Ja hvorfor egentlig ikke?
Helt enig, og hvorfor egentlig ikke?
Der er flere steder man kunne "sænke skatten", end blot i toppen - det er også mere spiseligt for en socialstatsbefolkning
og det kommer flere til gode. Det lyder voldsomt at udbasunere skattelettelser i toppen - for hvad så med alle dem i bunden, der også arbejder? Og hvem
er dem i toppen egentlig? En fjer kan som bekendt hurtigt blive til 10 høns, hvis ikke man får forklaret sig godt nok og får fejet tilstrækkeligt foran egen dør. Og så ender man med bare at være Lars og Anders, der alligevel kun tænker på at hytte sig selv hvad der er deres. Akkurat som den chef man alligevel ikke kan lide, og der som den eneste på arbejdspladsen får gavn af topskattelettelsen.
Flere bud, udover det selvindlysende AM-bidrag, er selvfølgelig rettelser i momsen på fødevarer; det værende sig frugt&grønt, mejerivarer, kornprodukter og så videre (som eksempel). Man kunne, som i Norge (hvis jeg har forstået det korrekt), lave december måned til en skattefri måned. Man kunne lave helt andre pensionsregler end i dag, så det rent faktisk kan svare sig at spare rigtig mange penge op i sin privatpension. Og så videre, og så videre. Det er selvfølgelig kun forslag, men fælles for dem er, at de rammer bredt. Og befolkningen i Danmark elsker bredt!