Kramer. Var det hende der udtalte det? Hvorom alting er, så burde det have været tydeligt for alle, at det ikke for andre end enkeltstående medlemmer i partiet, var en god måde at profilere sig på.
Vedr. den generelle debat, så ved jeg ikke helt om jeg tror på venstrefløjens død. Måske, måske ikke. Det kommer lidt an på, hvor meget partierne (fra Soc. Dem til EL) er i stand til at indrette sig efter det eksisterende samfund og de værdier der fungerer i det. "Vi har sejret ad helvede til" gælder jo ikke kun fagforeningerne, men også den social demokratiske politik - jeg tror bare problemet er, at de har sejret sig selv ihjel (både hvad angår fagforeningerne og venstrefløjen generelt). Og det er i den forbindelse, at man skal forstå de strømninger der nu er i samfundet. Hvis ikke venstrefløjen skal fremstå som et alternativ af ligegyldigheder, bliver den nødt til at finde nogle vigtige, relevante og ikke mindst interessante mærkesager, der ikke allerede varetages af midterpartierne eller højrefløjen. Ideologisk set bliver det svært at finde sådanne sager - fordi man bekender sig til en ideologi der er anlagt på fællesskabet før individet. Og den tanke er der ikke stor opbakning til i vores samfund.
Men politik er som en krig, hvor det handler om at erobre territorier - og venstrefløjens vigtigste opgave i årene der kommer, tror jeg er at indtage nogle områder, deres modstandere ikke står så stærkt på. Om de så evner at gøre det, er et åbent spørgsmål.
Jeg kan i øvrigt også godt lide Mette Frederiksen. Jeg synes hun er både venlig og sød, og så synes jeg hendes engagement er enormt prisværdigt.