Snak

Har du nogle af de komparative analyser ved hånden?

Den analyse, jeg tænker på, blev beskrevet i MandagMorgen. Den har jeg desværre ikke abonnement til længere, men der bliver refereret til den her:

https://www.folkeskolen.dk/520232/det-offentlige-mere-effektivt-end-det-private

Her et andet eksempel:

http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i2528/Offentligt-eller-privat---pris-og-kvalitet-skal-i-hoejsaedet

Søg selv videre...

Har du rent faktisk læst indholdet af de links?

At sektor A har haft en højere forøgelse af produktiviteten end sektor B, er jo ikke det samme som at sektor A således er mere effektiv, produktiv eller mere lønsom end sektor B.

I den anden artikel, påpeges det eksplicit at selvom der findes konkrete data på nogle områder der peger på lavere omkostninger, men at datamængden ikke er stor nok til at man drage endelige konklusioner. Datamængdens størrelse, skyldes endda at man ikke har sat flere end fire af disse projekter i søen.

Synes du virkelig at du står med en rygende pistol?

Nej. Men det gør du jo omvendt heller ikke. Eller ved du noget, som eksperterne på området ikke ved? Som jeg netop skriver i et andet indlæg, er det ofte æbler og pærer, man forsøger at sammenligne. At man kan påvise gode produktivitetsstigninger i det offentlige plus man på mange området ikke kan dokumentere, at private læser opgaverne bedre, taler ikke din sag.

Som nævnt kan jeg ikke få adgang til artiklen i MandagMorgen, der refererer til de konkrete analyser. Men særligt den sidste artikel beskriver da fint, hvor tyndt et grundlag hele debatten hviler på.

Jeg tror professoren her har nogle gode pointer om, hvad det egentlig handler om:

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2010-6-4-id72108/

Er de privatansatte mere effektive?

Hvis man forsøger at gå statistisk til værks for at undersøge, om der er en reel forskel på den private og den offentlige sektors effektivitet, støder man ifølge Bent Greve ind i det problem, at man ikke statistisk set kan dokumentere produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, som man kan i det private. Men hvis man alligevel vælger at se på de senere års produktivitetsstigninger inden for det private erhvervsliv, har det i hvert fald ikke meget at prale med. Italien er det eneste OECD-land, som har haft en lavere produktivitetsudvikling end Danmark i perioden 2000-2008. Alligevel er det oftest den offentlige sektor, der må stå for skud, og det har ifølge Bent Greve sin helt naturlige forklaring:

"Trods de lave produktivitetsstigninger i det private, accepterer man langt hen ad vejen, at det private gør, hvad de kan, fordi de har en bundlinje. Dybest set kan man tillade sig at være hamrende ineffektiv i en privat virksomhed, hvis bare man skaber overskud. Modsat er det offentlige skattebetalt, og man tænker derfor hele tiden på, at hvis man kan øge effektiviteten, så kan vi sænke skatten," forklarer Bent Greve.

Den første artikel giver absolut intet. Jeg antager det er den lettere uddaterede out-put metode man har brugt, året taget i betragtning, men det fremgår ikke om det relaterer til den ikke-markedsmæssige del eller det hele. Videre står der intet om en tidshorisont eller hvad udgangspunktet er.

Budgetloven skulle gerne have pyntet lidt siden da.

Den anden relaterer sig ret direkte til ting hvor der ikke er brugerbetaling af nogen art som sådan. Typisk kører du med fast takst på plejeydelserne når eksempelvis ældrepleje udliciteres. I den henseende er der også en tåbelig kanibalisme, når det offentlig og private direkte konkurrerer baseret på måltal, med fast takst. En stor del af problemet har også været, at man ikke kan strikke en ordentlig udbudskontrakt sammen og ikke har ført tilsyn efterfølgende.

En stor del af problemet har også været, at man ikke kan strikke en ordentlig udbudskontrakt sammen og ikke har ført tilsyn efterfølgende.

Udbudskontrakter o.l. skaber også bureaukrati, der skal betales for, ligesom det offentlige har et problem, der skal løses, når de private alternativer går konkurs, ikke løser opgaverne acceptabelt osv. Alt sammen omkostninger, der også bør tælles med.

