati er tungt og tidskrævende. Der er imidlertid ofte gode grunde til, at processerne er tungere i det offentlige.
Jeg synes, du selv kommer med et par gode eksempler på, hvorfor (mindre) udbud i nogle tilfælde kan være en fordyrende og forsinkende proces uden mening. Nej, jeg arbejder ikke med udbud til daglig. For personer, der ikke gør det, vil de juridiske krav mv. være relativt tidskrævende at sætte sig ind i. Jeg er sikker på, at det er let og ligetil, når man arbejder med det til daglig. Men det er som sagt ikke alle, der gør det. Der er også processer, jeg qua erfaring finder lette og ligetil. Men det kan jeg se, at mere uerfarne medarbejdere ikke gør.