Snak

QT mener Taxi Driver reelt er en genindspilning af The Searchers.

Det er jo ikke ligefrem nogen original betragtning. :)

Schrader lavede den også igen med Hardcore.

Den generation var i det hele taget besat af filmen. Du har også den noget malplacerede scene i Star Wars, hvor Luke kommer hjem til de forkullede rester af onklen og tanten.

Ift. den kære Brian, er QTs teori dybest set at han så sit snit til at springe til da Polanski gik kold efter hustruens død. At hans film var båret af den kommercielle opportunisme at genre horror ville sælge. Det virker troværdigt og Bird with crystal plumage kom jo et par år før Sisters, som QT bruger et helt kapitel på at forklare var Brian starting point. At Argento så i 1977 bruger Murder a la mod scenen i Suspiria (og iøvrigt castede Jessica Harper fordi han havde set hende i BdPs Phantom of the Paradise), viser bare familiariteten mellem dem, men deres temaer er meget forskellige.

Jeg ved nu ikke, om han forsvarer Ford. Men hvis han har et problem med ham er det ikke så meget "politisk" (det var nok mest opportunisme at han kritiserede ham på det grundlag i sin tid, da Django Unchained var aktuel). Han foretrækker bare film fra ca. 1965-1980. :)

Det var måske også lidt forsimplet sagt. Men jeg synes ikke det kun er en kærlighed til en periode. Hans sympati er med The Brats modsat Anti-Establishment Auteur som Altman og Beatty, som han synes tog sig selv for alvorligt. Men med The Brats følger jo også en videreførelse af Fords æstetik, og der er et forsvar i hvert fald for Dirty Harry, som er i dit link. Men du har ret, det er ikke et forsvar for en politik i de film, men for politikløsheden han kunne se, genren og historien. Han citerer direkte Siegel for at sige at han ikke tænkte på andet end effekt og penge. Og det er lidt det samme han antyder om Brian De Palma mens han om de øvrige Brats jo taler om deres kærlighed til film, exploitation of tegneserier og sci-fi (som QT).

Men han nævner også at Siegel bevidst talte til NIxons silent majority, men uden at ville andet end effekten.

Du ved sikkert alt dette, og det blev lidt langt.

Nå, Barbie og woke. Vi kommer vel ikke uden om det.

Nu var der jo en elegant homage til Woody Allen … så mon.

Uden at have set filmen endnu, så jeg udtaler mig kun ud fra hvad jeg har hørt fra venner, bekendte og familie der har set den, og med mit umiddelbare kendskab til Noah Baumbach og Greta Gerwig, er mit indtryk at det i høj grad er en generel mangel på mediefærdighed og forudgående bias i en stor del af den brede befolkning, der gør at filmen opfattes woke.

Den woke side vil gerne have en film hvor de kan pege på de onde mænd og råbe "Se hvordan det er at være en stakkels kvinde!", og den anti-woke side vil gerne have en film hvor de kan pege på de onde woke typer og råbe "I ødelægger alting med jeres wokelort!".

Er det ikke bare en film der prøver at illustrere at et samfund hvor det ene køn er voldsomt dominerende holder begge køn fanget, og der hvor vi alle får det bedst er ved at ramme den søde mellemvej hvor køn (og seksualitet, hudfarve og whatnot) er en overvejende ligegyldighed?

Præcis.

Nå, nu er MUBI desværre på vej i samme retning som så mange andre streamingtjenester.

En prisstigninger og en mærkværdig email om at de "forbedrer" tjenesten vil at fjerne den ene feature der adskilte dem fra alle andre; den daglige nye film til kataloget.

Det der ellers gjorde MUBI til noget ganske specielt, var et mindre katalog med specielle, håndplukkede film, hvor der kom en enkelt ny film om dagen, så nye film ikke druknede i et stort katalog.

Nu er kataloget ikke længere så småt, og den daglige film forsvinder til fordel for større film dumps. Det er godt nok en skam. Men så sparer jeg da de penge.

Filmstriben er begyndt at tage imod ønsker.

Jeg så Gaven på DR2 i går. Jeg var godt underholdt. Henning Jensen er en formidabel skuespiller.

Yes, Steve. Jeg har også haft sendt en mail til dem med ønsker for noget tid siden, og jeg havde også godt held med det.

Jeg kom med 10 forslag, og tre af dem dukkede op indenfor et par måneder efter min mail. Om det var helt tilfældigt tør jeg ikke at sige, men særligt den ene, Satoshi Kons Perfect Blue, føler jeg i hvert fald jeg havde en vis indflydelse på.

De to andre der dukkede op var begge to nye og moderne dokumentarer ("Ennio" og "Val") , så der er det ganske muligt de alligevel var dukket op. Begge anbefalelsesværdige, synes jeg. Ennio har jeg sågar set to gange.

Som en lille forlængelse til Sir, ligger Gaven på DR/tv året ud.

Le Cercle Rouge ligger også derinde, hvis man vil have lidt ældre fransk heist. Dog kun et par dage endnu.