Nu stiller jeg mig lige op på ølkassen igen, så kan I få en håndbajer og en "varm hund" imens.
Hvad jég søger i "dansk politik" (eller hos den danske intellektuelle "elite"):
Jeg søger det menneske, der vil stå alene imod samfundet. Jeg søger dét menneske, der vil tage et opgør med den etablerede samfundsorden og intellektuel elite og hele korpset af meningsdannere og kultiverede og højtestimeret personer - jeg søger det menneske, der vil sætte retning og vise vej for vores samfund, ind i fremtiden.
Jeg søger det menneske, der ikke bøjer sig for samfundets moral og højhellige nedarvede værdier; der ikke giver sig personligt, hverken menneskeligt eller moralsk, og som har en arv i samfundet og i befolkningen, som strækker sig længere tilbage "end det almindelige menneske".
Jeg søger det menneske, som ikke accepterer dagens Danmark, som det er, og som ikke stiller sig tilfreds med og ikke slår sig til tåls med det form for menneske, som vores samfund nødvendigvis fremavler og generer nu om dage (i vores tidsalder); jeg søger det menneske, som vil noget højere for mennesket som sådan (for det almindelige menneske); jeg søger det menneske, som har visioner på menneskets (menneskeheden i Vestens) vegne, og som nødvendigvis må stå i en enorm stor kontrast til det almindelige menneske i Danmark.
Jeg søger det menneske, i vores samfund og form for samfund, som er villig og rede til at nægte og negligere betydningen af hele vores påståede værdisæt og moral og form for logik tilhørende vores filosofi, og som IKKE VIL DEN FORM FOR MENNESKE, SOM VI HAR NU (lad os bare kalde dét "Det Sidste Menneske").
Jeg søger det menneske, der er "over" Mennesket - jeg søger det menneske, der endda ikke længere "er menneske" - der har frigjort sig fra Mennesket - som ser "Guds død" som en kæmpe gave til at være noget andet end "blot" menneske.
Det er dét menneske, som jeg søger ... og kun det form for menneske, som kan tilfredsstille mig (mentalt).
Men findes dette Menneske - dette form for Menneske, dette "Over"-Menneske?
Eller er vi alle blot slaver, af det ene eller det andet?
Der er nok mennesker, der vil adlyde; hvem tør kommandere? Det er det kommanderende menneske, som jeg søger.
Og det vigtigste i den proces, for dette form for ikke-adlydende, kommanderende menneske - er, at FRALÆRE sig samfundets moral og TILEGNE sig "sin egen moral".
Tilegne sig en moral, der er kommanderende og har STYRKE som den højeste moral; og fralære sig en moral, der adlyder og har SVAGHED som den højeste moral.
Det er den fundamentale psykiske, filosofiske proces, der skal ske i dette form for menneske - at vende alting på hovedet, inde i sig selv, sådan at man ikke længere adlyder samfundet, men kommanderer samfundet.
"O Zarathustra, thou shalt go as a shadow of that which is to come: thus wilt thou command, and in commanding go foremost.”—"
Eksisterer "dette" menneske overhovedet i vores form for samfund? Kan dette menneske overhovedet eksistere i dette samfund?
Er dette menneske overhovedet muligt? Og, hvad skal der til for at denne form for menneske kan eksistere?
For det er det eneste menneske, som jég ønsker - det er det menneske, der behager mig ...
Men det kræver også man omvender "alt" i vores samfund og holder alle goder og værdier i vores samfund ud i en strakt arm - og nægter på noget som helst tidspunkt at indlemme sig samfundets "rank and file" - og, ja, sætter sig selv fuldstændigt udenfor samfundet og nægter at bøje sig for "Danmark".
Indtil man til sidst ikke længere kan adlyde; men kun kan kommandere!
Det er om noget Nietzsches ideal - som jeg forstår det, i hvert fald ...
Og kræver helt grundlæggende at man fralærer sig samfundets moral og tillærer sig en anden moral ...
Det er dét menneske, jeg søger i vores samfund, ikke blot det menneske, der kan adlyde, nej, det menneske, der kan og vil kommandere ...!