"Ebbe, hvordan skulle vi forklare muslimer og alle andre, at man gerne må tegne Muhammed, uden at øhh tegne ham?"
Hvis "vi" ser bort fra de rabiate muslimer, der aktivt forsøger at straffe den slags, så er de fleste muslimer jo godt klar over, at man i DK gerne må tegne Muhammed. Derfor er der sikkert en del, der stadig bliver krænket og føler sig provokeret. Personligt tror jeg ikke, at man forklarer rabiate muslimer, at man gerne må tegne Muhammed ved at tegne ham. Jeg kan faktisk overhovedet ikke få øje på, hvordan det skulle overbevise rabiate muslimer om danskeres ret til den slags.
Imø. har det aldrig været satirens styrke blot at tegne det, der kunne provokere og krænke. Der har altid været en mening eller pointe, der rakte ud over det provokerende og krænkende. En kritik af nogle standarder, som samfundet på en eller anden måde er ved at bevæge sig væk fra.
Hvis du og andre vitterligt mener, at det at tegne Muhammed er vigtigt i sig selv, fordi det er provokerende og krænkende, så vinder den dårlige kvalitet, og diskussionen bliver primitiv og firkantet. Og hvis du regner med, at satiren er måden at få rabiate muslimer i tale på og få dem til at reflektere over religion, samfundsindretning osv., så er du ret naiv.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"