Som jeg skriver andetsteds, er der uden tvivl opgaver, som bedst løses privat i en konkurrencesituation. Men jf. ovenstående links synes jeg ikke, jeg har en bevisbyrde at skulle fremsætte i forhold til at sandsynliggøre, at der er mange særligt velfærdsopgaver, som det offentlige løser mindst lige så godt og effektivt. Indikatorerne på det er relativt stærke og det modsatte vist bare påstande. Men som professoren påpeger, eksisterer der ikke et solidt sammenligningsgrundlag på flere områder. Det skyldes blandt andet, at det er ganske vanskeligt og ressourcetungt at måle på kvalitet og effektivitet på flere af de velfærdsydelser, det offentlige leverer på bl.a. socialområdet. På fx sundhedsområdet kan det være nemmere, da det fx er muligt at se på, hvor mange operationer af en bestemt type, der gennemføres, og om de lykkes. Men igen er patienternes forudsætninger jo individuelle. Og i forhold til det private har komparative analyser blandt andet peget på, at privathospitaler kan fravælge patienter, hvor operationerne af den ene eller anden årsag kan blive mere komplekse og dyre. Dem må de offentlige hospitaler så tage sig af.

Det er min opfattelse, at det gængse postulat om højere effektivitet i den private sektor er netop det: Et postulat. Min svoger, der arbejder i banksektoren, bruger fx meget tid på at spille golf med kunder eller sidde i VIP-boksen til fodboldkampe. Hvis begge parter ønskede effektivitet, kunne der nok findes mere effektive forummer til at lave forretninger...

. En stor del af problemet har også været, at man ikke kan strikke en ordentlig udbudskontrakt sammen og ikke har ført tilsyn efterfølgende.

På udbudsfronten er der nogle fantastiske muligheder indenfor det offentlige, som ikke sjældent mistes pga. de nævnte ting.

Mentaliteten er, sat på spidsen, “det er ikke mine penge, så jeg er egentligt ligeglad med pris, kvantum, ydelsen m.m., så længe det bare er nemt og budgettet bliver brugt”.

Det forhindrer dog ikke kassemesteren Kristian Jensen og hans regnedrenge i at bruge det som argument, når der skal skæres til tilskuddene. Og med god grund - mulighederne er der.

Der er ret klare og detaljerede regelsæt for, hvordan et udbud skal strikkes sammen:

https://www.kfst.dk/offentlig-konkurrence/udbud/udbudsregler/

Ja tak, det er jeg klar over.

Bosse, antager jeg, sigter mod indholdet af disse kontrakter. Her halter det på nogle områder.

Iøvrigt en pudsig sætning med “klare og detaljerede” i.

Men en spændende diskussion om, hvordan man i praksis skruer den bedste kontrakt sammen.

Hvad er det konkret, der halter?

Udbud er ikke en garanti for noget som helst. Har deltaget i mange og udbudsgiver kan jo vinkle dem så man får den udbyder man vel fordi kriterierne ofte ikke er særlig målbare.

Inden jeg evt. svarer vil jeg gerne vide, hvor meget du er inde i indkøb og udbud indenfor det offentlige?


“Udbud er ikke en garanti for noget som helst. Har deltaget i mange og udbudsgiver kan jo vinkle dem så man får den udbyder man vel fordi kriterierne ofte ikke er særlig målbare. “

På nogle områder ja.

På standardting, F.eks. mælk, er det lidt anderledes i min verden.

Intet er en garanti for noget som helst. Det eskalerende bureaukrati er udtryk for drømmen om at kunne kontrollere, måle og veje alting. Der bruges massive ressourcer, resultaterne er pauvre og de enorme mængder data, der opsamles, finder sjældent fornuftig anvendelse, endsige en anvendelse til gavn for samfundet og borgeren.

Jeg har været med til at formulere udbud på mindre opgaver/projekter. Jeg har primært oplevet det som en forsinkende og fordyrende proces, der kunne holde nogle jurister beskæftiget. Jeg vil hellere have brugt min tid og energi på at skabe kvalitet i projekterne frem for den administrative proces.

Det er naturligvis noget andet med store udbud. Og her er det da interessant at høre, hvilke konkrete problemer der måtte være, hvis du har indsigt i det.

Som jeg skriver andetsteds, er der uden tvivl opgaver, som bedst løses privat i en konkurrencesituation. Men jf. ovenstående links synes jeg ikke, jeg har en bevisbyrde at skulle fremsætte i forhold til at sandsynliggøre, at der er mange særligt velfærdsopgaver, som det offentlige løser mindst lige så godt og effektivt.

