"Vi er kommet videre Matias"
- Hvor meget skyldes det, at der simpelthen ikke er stemmer i det projekt længere? Som tiden er skredet frem, er I muligvis blevet tvunget til at mene andet. Helt op i 90´erne blev der stadig argumenteret for Maos fantastiske tankesæt. At du ikke kender jeres egen historie og de tendenser, venstrefløjens meningsdannere har og havde, siger ikke så lidt om dig.
"Vi glemte da aldrig, hvem der var nazister..?"
- Gert Petersen? Den største forskel på nazisme/fascisme og socialisme, er, at førstnævnte koncentrerer sit fokus om den nationale identitet, hvor socialisme generelt er opfattet som en inernational bevægelse. Ellers ligner indretningen hinanden, og derfor må de unge konservative også have misforstået noget helt fundamentalt.
"Og således skal vi naturligvis heller ikke glemme, hvem der tidligere støttede dødsideologierne mod Øst!"
- Nej selvføglelig skal man da ikke det, når det selv lang tid efter afsløringen af deres morderiske regimer (og meget, meget længere efter de første afsløringer af folkemordene - det svarer til at forsvare nazismens metoder, selv med 20 års kendskab til koncentratioslejrene), er bevægelser man hylder. Blot for den gode intentions skyld. Pointen er dog stadig den helt aktuelle, at borgeren skal overlade så mange beslutninger til samfundet som muligt, hvorfor individet selvsagt fængsles af samme, og lærer, at ansvar for egne handlinger, er et onde.
"Jeg har indtryk af, at mindst 99,9% af disse folk har reflekteret over tingene, og siden for jeg ved ikke for hvor længe siden har erkendt, at begejstringen for eksempelvis Maos Kina var en stor fejltagelse"
- Ja da, de har da lige fået tænkt lidt over det, og opgivet tankesættet, hele deres sandheds- og godhedsidealer kommer fra. Selvfølgelig. At tage afstand fra det der mentes at være en fascistisk udvikling af ideologien, er ikke at tage afstand fra selve ideologien. Og det er stadig den individfængslende ideologi, man bekender sig til. Det er rigtigt, at man ikke ønsker samme kontrolstat som volden, censuren og mordene blev et resultat af, men det var vist heller aldrig i Marx´ tanker, og alligevel var det, naturligvis, den eneste måde, projektet kunne udvikle sig på.
- Hvor meget skyldes det, at der simpelthen ikke er stemmer i det projekt længere? Som tiden er skredet frem, er I muligvis blevet tvunget til at mene andet. Helt op i 90´erne blev der stadig argumenteret for Maos fantastiske tankesæt. At du ikke kender jeres egen historie og de tendenser, venstrefløjens meningsdannere har og havde, siger ikke så lidt om dig.
"Vi glemte da aldrig, hvem der var nazister..?"
- Gert Petersen? Den største forskel på nazisme/fascisme og socialisme, er, at førstnævnte koncentrerer sit fokus om den nationale identitet, hvor socialisme generelt er opfattet som en inernational bevægelse. Ellers ligner indretningen hinanden, og derfor må de unge konservative også have misforstået noget helt fundamentalt.
"Og således skal vi naturligvis heller ikke glemme, hvem der tidligere støttede dødsideologierne mod Øst!"
- Nej selvføglelig skal man da ikke det, når det selv lang tid efter afsløringen af deres morderiske regimer (og meget, meget længere efter de første afsløringer af folkemordene - det svarer til at forsvare nazismens metoder, selv med 20 års kendskab til koncentratioslejrene), er bevægelser man hylder. Blot for den gode intentions skyld. Pointen er dog stadig den helt aktuelle, at borgeren skal overlade så mange beslutninger til samfundet som muligt, hvorfor individet selvsagt fængsles af samme, og lærer, at ansvar for egne handlinger, er et onde.
"Jeg har indtryk af, at mindst 99,9% af disse folk har reflekteret over tingene, og siden for jeg ved ikke for hvor længe siden har erkendt, at begejstringen for eksempelvis Maos Kina var en stor fejltagelse"
- Ja da, de har da lige fået tænkt lidt over det, og opgivet tankesættet, hele deres sandheds- og godhedsidealer kommer fra. Selvfølgelig. At tage afstand fra det der mentes at være en fascistisk udvikling af ideologien, er ikke at tage afstand fra selve ideologien. Og det er stadig den individfængslende ideologi, man bekender sig til. Det er rigtigt, at man ikke ønsker samme kontrolstat som volden, censuren og mordene blev et resultat af, men det var vist heller aldrig i Marx´ tanker, og alligevel var det, naturligvis, den eneste måde, projektet kunne udvikle sig på.