Snak

"Hvilke andre versioner? Og hvor valide er de?"

- I forhold til hvilke områder? Pension og sundhedsvæsen er de seneste år blevet udfordret mærkbart. Det er ret validt, skulle jeg mene. Og et opgør med den klassiske socialdemokratiske velfærdsmodel, der ellers har været dominerende i, ja, hele Skandinavien.

"Det intellektuelle afsæt er ikke en pakkeløsning"

- Teoretisk set, nej.

"Hehe hvad med, at du forholder dig til, at fascismen/nazismen mente, at den nationale identitet var noget naturgivet?"

- Jamen det kan jeg da godt. Det gør bare ikke snakken om nationalidentiteten i socialismen mindre relevant. Ligesom at det ikke fjerner det faktum, at Mussolinis fascisme tager sit ideologiske udgangspunkt i socialismen. Den nationale identitet som fascismen byder på, er jeg sikker på, skal findes Europas dengang ustabile tilstand. Jeg kender ikke indgående til italienernes mentalitet og værdinormer, men jeg gætter på at Mussolini vurderede, at den mest effektive (eller måske eneste) måde at få gennemført en regulær samfundsomvæltning på, var at tilpasse ideologien, så den fik tilstrækkelig opbakning. I den forstand giver snakkem om den nationale identitet (som noget naturgivet) god mening. Fordi den er baseret på den aktuelle tilstand. I et større perspektiv (især tidsmæssigt) virker det banalt.

"... men igen så kan man altså sagtens læse Marx med helt andre briller - det er lidt sværere med nazismens/fascismens nationalitetsforståelse"

- Nu tror jeg altså at du glemmer, hvad det var jeg skrev til at begynde med. Jeg skrev jo netop, at det nationale fokus er en forskel mellem fascisme og socialisme. Deres fællestræk i forhold til samfundsindretning er dog, naturligvis, ret let at få øje på.

"... hvad er dit kendskab til eks. kritisk teori og Frankfurterskolen?"

- Det er passende for, hvad jeg har brug for. Jeg har både tidligere og i denne tråd omtalt det manglende alternativ til et socialistisk samfund, der ikke skulle ende som de eksempler, vi har så mange af. Jeg kan ikke se at den kritiske teori skulle kunne bære individet uden også at indrette det, på samme vis som socialismen i praksis har gjort det. Og den tanke vil jeg da tro, også har sin gang i venstreorienterede miljøer (jeg er i øvrigt selv opvokset i et, skulle det interessere dig). Du er helt sikkert mere inde i stoffet, end jeg er, men som jeg opfatter det, er den ikke stort andet end en erstatning af én sandhed med en anden.

"- Jamen det kan jeg da godt. Det gør bare ikke snakken om nationalidentiteten i socialismen mindre relevant. Ligesom at det ikke fjerner det faktum, at Mussolinis fascisme tager sit ideologiske udgangspunkt i socialismen. Den nationale identitet som fascismen byder på, er jeg sikker på, skal findes Europas dengang ustabile tilstand. Jeg kender ikke indgående til italienernes mentalitet og værdinormer, men jeg gætter på at Mussolini vurderede, at den mest effektive (eller måske eneste) måde at få gennemført en regulær samfundsomvæltning på, var at tilpasse ideologien, så den fik tilstrækkelig opbakning. I den forstand giver snakkem om den nationale identitet (som noget naturgivet) god mening. Fordi den er baseret på den aktuelle tilstand. I et større perspektiv (især tidsmæssigt) virker det banalt."

Nationalidentitet er jo ikke nødvendigvis noget negativt... Imø er påstanden om, at nationalideniteten er naturgivet det dog, da den bl.a. mangler et intellektuelt ræsonnement. Det er altså en ret vigtig detalje.

Hvilken holdning Mussolini har haft til fascismens nationalitetsopfattelse, er vel egentlig ret uvedkommende, da ideologien hverken bliver mere eller mindre intellektuel af Mussolinis eget intellekt. Og at fascismen ideologisk set har gjort brug af nogle af de samme løsningsmodeller som socialismen, vidner vel måske i første omgang på en mangel på nytænkning. Og dernæst så tror jeg ikke, at folk, der finder inspiration i tænkning knyttet til venstrefløjen, er synderligt interesseret i socialismens løsningsmodeller, men snarere det ræsonnement, der ligger bag disse.

Hvis man endelig vil inddrage en fælles intellektuel reference for Italien og Rusland, så er futurismen oplagt. Men den så mest til fra sidelinjen i begge tilfælde.

"- Nu tror jeg altså at du glemmer, hvad det var jeg skrev til at begynde med. Jeg skrev jo netop, at det nationale fokus er en forskel mellem fascisme og socialisme. Deres fællestræk i forhold til samfundsindretning er dog, naturligvis, ret let at få øje på."

