Det er helt i orden, at du er tilgænger af øget regulering. Fred være med det. Lyder også som om, at du tjener dine penge på den øgede regulering, så det giver dig vel et fornuftigt incitement til netop at holde af den :)
Nej, jeg har i meget lille omfang noget med compliance at gøre længere.
Jeg kan så heller ikke sige mig fra, at tjene penge på det, da reguleringerne har været en af de største cash cows for konsulentbranchen de sidste 5-6 år.
Lyder lidt som når ræven vogter gæs. Konsulentbranchen ved jeg ikke hvad skal dække over. Som konsulterende økonom er der dog typisk lige så meget hvis ikke mere arbejde at få når markedet går ned eller er usikkert.
Empirisk peger alt på at deregulering øger udsving i økonomien og gør boom and bust cyklusser større. At man ikke kan eliminere kriser helt, og derfor ikke skal regulere, er en sær logik. Når jeg sætter mig op på motorcyklen ser jeg ikke på hjelmen, konstaterer at den ikke eliminerer risiko 100% og den derfor er overflødig.
Og ja, risikoeliminering koster og en del lander på forbrugeren, men hvem betaler under de afgrundsdybe kriser?
Det er desuden godt at du får sat indlånsbank i gåseøjne når du snakker om Starbucks, for der er så godt som ingen fællesnævnere med en faktisk bank. En af de primære drivere bag sådanne tiltag er den gensidige forpligtelse mellem Starbucks og kunden, som med alle andre "gavekort", samt det faktum at man på sigt kan udfase omkostningen der ligger i cash handling og som bliver dyrere og dyrere i disse år. Innovation i markedet er naturligvis velkomment, men det er ikke ensbetydende med at det hele er positivt og at initiativer kritikløst skal søsættes. Banker nýder stadig en beskyttet tilværelse central i den finansielle infrastruktur og der er intet kuriøst i at der følger krav med en sådan position. Det handler om gensidig afhængighed. Igen, det er jo ikke just fordi bankerne ikke har mulighed for at drive butik og tjene penge på det, men tillid er ikke en uvæsenlig del af at systemet skal fungere.
