Snak

De lokale i området har næse for, hvornår der er blevet brygget, og så får de af mig.

meget af det kommer bare på 5 litersdunke, men resten flasker jeg.

Jeg efterkarbonerer med 6 g sukker pr. liter, og det er til stor undren for de gamle bønder, at der er kommet bobler i. Mht. holdbarhed, så har jeg pt. ikke oplevet nogen problemer. Jeg skolder naturligvis alt, og så skulle humlen også have en konserverende effekt.

Min pointe med tradition og håndværk er, at ølbrygning har været rutinearbejde på gårdene i gamle dage. Jeg er sikker på, det har spillet ind, når man skulle tiltrække arbejdskraft til gården, om der blev brygget ordentlig øl. I de gamle landboforordninger skulle bonden stille 3 liter øl til rådighed for de landarbejdere, han hentede ind ifm. høst osv.

I dag er det min opfattelse, og det er meget muligt, jeg tager fejl, at ølbrygning er blevet et udstyrsstykke med en pertentlig tilgang til brygningen. Det er naturligvis en smagssag, om man er til det ene eller det andet, jeg synes bare, det er sjovest at gøre det enkelt.

For mit vedkommende har jeg hørt masser af historier fra de gamle på egnen om, hvordan deres mødre eller bedstemødre bryggede. Variationerne i opskrifterne er utallige - lige fra mængden af sukker tilført til selve processen. Nogle sværger til bygmalt, mens andre er tilhængere af at tilsætte lidt havremalt også.

Ja det må være smag og behag, jeg ville ærlig talt kede mig, skulle jeg brygge 150 l af gangen uden at lege lidt med opskriften. Det minder mig lidt om sådan en kantine gryderet til 150 mennesker der bare ikke har særlig meget "smag". Så synes jeg det er sjovere at lave flere forskellige bryg hvor stil og smag breder sig ud over et større spektra.

Øl er for mit vedkomme ikke noget jeg brygger og drikker fordi at vandet er forurenet, jeg ser ikke nogen grund til at holde krampagtigt fast i at øllen skal smage og brygges som i "gamle dage". I disse oplyste tider er vi jo heldige med at information deles så meget nemmere hvorfor vi både kender til og er i stand til at brygge f.eks. belgisk Trapist øl, eller steam beer med oprindelse i New Orleans.

og hvis man så samtidig sætter sig ind i hvor og hvorfor de forskellige øltyper er opstået der hvor de opstod, så har man også en god fortælling når venner og familie skal smage ens nye bryg. Det er jo også en måde at hylde traditioner og håndværk på.

Det handler vel også om tid og energi. 150 l virker for mig helt uoverskuelig og så synes jeg det er fint at man kan brygge til sæsonen, lidt som når man laver snaps. Har man et stort bondenetværk, med den bytteøkonomi som sikkert følger med, er det naturligvis lidt en anden sag, men hvis man mest gør det for at lege med ingredienser og have noget andet at byde sine gæster, er det fint med mindre målestok og mere detalje.

jeg er af den opfattelse, at ølbrygning ikke skal være en videnskab, men blot et traditionshåndværk

Siden hvornår er videnskab blevet modsætning til traditionshåndværk?

Det er ikke nødvendigvis en modsætning, men i gastronomien er det i udtalt grad sådan at håndværket har levet uden anden kobling til videnskab end at det har baseret sig på erfaring. Der er masser af madlavning som udføres efter en håndværksmæssig tradition uden at dem der udfører det egentlig ved hvorfor.

Dekantering af vin er et skoleeksempel, stegning af bøffer er et andet.

At et hovedværk som The Modernist Cousine først er skrevet for relativt nyligt illustrerer på glimrende vis, at gastronomisk håndværk har stortrivedes uden at der har været et videnskabeligt grundlag for det.

Det var nu ikke for at smide malurt i bægeret, eller på anden måde være hånlig over for andre måder at brygge øl på. Jeg synes, variationerne i øl er fantastisk. Og hvad der end virker for den enkelte er vel fint.

Det var/er på ingen måde opfattet sådan, og ja helt enig i din konklusion.

Det er ikke nødvendigvis en modsætning, men i gastronomien er det i udtalt grad sådan at håndværket har levet uden anden kobling til videnskab end at det har baseret sig på erfaring. Der er masser af madlavning som udføres efter en håndværksmæssig tradition uden at dem der udfører det egentlig ved hvorfor.

Tak for belæringen.

I disse oplyste tider er vi jo heldige med at information deles så meget nemmere hvorfor vi både kender til og er i stand til at brygge f.eks. belgisk Trapist øl, eller steam beer med oprindelse i New Orleans

San Francisco? Bestemt en mindre detalje, men typen/navnet steam beer er opstået uafhængigt forskellige steder i USA og forbindes særligt med Californien og ikke mindst San Francisco. Arketypen Anchor Steam Beer er i øvrigt en skidelækker og drikkevenlig øl.

God tråd, der helt sikkert skal kigges igennem, når jeg selv engang får taget mig sammen til at starte noget hjemmegjort...

Ja det er da vist rigtigt, jeg læste lidt om øltypen i forbindelse med at jeg skulle lave min Kolsch der også er en top fermenteret lager.

En Kolsch der i øvrigt blev yderst vellykket, den har sin rene smag uden for mange esters som i en lager dog med en distinkt bitterhed og mere fylde. 6.5% så lidt stærkere end hvad stilen ligger op til, ikke destomindre en rigtig vellykket øl.

Min chokolade stout er kommet på fad, og første smagsprøve lover rigtig godt, med en fin balance hvor chokoladen ikke virker overvældende, spørgsmålet bliver nok om der skulle have været mere chokolade i, når først den bliver karboneret og kommer på køl, så bliver der jo gerne lagt låg på aromaen.