Principielt er jeg mod disse halvhjertede R.I.P.-tråde, men Ricardo er en definitivt undtagelse.
Sommeren ´92 er et af mine varmeste barndomsminder og et han havde en stor andel i. Han skabte, for mig, på mange måder den identifikation med sporten, som bidrog til at jeg selv var aktiv og elsker den, omend i mere i klubformat, den dag i dag. Ligeledes satte han en fed streg under billedet af Danmark som et lille land, men en stor nation. Ofte er jeg, udelukkende positivt, blevet konfronteret med triumfen når jeg har været ude at rejse. Sågar fra en aldrende sort Taxi-Chauffør i New York, som kunne stort set hele opstillingen. Således har han, ud over det personlige for individet, også været med til at sætte Danmark på landkortet.
Uagtet hans bortgang, vil legenden om EM-92 leve videre hos alle os der oplevede den og på mange måder deltog. Det gives videre til de næste generationer og han er en del af dette.
En fremragende og unik ambassadør for sporten og Danmark som et hele, er gået bort.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."
kortlink.dk/knd4
10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6