Selvfølgelig har du det, når du egentlig ikke præsenterer andet end noget synsning. Velfærdsopgaver i sundheds- og plejesektoren er helt oplagt et sted hvor man skal fare med lempe, når man udbyder. Det sagt, når du driver forretning er det ikke kun på indtægtssiden. Problemet er at de som udbyder typisk udelukkende ser på registrerede udgifter og antager det er nok til at danne en pris. Mange af disse opgaver er man som samfund ikke rigtig interesseret i hvordan betalingsvilligheden influerer på, da det er lovpålagt at skulle være tilgængelig for alle.

Udbudskontrakter o.l. skaber også bureaukrati, der skal betales for, ligesom det offentlige har et problem, der skal løses, når de private alternativer går konkurs, ikke løser opgaverne acceptabelt osv. Alt sammen omkostninger, der også bør tælles med.

Bureaukrati er som skabes af den vej skyldes primært manglende kompetence. Det er et resultat af at man smider et alternativ ud i kommuner og regioner, som de ikke har kompetencerne til at varetage. Selvom eksempelvis en kommune udliciterer, har de stadig ansvaret for tilsyn, hvilket man ikke lader til at forstå. Videre fjerner du naturligvis en masse administration også, hvis du laver en god aftale.

Min svoger, der arbejder i banksektoren, bruger fx meget tid på at spille golf med kunder eller sidde i VIP-boksen til fodboldkampe. Hvis begge parter ønskede effektivitet, kunne der nok findes mere effektive forummer til at lave forretninger...

Så er det jo empirisk på plads.

Hvad de juridiske krav, som du nævner i et senere indlæg, er det ikke garant for en udfyldende aftale. Jeg antager du ikke arbejder med det til daglig, siden du kommer med den. Det er egentlig bare krav til proces, overordnede krav til ydelsestype og værdiansættelse.

Mindre ting der skal i udbud er ofte latterligt. Jeg har siddet hvor vi skulle bestille laptops fra Apple. Vi kunne gå i nærmeste Elkjøp og få dem for omkring 10.000 pr. stk, men eneste godkendte i systemet var Apple selv, som egentlig ville skide på små ordrer og krævede omkring 15.000 pr. stk., hvilket er indbegrebet af unødvendig og fordyrende bureaukrati.
Jeg har ofte prøvet det samme hvis jeg skal bestille rejser, hvor de så skal gennem et registeret bureau, som fordyrende mellemled der alligevel ikke tilbyder de billetter jeg vil have.

Udbud er ikke en garanti for noget som helst. Har deltaget i mange og udbudsgiver kan jo vinkle dem så man får den udbyder man vel fordi kriterierne ofte ikke er særlig målbare.

Det væsentlige er at kravene er helt tydelige. Problemet er ofte at man smider en kontrakt ud der er alt for generel og går for laveste pris, i en tro om at så er aben givet videre. En god kontrakt skal netop være både realistisk og diskriminerende. Det er så også korrekt, at der nogle gange er en foretrukken kandidat, hvor man så skræddersyr en kontrakt i den retning. Der bliver det fjollet bureaukrati, fordi man så skal igennem den proces selvom valget er gjort på forhånd, men man ikke bare kan stange aftalen ud.

Selvfølgelig har du det, når du egentlig ikke præsenterer andet end noget synsning. Velfærdsopgaver i sundheds- og plejesektoren er helt oplagt et sted hvor man skal fare med lempe, når man udbyder. Det sagt, når du driver forretning er det ikke kun på indtægtssiden. Problemet er at de som udbyder typisk udelukkende ser på registrerede udgifter og antager det er nok til at danne en pris. Mange af disse opgaver er man som samfund ikke rigtig interesseret i hvordan betalingsvilligheden influerer på, da det er lovpålagt at skulle være tilgængelig for alle.

Jeg har postet flere links til artikler, der referer til forskning, som viser, at der på en række særligt "bløde" områder ikke kan påvises nogen gevinster ved udliciteringer, hverken hvad angår kvalitet eller pris. Her er et til:

https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2015/udlicitering-af-offentlige-opgaver-har-haft-blandede-effekter

Jeg skal ikke udtale mig om de tekniske detaljer, der i dine øjne måtte være hindringer for fornuftig administration på området, men blot konstatere, at det er de resultater, den brede forskning på området fremlægger.

Lovpålagt tilgængelighed for alle indgår i ligningen. At du er enig eller uenig i det kan jeg ikke se, influerer på min pointe, da det jo blot er et af flere vilkår i sammenhængen.

