Naturligvis, men kan du også se det?
Det må jeg jo for helvede kunne se, når nu jeg netop er den, der bringer problemet på bane. Det kan da ikke være så pokkers svært at forstå, og derefter anvende som præmis i din videre fortolkning af, hvad jeg skriver.
Du afviser min tolkning og kommer med din egen. Det havde været mere på sin plads at underkende ordets vægt i sig selv, hvilket er hvor vi er nået nu.
Nej. Jeg afviser at du uden videre kan kalde en flad skat "fair". Derefter fremkommer jeg, mest for eksemplets skyld, med et "fairness" argument for progressiv beskatning. Dermed burde det være slået fast med djævelsk store søm, at det du burde gøre som modsvar, er at finde en definition af "fair", som dels ville gøre flad skat fair og som dels ikke ville blive klemt af det "fairness" argument, jeg fremkom med.
Der er ikke tale om, at min definition af "fair" er rigtig og din er forkert. Der er tale om, at du brugte ordet "fair" uden på nogen måde at definere hvad fanden "fair" betyder for dig. Eksempelvis er det helt fair, for den gennemsnitlige afrikanske krigsherre, at han kan voldtage alle han har lyst til men hvis du kigger ondt på ham, så skærer han dine nosser af. "Fair" er en anelse subjektivt, så selvfølgelig kan ordet ikke stå alene og stadigvæk have nogen større betydning.
Mht. skovturseksemplet, så skal alle, der har en indtægt betale det samme. Medmindre man opfinder et eller andet system, hvor børn får en indtægt for at gå i skole, så skal de ikke betale skat.
Nu skal du jo så heller ikke slæbe lort på en skovtur baseret på, hvor mange penge du tjener, vel? Den analogi mindes jeg i det mindste ikke at have beskrevet. :-)
Skovturseksemplet er baseret på, at alle slæber deres retfærdige del af den oppakning, som en skovtur nu engang kræver. Hvad er den retfærdige del at slæbe? Det burde umiddelbart være defineret på baggrund af hvor stærk man er. Et alternativ kunne være hvor meget man æder og drikker, men det ændrer ikke så meget.
Et syvårigt barn kan sagtens bære på en termokande og en tiårig kan sagtens slæbe på et tæppe. Så kan du slæbe på de to kasser øl og konen kan slæbe på maden. Fair nok, ikke?
Men hvad slæber den 1-årige unge så på? Er børn i den alder så svage, at de ikke kan løfte noget som helst? Selvfølgelig ikke. Så ville der ikke være vingummibamser og halve småkager og lejetøj gemt af vejen de mest underlige steder i en stue.
Pointen er, at selvfølgelig lader man ikke ble-barnet slæbe på noget. Tværtimod vælger man at gøre tingene lidt hurtigere og parkere ble-barnet oven på ølkasserne. Barnet bliver altså slæbt på, snarere end det skal slæbe.
Kører vi så fra analogien over i den virkelige verden, så er der skatteborgere der, ligesom ble-børn, måske nok kan slæbe på en skattebyrde svarende til en vingummibamse, men som vi i stedet for skåner, så de kan fokusere på at vokse op og blive i stand til at slæbe relativt mere.
Tiggeren kunne selvfølgelig godt betale nogle småpenge i skat, men hvad er pointen med det? Samfundet vinder intet ved det og det kører bare tiggeren længere ned i dyndet.
Edit
Danos
Der er plads til fradrag i flad skat. Ideen om at man skal betale en højere skatteprocent ved at tjene mere er der til gengæld ikke plads til.
Hvad er pointen med fradrag i flat skat? Så er den effektive skatteprocent jo ikke flad og der er intet sparet i administration og håndhævelse. Så er det jo bare et skattegevinst til de rige (i forbindelse med at gå fra progressiv til flad) og et voldsomt skattesmæk til de fattige og mellemklassen.
Er det virkelig det, du forstår som fair?