Hehe Cabra, jeg har det på præcis den samme måde. Desværre ser jeg fænomenet som et udtryk for den manglende ærlighed og selvindsigt, der hersker blandt os mennesker.
Dybest set er der jo ingen, der primært laver velgørende arbejde for andres skyld. De gør det for egen skyld.
Man lavede for nogle måneder siden et forsøg, hvor man begyndte at lønne folk, der lavede socialt arbejde - med det resultat, at de mistede interessen for arbejdet og sidenhen stoppede. Med andre ord gjorde lønnen, at det gik fra at være en god gerning og til at blive et arbejde, og når det "bare" var et arbejde, så kunne de ikke længere have den tankestrøm, som var hele grunden til, at de i første omgang startede. Nemlig den tanke, at handlingen gjorde dem til gode mennesker.
Det kunne være rart, hvis vi bare alle blev enige om, at det altså er sådan, og at den opofrende altruisme ikke findes. Så slipper man for, på listepik-vis at presse det ud mellem sidebenene, at man har gjort en god gerning. For det er jo ikke meget værd, hvis ingen ved det...
Mvh.
Svar