Nej det gør jeg ikke. Det var derfor, at jeg i begyndelsen skrev, at du måske blot forholdt dig til den praktiske side af ideologierne. Men du var/er jo tydeligvis uenig i min opfattelse af, at den intellektuelle anstrengelse er en væsentlig forskel på ideologierne, hvilet har at gøre med / afspejler sig i forholdet til det nationale - og derfor, at den ene stadig har et potentiale, hvorimod den anden ikke har.

"- Det er passende for, hvad jeg har brug for. Jeg har både tidligere og i denne tråd omtalt det manglende alternativ til et socialistisk samfund, der ikke skulle ende som de eksempler, vi har så mange af. Jeg kan ikke se at den kritiske teori skulle kunne bære individet uden også at indrette det, på samme vis som socialismen i praksis har gjort det."

Jeg tror ikke, at hverken Frankfurterskolen eller den kritiske teori taler for et socialistisk samfund, eller en fundamental anderledes indretning af individet i samfundet. Faktisk så lægger/har tænkere som Honneth, Adorno og Habermas (lagt) stor vægt på individets egen gøren og laden, og især Habermas, Adorno understreger vigtigheden af, at staten og diverse kommercielle og politiske medier ikke koloniserer livsverdenen, som det så fint hedder. Altså at individet ikke passiviseres af økonomiske eller politiske strategier, men i stedet sikres rammerne for at være aktiv i løsningen af samfundets problemer og dilemmaer. Der, hvor den socialistiske arv er tydeligst, er måske i forhold til synet på kapitalismen. "Underholdningsindustrien" og nyhedsmediernes økonomiske intentioner kan være undergravende i forhold til folks engagement og mulighed for at dele deres erfaringer og holdninger offentligt med hinanden.

Så er vi nået til tredje afsnit ud af ti, og jeg synes allerede, FB II begynder at halte.

Cliffhanger(ne) er sådan set ok, men problemet er, at serien er så lang, så handling og plot nødvendigvis må blive kompliceret/urealistisk. Den slags tænker man sjældent over i enkelt-afsnitskrimier (Beck, Rejseholdet m.fl), men jeg gør det altså allerede nu i FB II.

Jeg hænger dog på til den bitre ende. Nu har man jo set de første tre afsnit, så kan man lige så godt tage hele skidtet med.

På plussiden synes jeg nu også, at der er fine skuespilspræstationer.

"Og dernæst så tror jeg ikke, at folk, der finder inspiration i tænkning knyttet til venstrefløjen, er synderligt interesseret i socialismens løsningsmodeller, men snarere det ræsonnement, der ligger bag disse"

- Det ved jeg ikke. Nogle af løsningsmodellerne er under alle omstændigheder de samme, om end de er med til at give et samlet udtryk, der er forskelligt fra hinanden.

"... og derfor, at den ene stadig har et potentiale, hvorimod den anden ikke har"

- Begge har da potentiale. Enormt potentiale. Det er derfor, de er så farlige. For ingen af dem har et potentiale i forhold til den frie tanke og det frie menneske. Teorien kan ikke omsættes til praksis, for selve individfriheden vil være et brud på det omfattende fællesskab, begge dele er afhængig af. Der findes f.eks. flere regimer og kulturer, der i dag læner sig opad fascismen. Som borger i dem gælder det også, at et brud på den fælles ånd, er at sidestille med forræderi og straffes med lange fængselsdomme eller døden. Og vi, i den frie verden, accepterer i stigende grad regimernes krav til, ikke at blive kritiseret eller presset på det punkt.

"Jeg tror ikke, at hverken Frankfurterskolen eller den kritiske teori taler for et socialistisk samfund"

- Hvordan gør den/de ikke det? Hvis det er sandt at socialismen - som i marxisme - har et potentiale (andet end som tankespil), så er det da netop i den retning. Problemet er dog stadig, at den idé også tvinger individet til at følge tankesættet. De søger bare at opnå fællesskabet ved ikke at tvinge individet derhen, men at stimulere det i retning af. Sat på spidsen er det et spørgsmål om tvang eller hjernevask. Alternativt må du forklare mig, hvad der er målsætningen med tankerne, andet end at de eksisterer.

"... og jeg synes allerede, FB II begynder at halte"

- Ja desværre.

"... men problemet er, at serien er så lang, så handling og plot nødvendigvis må blive kompliceret/urealistisk"

- Jeg har lagt særligt mærke til komplet urealistiske scener, der igen og igen trækkes på. Hver gang nogen skal tale med nogen, har den ene part ikke tid, er på vej videre og er irriteret over modpartens tilstedeværelse. I samtlige afsnit er den snerrende Hvis-du/I-alligevel-ikke-har-andet-så-vil-jeg-komme-videre-kommentar blevet fyret af. I går var det så da Lund og makkeren talte med militærpsykologen. For det første ville det være ekstremt uprofessionelt og uhøfligt, at ville gå efter et minut eller to, mens to mennesker i deres arbejde forsøger at få svar på nogle ret vigtige spørgsmål. Det er urealistisk. For det andet har instruktøren og/eller forfatteren åbenbart ikke den viden, at alle psykologer elsker at høre sig selv tale, og derfor er ingen hastigt på vej videre, når de bliver spurgt om noget.