Bureaukrati er som skabes af den vej skyldes primært manglende kompetence. Det er et resultat af at man smider et alternativ ud i kommuner og regioner, som de ikke har kompetencerne til at varetage. Selvom eksempelvis en kommune udliciterer, har de stadig ansvaret for tilsyn, hvilket man ikke lader til at forstå. Videre fjerner du naturligvis en masse administration også, hvis du laver en god aftale.

Men så er mangelende kompetence (hvis du har ret i det) jo et af de vilkår, man må tage højde for. Det er blandt andet sådan noget, jeg mener, når jeg i en tidligere post skriver, at man må forholde sig til virkeligheden. Der sidder også mange it-forskrækkede personer rundt omkring i styrelser, kommuner osv. Det nytter ikke noget at indkøbe dyre, forkromede it-systemer, der i teorien kan det hele, og derefter brokke sig over, at det ikke fungerer, fordi medarbejderne mangler kompetencer. Det ved man jo godt i forvejen. Ikke desto mindre begår man samme fejl gang på gang; nemlig ikke at afsætte de nødvendige ressourcer til implementering. Deloitte har forfattet en deprimerende rapport om dette emne.

Hvis der i kommunerne ikke forefindes kompetencer til at lave gode aftaler, så må man jo forholde sig til det, og finde ud af, hvad man kan gøre ved det.

Så er det jo empirisk på plads.

Hvad de juridiske krav, som du nævner i et senere indlæg, er det ikke garant for en udfyldende aftale. Jeg antager du ikke arbejder med det til daglig, siden du kommer med den. Det er egentlig bare krav til proces, overordnede krav til ydelsestype og værdiansættelse.

Jeg er godt klar over, at en anekdote ikke er det samme som evidens. Men mon ikke der også i den private sektor kan effektiviseres her og der. De, der arbejder der, er uddannet på de samme uddannelsesinstitutioner som os andre, og jeg kender da flere, der er gået fra en ansættelse i det offentlige til at klare sig godt i det private og omvendt. Min egen erfaring fra at gå fra det private til det offentlige er, at politik og bureaukrati er tungt og tidskrævende. Der er imidlertid ofte gode grunde til, at processerne er tungere i det offentlige.

Jeg synes, du selv kommer med et par gode eksempler på, hvorfor (mindre) udbud i nogle tilfælde kan være en fordyrende og forsinkende proces uden mening. Nej, jeg arbejder ikke med udbud til daglig. For personer, der ikke gør det, vil de juridiske krav mv. være relativt tidskrævende at sætte sig ind i. Jeg er sikker på, at det er let og ligetil, når man arbejder med det til daglig. Men det er som sagt ikke alle, der gør det. Der er også processer, jeg qua erfaring finder lette og ligetil. Men det kan jeg se, at mere uerfarne medarbejdere ikke gør.

Bosse du får lige et svar senere. Jeg har tømmermænd og min hjerne kan ikke lige overskue at være i live.

Bosse: Naturligvis vil der være forskelle efter hvor du bor i landet. Men spørgsmålet er bare om man virkelig er interesseret i, at lægge hele bysamfund øde, fordi man sløjfer den ene bus, der kører igennem en given landsby? De fleste der bor i disse områder har sikkert adgang til bil, men for mange ældre er det ofte et problem, da muligheden for indkøb pludselig forsvinder.
Den landsby hvor jeg gik i folkeskole led under dette, da bussen forsvandt da man nedlagde den lokale folkeskole. Man har dog senere valgt at oprette et kulturhus, hvor beboere kan bestille varer, der så bliver leveret en gang om ugen. Så her har civilsamfundet jo så taget over for staten.
Det er ikke fordi jeg nødvendigvis mener, at der skal køre busser ud til hver eneste lille afkrog i riget. Det er ganske rigtigt ikke realistisk.

Angående udlicitering, så kan det bestemt give mening i visse tilfælde, men når vi snakker kernevelfærd og infrastruktur, mener jeg ganske enkelt det er for vigtigt til at vi kan lade private interesser afgøre hvordan det skal ledes. Som du skriver ovenover vil du som privat virksomhed altid gå efter at få så stort et overskud som muligt, og forsøge at skære fedtet fra. Du har debatten i USA omkring sundhedsforsikringer, hvor det er voldsomt dyrt at blive forsikret hvis du har eksisterende lidelser, eller din familie har en dårlig historik ift visse kraftformer. Fra virksomhedens synspunkt giver det god mening, da du er en vanvittigt dårlig forretning, men for den enkelte borger er det tilgengæld noget lort.