@Boldsen
Tillad mig at rette en misforståelse hos dig.
Jeg kunne såmænd sagtens se, at der var en mulighed for, at fuggis påstand om at danskere er "meget begavede", blot var noget han fyrede af, for at sætte noget kul på hans argumentation om håndboldspillet. Sådan lidt for sjov.
Det er dog oftest den slags bisætninger, der rummer præmisserne for en argumentation, og derfor kan en sådan sætning være uhyre interessant at diskutere.
Jeg kan slet ikke forestille mig, at fuggi skulle være nazist, og det har jeg heller ikke bekyldt ham for. Jeg blev bedt om at uddybe, hvorfor jeg finder viden om, at et folkefærd skulle være særligt begavet (hvad der i mine øjne åbenbart fejlagtigt er sidestillet med intelligens, men pointen er den samme) interessant. At danskere er meget begavede.
Du og jeg ved begge, at kun én ideologi tager udgangspunkt i sådan en teori (at et folkefærd skulle være andre folkefærd begavelsesmæssigt overlegne), og det er nazismen.
Derfor er det for mig helt oplagt, at spørge fuggi, om han har noget at have det i, det med at danskere skulle være særligt begavede.
Jeg kender ingen forskningsresultater, der skulle pege i den retning, men skulle det vise sig at være rigtigt, så er det jo pludselig en mere legitim grund til at bekende sig til nazismen. Netop fordi et overlegent folkefærd kan drive verdensudviklingen langt videre end andre, og det er vel en god ting?
Men da netop ingen forskningsresultater peger i den retning, er hele præmissen for nazismen jo forkert, og det har jo så på tragisk vis ført til næsten et helt århundrede præget af frygt. KZ-lejre, Holocaust, gaskamre, alskens forfærdeligheder.
Det virker som om det er tabu, at bruge ordet nazisme i en diskussion. Det er da ærgerligt.
DRIFTSFORSKER: Så snart hannen påbegynder kopuleringen af hunnen, smækker forskeren et stort læs foder lige for næsen af dem for at se, hvilken drift som er den dominerende. Gæt en gang!