"Jeg hænger dog på til den bitre ende"

- Også jeg. Om ikke andet, så for at have noget at brokke sig over.

"For det andet har instruktøren og/eller forfatteren åbenbart ikke den viden, at alle psykologer elsker at høre sig selv tale, og derfor er ingen hastigt på vej videre, når de bliver spurgt om noget."

Smukt.

" I samtlige afsnit er den snerrende Hvis-du/I-alligevel-ikke-har-andet-så-vil-jeg-komme-videre-kommentar blevet fyret af"

Den er lidt tyk, ja. Men i den noget karrikerede fremstilling af militær-personel, skal det vel forestille enten 1) at vores ven er vant til at blive adlydt, 2) han har meget at skjule (mest sandsynligt).

Mit største problem med serien er nok mest det med længden. Det er ærligt talt ikke særligt spændende (dog værre i FB I), når pilen i et tidligt afsnit peger på XX. XX kan jo umuligt være den skyldige, når der er X-antal afsnit tilbage.

Good one about psykologer.

"- Begge har da potentiale. Enormt potentiale. Det er derfor, de er så farlige. For ingen af dem har et potentiale i forhold til den frie tanke og det frie menneske. Teorien kan ikke omsættes til praksis, for selve individfriheden vil være et brud på det omfattende fællesskab, begge dele er afhængig af. Der findes f.eks. flere regimer og kulturer, der i dag læner sig opad fascismen. Som borger i dem gælder det også, at et brud på den fælles ånd, er at sidestille med forræderi og straffes med lange fængselsdomme eller døden. Og vi, i den frie verden, accepterer i stigende grad regimernes krav til, ikke at blive kritiseret eller presset på det punkt."

Potentiale forstået som en relevans i et vestligt demokrati - ikke som en faktisk tiltrækningskraft på folk. Og her er det netop ikke så meget løsningsmodellerne som det ræsonnement, der ligger bag disse, der er interessant. Og i den forbindelse har fascisme/nazisme ingenting at byde ind med, grundet at legitimeringen og betingelsen for deres ideologi udspringer af forestilling om en naturgivet nationalidentitet.

"Hvordan gør den/de ikke det? Hvis det er sandt at socialismen - som i marxisme - har et potentiale (andet end som tankespil), så er det da netop i den retning. Problemet er dog stadig, at den idé også tvinger individet til at følge tankesættet. De søger bare at opnå fællesskabet ved ikke at tvinge individet derhen, men at stimulere det i retning af. Sat på spidsen er det et spørgsmål om tvang eller hjernevask. Alternativt må du forklare mig, hvad der er målsætningen med tankerne, andet end at de eksisterer."

Det har jeg jo netop tildels forklaret - at skyde eks. Habermass i skoene, at hans teori sat på spidsen er lig hjernevask og tvang er vitterligt skudt helt helt ved siden af. Men jeg tror, det ville være lærerigt rent faktisk at finde ud af, hvilket samfundssyn og hvilke idealer, der har præget og præger Frankfurterskolen. Det giver ihvertfald ingen mening at se disse retninger som potentielle farer for den frie tanke og det frie menneske.

"Men jeg tror, det ville være lærerigt rent faktisk at finde ud af, hvilket samfundssyn og hvilke idealer, der har præget og præger Frankfurterskolen"

- Jeg mener godt at kende tankerne. Overordnet, that is. Hvis forudsætningen for forståelsen for Frankfurterskolens indskud er, at man skal læse alle (og der er mange) værker, teorier og områder der er viklet ind i hinanden, for så i øvrigt at skulle acceptere de opstillede psykologiske og filosofiske præmisser, for overhovedet blot at kunne passe dem ind i debat en som denne, er bevægelsen dødsdømt. Det burde sige sig selv.

"Det giver ihvertfald ingen mening at se disse retninger som potentielle farer for den frie tanke og det frie menneske"

- Nej ikke i forhold til hvordan de fortolker og definerer den frie tanke og det frie menneske.

Man må sige, at hende Anna Drevsholt kom vidt omkring i den serie. Uanset hvordan jeg vender det, så kan jeg ikke komme på andre skyldige end Major Søgaard. Min teori er, at der er givet nogle ordre i Afghanistan, der ikke tåler dagens lys.

Omvendt har jeg også meget lidt fidus til psykolog Toft og særligt også Præsten, der godt kunne være en ulv i fåreklæder. Søren Pilmark og Flemming Enevold tror jeg bare er lavet skumle, for dels at forvirre og så karikere nogle meget firkantede roller.